Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
359 KILDER OG FLODER. 360 Floderne der fremkalde, ikke saa stærkt iøjne- faldende. Herved maa det imidlertid erindres, at de nævnte Floder ere forholdsvis meget unge og derhos kun i en, fra et geologisk Synspunkt seet, temmelig kort Tid have havt Leilighed til at virke paa Klippemasserne. Naar der blot gi- ves tilstrækkelig- lang Tid, vil den haardeste Klippe blive smuldret. Stenene og Gruset blive slidte og afrundede ved at gnides mod hverandre og1 mod de faststaaende Klipper, og saaledes dannes Rullesten, Flodgruset og Sandet. I Fos- sene og Vandfaldene, hvor Vandet virker med større Kraft, knuses og slibes selv de haardeste Bjergarter med endnu større Hurtighed. Hvor Vandet styrter ud over en brat Klippe- væg, danner det paa visse Steder større eller mindre Hvirvler, som sætte Stenene i en roterende Bevægelse, saa at disse efterhaanden bore sig ned. i deres haarde Underlag. Paa denne Maade opstaa de saa kaldte »Jættegryder«, der i Alminde- lighed ere lodrette, afrundede Fordybninger af meget forskjelligt Gjennemsnit og Dybde, hvilken sidste undertiden kan beløbe sig til flere Favne. Jættegryder forekomme i enhver større Fos eller Vandfald, men ere paa saadanne Steder vanske- lige at undersøge. Ikke sjeldent opstaar der to eller flere saa tæt ved hverandre, at deres Mellem- vægge tilsidst briste. Den Klippevæg1, over hvil- ken Vandfaldet styrter ned, ødelægges ofte ved disse Jættegryder, idet Klippestykket, som danner deres forreste Væg, løsrives og styrter ned, naar Gryderne have naaet et storre Omfang og en betydelig Dybde. Saadanne Nedstyrtninger bi- drage altsaa ogsaa, om end kun langsomt, til, at Vandfaldet trækker sig tilbage. Ved Geduns- Fossen i Ragunda-Elven har man en udmærket Leilighed til at see saadanne tildels bristede Jættegryder, idet Elven i Slutningen af forrige Aarhundrede tørlagdes paa dette Sted og blev ledet ad en anden Vei. Vi have nu faaet et Begreb om Vandets uimodstaaelige Magt og seet hvorledes Floderne i Aarhundredernes og1 Åartusindernes Lob snart hurtigere, snart langsommere, udvide og for- dybe deres Leie. (Frit oversat og tildels omarbeidet af Udg.)