Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

339 KILDER OG FLODER. | 340 Tommer, og nærmere ved Havet er Regnmængden sandsynligvis endnu mindre. Lad os antage, at Regnmængdens Middelhøide paa hele det Terræn, der udgjør Themsens Vandomraade oven for King- ston (et Areal af omtrent 108 Kvadratmiles Størrelse) beløber sig til 24 Tommer — og vi ville ikke tage meget feil ved at anslaa den dertil —, hvor stor en Del deraf vil da i Aarets Lob blive bortført med Floden? Man er gjennem en Række Beregninger naaet til det Resultat, at kun omtrent en Trediedel af den samlede Regn- mængde bortledes paa denne Maade. Men hvor blive da de andre to Trediedele af? Svaret paa dette Sporgsmaal og Forklaringen af, at kun en saa ringe Vandmængde føres bort af Floden, kunne vi see, naar vi lægge Mærke til, hvorledes det forholder sig med Regnvandets Bevægelser i de forskjellige Dele af Dalen , gjennem hvilken Floden strømmer. Efter et heftigt Regnskyl paa en leret Jordbund (uigjennemtrængeligt Lag) lober en hel Del Vand bort ad Grøfter og Bække, der udmunde i et eller andet rindende Vand, som atter falder i Hovedfloden. En stør Del af den faldne Regn bliver imidlertid staaende i Pytter og andre Fordybninger og opbløder det øverste Jordlag. Efterhaanden bliver der dog tørt igjen, idet Vandet er fordampet og atter steget op i Atmosfæren. En ikke ringe Del af Vandet op- suges af Planterne og benyttes af disse ved Dannelsen af nye Væv, men meget deraf for- damper atter gjennem Bladene. Ganske ander- ledes forholder det sig i de Egne, hvor Jord- bunden bestaar af Kridt, Kalksten, Grus og lignende gjennemtrængelige Lag. Regnvandet siver ned i Jorden til forskjellige Dybder, paa mange Steder for dybt til at det ad underjordisk Vei kan naa til Floden, en Del af det fordamper eller optages af Planterne, og kun en Brøkdel af det kommer Floden til Gode som Kildevand. Da der i Themsens Floddal findes flere saadanne gjennemtrængelige Lag end tætte og uigjennem- trængelige, saa følger det af sig selv, at den Vandmængde, som naaer Floden, er mindre end den, der synker i Jorden uden at naa saa langt, idet Dybden, hvortil det trænger ned, ofte beløber sig til flere Hundrede Fod. Vi bor paa dette Sted ikke forbigaa et ret eiendommeligt Forhold, der finder Sted ved Flo- derne Themsen og Severn. Naar det i nogle Dage har regnet stærkt, svulmer Themsen op, og Flodsengen fyldes lige til Randen, men Floden flyder dog ikke over sine Bredder. Severn der- imod flyder, ligesom sine vestlige og nordlige Bifloder, ved saadanne Leiligheder over sine Bredder, og der opstaar Oversvømmelse. Hvor- ledes skal man nu forklare dette ? Indenfor Thom- sens Vandomraade oven for Kingston forekommer der paa forskjellige Steder gjennemtrængelige Jordlag' nær ved Overfladen. Som Følge deraf synker en betydelig Mængde Regnvand ind i de ved Overfladen liggende Lag og derfra ned i de gjennemtrængelige, dybere Lag-, hvorfra det enten trænger ned dybt under Floden eller samler sig- i underjordiske Beholdere. Af de 108 Kvadrat- mile, som udgjore Themsens Vandomraade, ind- tage saadanne porøse Lag- omtrent de 70. Derimod bestaar Jordbunden inden for Severns Vandomraade for den langt overveiende Del af tætte Bjergarter, der ikke tilstede Vandet at trænge igjennem, og dette maa derfor tage sin Vei hen over dem, hvorved der opstaar Oversvømmelse. Vi kunne heraf see, hvilken stor Rolle Forskellighederne i Jordskorpens geologiske Dannelse i tidligere Jord- perioder spille i Spørg’smaalet om Nutidens Flo- der og deres Tilførsel af Vand. Regnvandet, som siver ned i gjennemtrængelige Jordlag, synker i mange Tilfælde til betydelige Dybder. Man har ved Dybdeboringer og ved Fig. i. En Kildes Opstaaen. Tunnelsprængninger i porose Bjergarter, saalecles i Kridt o. a., fundet, at saadanne porøse Masser altid vare mere eller mindre gjennemtrængte af Vand. Som ovenfor paavist, trænger Vandet ned, indtil det træffer et tæt Lag, gjennem hvilket det ikke kan bane sig- Vei. Dersom dette Lag- har en Hældning, følger Vandet denne, uden Hensyn til, om den er stærk eller svag, eller om de overliggende porøse Lag have en Mægtig- hed af et Par Tommer eller af en halv Mil. Naar det underliggende, uigjennemtrængelige Lag ligger nær ved Overfladen eller dog høiere end Floden, hvad man ofte kan bemærke paa Bjerg- sider og Skrænter, saa risler Vandet ud som Kilder og søger Vei til Vandstrommen (Fig. 1). Regnvandet; som falder paa Kridtklipperne Syd for London, trænger flere Hundrede Fod dybt ned i Kridtmassen, hvor det samler sig i meget dybe Brønde; men Regnen, der falder i Highgate, Hampstead og Harrow, trænger kun nogle faa Fod ned gjennem Grus og- Sand og støder der paa et Lerlag, som forhindrer det i at synke