Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

367 DE STORE HAV-ØGLER. 368 at de vare i Stand til paa engang at indaande en meget betydelig Luftmængde, og at de der- ved formanede at opholde sig- under Vandet i forholdsvis lang Tid uden at behøve at stige op til Overfladen for at fornye Luften. Helhed, og fremfor alt af Lemmernes Bygning, fremgaar det altsaa utvivlsomt, at Ichthyosau- rerne vare Vanddyr; at de levede i Havet og ikke i Søer eller Floder, slutter man deraf, at man altid træffer dem i de forsteningsførende Fig. 5. Skelet af Plesiosaurus dolichodeirus. Hvad vi nu i al Korthed have meddelt an- gaaende Benbygningen hos Fiske-øglerne, maa være tilstrækkeligt til at give vore Læsere en Fig. 6. A, Luffe af en Plesiosaurus ; B, Luffe af en Delfin. nogenlunde rigtig Forestilling om disse Dyrs Ud- seende og Levemaade. Af Skeletbygningen i sin Lag sammen med Levninger af Dyr, som uden nogen som helst Tvivl have været Havdyr, og hvis nærmeste Slægtninge i Nutiden ligeledes til- hore Havet. Det er dog sandsynligt, at Ichthyo- saprerne, ligesom de nulevende Havskildpadder, have søgt ind til Kysterne i Forplantningstiden for at lægge deres Æg, men at de nærmest have opholdt sig i det aabne Hav, maa betragtes som sandsynligt paa Grund af Bevægelsesorganernes stærke Uddannelse, ligesom ogsaa Ørnenes Ben- ringe synes at tyde hen paa, at disse Dyr have dykket ned til anseelige Dybder i Havet, hvor Vandets stærke og hurtigt tiltagende Tryk kræ- vede en saadan Foranstaltning til -Øiets Beskyt- telse. At Ichthyosaurerne søgte deres Føde hoved- sagelig i Skumringen eller om Natten, maa an- tages paa Grund af øinenes usædvanlige Stør- relse*), og at deres Næring for største Delen har bestaaet af andre Hvirveldyr, freiug’aar med tilstrækkelig- Sikkerhed af Kjæbernes Længde, det store Gab og de lange Rækker af store, kegle- formet tilspidsede Tænder. Men selv om Tand- sættets Beskaffenhed havde levnet os nogen Tvivl i saa Henseende, saa have vi faaet det sikkreste Bevis for, at Ichthyosaurerne virkeligt vare kjod- ædende Dyr, ved at undersøge det forstenede Indhold af deres Tarmkanal, hvilket ofte findes særdeles vel bevaret i de fossile Lag, og som Geologerne have givet Navnet »Koprolither«. Disse eiendommelige forstenede Klumper bestaa nemlig ikke blot af en betydelig Mængde fosfor- sur Kalk, hvilket antyder, at de for en stor Del *) Forfatteren synes ikke at have været opmærksom paa, at det nævnte Forhold lie-esom dp nm nnfnrtp