Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
363 DE STORE HAV-ØGLER. 364 Fødder bidrage saavel til at styre dens lange Krop under Bevægelserne gjennem Vandet som til at fremskynde disse, og for desto bedre at kunne opfylde disse Formaal, ere Bagføddernes Tæer forenede ved en Svømmehud (Fig. 1. B). Men Krokodillen kan, som ovenfor bemærket, og- saa bevæge sig paa Landjorden, om end dens uforholdsmæssig store Længde og Legemets be- tydelige Tyngde lægge den en Del Vanskelighe- der i Veien og gjøre dens Bevægelser temmelig ubehjælpsomme og plumpe. Det er imidlertid kun paa Land og i Ferskvand at Nutidens Kro- kodiller opholde sig; i Havet træffes de aldrig, om de end nu og da udstrække deres Vandrin- ger helt ud til Flodmundingerne. Foruden Havskildpadderne have vi en anden Gruppe af Krybdyr, som hore hjemme i Havet, nemlig Havslangerne, Hy drophis, der vel have en Del Lighed med Landslangerne, men adskille sig fra disse bl. A. derved, at deres Hale er øgler: Ichthyosaurus og Plesiosaurus, som vi nu skulle tage lidt nærmere i øiesyn. Ichthyosaurus eller Fiskeøglen blev i en nogenlunde fuldstændig Skikkelse første Gang opdaget af en engelsk Dame, Miss Mary Anning. De større, kraftigt byggede Individer opnaaede on Længde af over 30 Fod og vare ifølge deres Bygning langt bedre end noget af Nutidens Kryb- dyr skikkede til at leve i Vandet. Et Blik paa hosstaaende Fig. 2 er tilstrækkeligt til at over- tyde os om, i hvilken Grad Skelettet af et saadaut Dyr i sin Helhed minder om Skeletbygning-en hos Fiskene; endogsaa Hvirvlerne ere dannede lige- som hos Fiskene, idet de ere stærkt udhulede baade for og- bag eller, som det hedder, »bikon- kave«. Paa den anden Side manglede Fiske- Øglerne ethvert Spor af Skjæl, hvilken Beklæd- ning jo, som bekjendt, udmærker de fleste Fiske. Det er aldeles utvivlsomt, at dersom der virke- ligt havde været saadanne tilstede, vilde man Fig-. 2. Skelet af en Fiske-Øgle (Ichthyosaurus communisj; betydeligt formindsket. sammentrykt og danner et godt Svømmeredskab. De egenlige Havslanger, som kun forekomme i de varme Have, opnaa ingen betydelig Størrelse og maa ikke forvexles med »don store Søslange«, om hvilken Videnskaben endnu ingen Kundskab har, og som efter al Sandsynlighed kun existe- rer i de Søfarendes altfor livlige Fantasi. I det Hele taget findes der saaledes i Nu- tiden kun meget faa Reptilier, som kunne siges at tilhøre den egenlige Havfauna. Men gaa vi tilbage til den saakaldte sekundære Periode, saa finde vi et ganske andet Forhold. Havet havde dengang en helt anden Udstrækning end nu, og- store Partier af vor Jord, som nu ere frugtbare Marker og frodige Skove, vare dækkede af Ha- vet. Ogsaa dettes Dyreverden havde i hine Ti- der et ganske andet Præg end den nulevende, og blandt de mange forunderlige Dyreformer, som opfyldte Datidens Have, indtog de kæmpemæs- sige og frygtelige øg-ler en fremragende Plads. Iblandt disse var der nogle, som havde en iøjne- faldende Lighed med Gavialerne, en Slags Kro- kodiller, som leve i de indiske Floder. Af større Interesse ere imidlertid de ovenfor nævnte Hav- ogsaa have fundet Spor af dem i de fossile Lag, men da dette aldrig er skeet, ere vi fuldt be- rettigede til at slutte, at Huden hos disse Dyr var glat og nøgen og havde langt større Lighed med Huden hos vore Hvaler end med den hos de fleste Fiske og nulevende Krybdyr. Hvad Bevægelsesorganerne hos Ichthyosaurus angaar, saa frembyde de en betydelig Ulig- hed med dem, som vi træffe hos Nutidens Fiske og Reptilier. Den lange, kraftige Hale, som ef- ter al Sandsynlighed har været disse Dyrs vig- tigste Bevægelsesredskab, havde, efter den be- rømte engelske Naturforsker Oioen’s Mening, i Spidsen en Hudflig, der nærmest maa sammen- lignes med Halefinnen hos vore Hvaler, men den afveg dog fra denne ved sin lodrette Stilling, hvilken den havde tilfælles med Fiskenes. Men om end Halen med sin Hudfinne saale- des maa have været det vigtigste Bevægelses- organ hos Ichthyosaurus, saa have dog ogsaa baade Forlemmerne og Baglemmerne været for- trinligt indrettede til Svømning. Begge Lemmer (Fig. 2) vare nemlig brede Svømmeluffer. See vi lidt nærmere paa Forlemmerne (Fig. 3), finde