Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
359
KILDER OG FLODER.
360
Floderne der fremkalde, ikke saa stærkt iøjne-
faldende. Herved maa det imidlertid erindres,
at de nævnte Floder ere forholdsvis meget unge
og derhos kun i en, fra et geologisk Synspunkt
seet, temmelig kort Tid have havt Leilighed til
at virke paa Klippemasserne. Naar der blot gi-
ves tilstrækkelig- lang Tid, vil den haardeste
Klippe blive smuldret. Stenene og Gruset blive
slidte og afrundede ved at gnides mod hverandre
og1 mod de faststaaende Klipper, og saaledes
dannes Rullesten, Flodgruset og Sandet. I Fos-
sene og Vandfaldene, hvor Vandet virker med
større Kraft, knuses og slibes selv de haardeste
Bjergarter med endnu større Hurtighed.
Hvor Vandet styrter ud over en brat Klippe-
væg, danner det paa visse Steder større eller
mindre Hvirvler, som sætte Stenene i en roterende
Bevægelse, saa at disse efterhaanden bore sig
ned. i deres haarde Underlag. Paa denne Maade
opstaa de saa kaldte »Jættegryder«, der i Alminde-
lighed ere lodrette, afrundede Fordybninger af
meget forskjelligt Gjennemsnit og Dybde, hvilken
sidste undertiden kan beløbe sig til flere Favne.
Jættegryder forekomme i enhver større Fos eller
Vandfald, men ere paa saadanne Steder vanske-
lige at undersøge. Ikke sjeldent opstaar der to
eller flere saa tæt ved hverandre, at deres Mellem-
vægge tilsidst briste. Den Klippevæg1, over hvil-
ken Vandfaldet styrter ned, ødelægges ofte ved
disse Jættegryder, idet Klippestykket, som danner
deres forreste Væg, løsrives og styrter ned, naar
Gryderne have naaet et storre Omfang og en
betydelig Dybde. Saadanne Nedstyrtninger bi-
drage altsaa ogsaa, om end kun langsomt, til,
at Vandfaldet trækker sig tilbage. Ved Geduns-
Fossen i Ragunda-Elven har man en udmærket
Leilighed til at see saadanne tildels bristede
Jættegryder, idet Elven i Slutningen af forrige
Aarhundrede tørlagdes paa dette Sted og blev
ledet ad en anden Vei.
Vi have nu faaet et Begreb om Vandets
uimodstaaelige Magt og seet hvorledes Floderne
i Aarhundredernes og1 Åartusindernes Lob snart
hurtigere, snart langsommere, udvide og for-
dybe deres Leie.
(Frit oversat og tildels omarbeidet af Udg.)