Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
363
DE STORE HAV-ØGLER.
364
Fødder bidrage saavel til at styre dens lange
Krop under Bevægelserne gjennem Vandet som
til at fremskynde disse, og for desto bedre at
kunne opfylde disse Formaal, ere Bagføddernes
Tæer forenede ved en Svømmehud (Fig. 1. B).
Men Krokodillen kan, som ovenfor bemærket, og-
saa bevæge sig paa Landjorden, om end dens
uforholdsmæssig store Længde og Legemets be-
tydelige Tyngde lægge den en Del Vanskelighe-
der i Veien og gjøre dens Bevægelser temmelig
ubehjælpsomme og plumpe. Det er imidlertid
kun paa Land og i Ferskvand at Nutidens Kro-
kodiller opholde sig; i Havet træffes de aldrig,
om de end nu og da udstrække deres Vandrin-
ger helt ud til Flodmundingerne.
Foruden Havskildpadderne have vi en anden
Gruppe af Krybdyr, som hore hjemme i Havet,
nemlig Havslangerne, Hy drophis, der vel have
en Del Lighed med Landslangerne, men adskille
sig fra disse bl. A. derved, at deres Hale er
øgler: Ichthyosaurus og Plesiosaurus, som vi nu
skulle tage lidt nærmere i øiesyn.
Ichthyosaurus eller Fiskeøglen blev i en
nogenlunde fuldstændig Skikkelse første Gang
opdaget af en engelsk Dame, Miss Mary Anning.
De større, kraftigt byggede Individer opnaaede
on Længde af over 30 Fod og vare ifølge deres
Bygning langt bedre end noget af Nutidens Kryb-
dyr skikkede til at leve i Vandet. Et Blik paa
hosstaaende Fig. 2 er tilstrækkeligt til at over-
tyde os om, i hvilken Grad Skelettet af et saadaut
Dyr i sin Helhed minder om Skeletbygning-en hos
Fiskene; endogsaa Hvirvlerne ere dannede lige-
som hos Fiskene, idet de ere stærkt udhulede
baade for og- bag eller, som det hedder, »bikon-
kave«. Paa den anden Side manglede Fiske-
Øglerne ethvert Spor af Skjæl, hvilken Beklæd-
ning jo, som bekjendt, udmærker de fleste Fiske.
Det er aldeles utvivlsomt, at dersom der virke-
ligt havde været saadanne tilstede, vilde man
Fig-. 2. Skelet af en Fiske-Øgle (Ichthyosaurus communisj; betydeligt formindsket.
sammentrykt og danner et godt Svømmeredskab.
De egenlige Havslanger, som kun forekomme i
de varme Have, opnaa ingen betydelig Størrelse
og maa ikke forvexles med »don store Søslange«,
om hvilken Videnskaben endnu ingen Kundskab
har, og som efter al Sandsynlighed kun existe-
rer i de Søfarendes altfor livlige Fantasi.
I det Hele taget findes der saaledes i Nu-
tiden kun meget faa Reptilier, som kunne siges
at tilhøre den egenlige Havfauna. Men gaa vi
tilbage til den saakaldte sekundære Periode, saa
finde vi et ganske andet Forhold. Havet havde
dengang en helt anden Udstrækning end nu, og-
store Partier af vor Jord, som nu ere frugtbare
Marker og frodige Skove, vare dækkede af Ha-
vet. Ogsaa dettes Dyreverden havde i hine Ti-
der et ganske andet Præg end den nulevende,
og blandt de mange forunderlige Dyreformer, som
opfyldte Datidens Have, indtog de kæmpemæs-
sige og frygtelige øg-ler en fremragende Plads.
Iblandt disse var der nogle, som havde en iøjne-
faldende Lighed med Gavialerne, en Slags Kro-
kodiller, som leve i de indiske Floder. Af større
Interesse ere imidlertid de ovenfor nævnte Hav-
ogsaa have fundet Spor af dem i de fossile Lag,
men da dette aldrig er skeet, ere vi fuldt be-
rettigede til at slutte, at Huden hos disse Dyr
var glat og nøgen og havde langt større Lighed
med Huden hos vore Hvaler end med den hos
de fleste Fiske og nulevende Krybdyr.
Hvad Bevægelsesorganerne hos Ichthyosaurus
angaar, saa frembyde de en betydelig Ulig-
hed med dem, som vi træffe hos Nutidens Fiske
og Reptilier. Den lange, kraftige Hale, som ef-
ter al Sandsynlighed har været disse Dyrs vig-
tigste Bevægelsesredskab, havde, efter den be-
rømte engelske Naturforsker Oioen’s Mening, i
Spidsen en Hudflig, der nærmest maa sammen-
lignes med Halefinnen hos vore Hvaler, men den
afveg dog fra denne ved sin lodrette Stilling,
hvilken den havde tilfælles med Fiskenes.
Men om end Halen med sin Hudfinne saale-
des maa have været det vigtigste Bevægelses-
organ hos Ichthyosaurus, saa have dog ogsaa
baade Forlemmerne og Baglemmerne været for-
trinligt indrettede til Svømning. Begge Lemmer
(Fig. 2) vare nemlig brede Svømmeluffer. See
vi lidt nærmere paa Forlemmerne (Fig. 3), finde