Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

366 365 DE STOBE HAV-ØGLER. vi, at Armens Knokler (e, f, g) ere overordenlig- korte, og at de staa i Forbindelse med en stor Mængde smaa, fir- eller mangekantede Knokler, der ere ordnede i tæt sluttede Rækker, som til- sammen danne en bred, flad, aareagtig Finne. De øverste af disse Smaaknokler repræsentere Haandroden eller Haandledet, medens de øvrige, som danne Finnens yderste, frie Flade, svare til Haanden og Fingrene. Vi see saaledes, at Fin- grene ero sammensatte af et langt størrø Antal Smaaknokler end f. Ex. hos Krokodillerne (Fig. 1, A), og vi bemærke endvidere, at det sædvan- lige Antal Fingre (5) her er overskredet. Ved cit Siiimnenlig’nc 1 orholdot med. det, der forekom- mer hos Hvaldyrene (Fig. 6, B), vil man let blive opmærksom paa en vis almindelig Lighed i Byg- ningen, om end Fingrene hos de sidstnævnte Dyr vikling af »orbitæ«, Øienhulerne, som undertiden opnaa en Størrelse af indtil en Fod i Diameter. Selve Øiekuglen var ikke mindre eiendommelig, idet dens yderste Beklædning, den saakaldte Sene- hinde, indeholdt en af Benplader sammensat Ring, som ofte findes særdeles vel bevaret i de fossile Re- ster af Dyret (Fig. 4, o). Ved Hjælp af Størrelsen af det centrale Hulrum, som begrændses al denne Ring, er man i Stand til at danne sig en Fore- stilling om Pupillens Omfang og om Dyrets Syns- evne i Almindelighed. Lignende Benplader findes forovrig't ogsaa i Senehinden hos Fuglens, og deres Betydning antages hovedsagelig at bestaa deri, at de gjøre Oiet mindre følsomt for en hurtig Omskiften af forskjellige Lufttryk. Paa samme Maade er det sandsynligt, at Benringen i Diet hos Ichthyosaurerne har tjent til at be- Fig. 3. Underarmsknokler samt Haandrods-, Mellemhaands- og hingerknokler. kun findes i et Antal af fem og ere mindre tæt stillede ved hverandre. De bageste Lemmer hos Ichthyosaurerne ere byggede efter samme Plan som Forlemmerne. Naar vi fæste vor Opmærksomhed paa Ho- vedets Form og Udseende hos en Ichthyosaurus (Fig. 4), saa lægge vi først Mærke til den usædvanlige Længde af Kjæberne, der ere forlængede til et stort Snude- parti, ofte af fem eller sex Fods Læng- de, og besatte med en stor Mængde spidse, kegleformige Tænder. Disse frygtelige Angrebs- og Forsvarsvaaben have en Del Lighed med Krokodil- lernes Tænder, men deres Kroner ere furede, og istedetfor at sidde hver for sig1 i en sær- skilt Tandgrube, ere de stillede i en fælles, fortløbende Længderende. Hovedskallen hos Ich- thyosaurus frembyder desuden en Mængde an- dre paafaldende Eiendommeligheder; først og fremmest bemærke vi den usædvanlig stærke Ud- skytte dette for Vandets Tryk, naar Dyret dyk- kede. Tæt neden for øienhulerne ligge Næsebo- rene (Fig. 4, n). I Sammenligning med For- holdet hos Krokodillerne, hos hvilke Dyr Næse- O Fig. 4. Hovedskal af en Ichthyosaurus; o, Orbita med Senehindens Benring; n, Næseboret. borene findes ved Snudespidsen, ere de altsaa hos Fiske-øglerne anbragte meget langt tilbage. Ichthyosaurerne vare, ligesom Nutidens yn- kelige Krybdyr, luftaandende Dyr med koldt Blod. Af Brystkassens Størrelse kunne vi slutte os til,