Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

371 HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DERES RØDDER? 372 meredskab, havde Plesiosaurerne kun on kort Hale, der ikke kunde tjene Dyret som Bevægel- sesorgan. At Plesiosaurerne vare Havdyr, er fuldkom- men sikkert; men man tror sig dog berettiget til at antage, at de, paa Grund af deres Legems- bygning- og især paa Grund af de mindre stærkt bikonkave Ryghvirvler, ikke vare saa vel udru- stede til Livet i det aabne Hav som Ichthyosau- rerne, og at de derfor holdt sig nærmere ved Kysterne. Hovedets ringe Størrelse, Kjæbernes Korthed o. s. v. tale for, at de vare mindre glu- bende Rovdyr end hine, og hvad endeligt Oinene angaar, saa vare de ikke af nogen usædvanlig Størrelse og manglede Benringen i Senehinden. Ogsaa dette tyder paa, at Svane-Øglerne ikke dykkede ned til større Dybder for at soge Bytte. Pladsen tillader os ikke her at gaa ind paa udførligere Betragtninger over disse forunderligt byggede Uhyrer fra Fortidens Have (Fig. 7), hvor Meget der end kunde være tilbage at med- dele om deres Eiendommeligheder. Endnu mindre kunne vi her indlade os paa Skildringer af den Mængde øvrige Krybdyr, som den sekundære Jordperiode har at opvise, og af hvilke nogle i den Grad afvige fra alle nu levende Krybdyrfor- mer, at man ikke med Sikkerhed har kunnet an- vise dem deres Plads i Systemet, medens atter andre tilhore Grupper, som have mange Repræ- sentanter blandt de nu levende Krybdyr. (Frit oversat af Udg.) HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DERES RØDDER? AF ROB. BROWN. iflan behøver ikke at være Videnskabsmand for, endog ved en blot flygtig- Betragtning, at komme til det Resultat, at det er Plante-Individernes Bestemmelse at muliggjøre Artens Bestaaen ved Udviklingen af Fro eller andre Forplantningsstoffer. Bladene gjøre Tjeneste som Plantens Aandedræts- redskaber og Fordøielsesorganer. Stammen mangler ofte fuldstændigt eller saa godt som fuldstændigt, hvorfor den ikke kan ansees for at være absolut nødvendig. Roden derimod har til Opgave at fæstne Planten i Jorden, forsaavidt Planten voxer i denne, men der haves dog Exempler paa, at dette Sidste ikke er Tilfældet. I de tropiske Egnes Urskove optræde saaledes mangfoldige, ofte pragtfulde Arter (Orchideer, Aroideer og mange andre) som Slyngplanter oppe i Træernes Kroner, hvorfra de nedsende deres saa kaldte Luftrødder; disse søge vel ofte at naa ned til og i Jorden, men undertiden hænge de dog frit i Luften og- opsuge Regn og Dug, eller fæste sig endog ved Træstammernes Bark. Et andet Exempel, som ligger os nærmere ved Haanden, have vi i den hos os saa almindeligt forekommende Andemad (Lemna), som svømmer paa Overfladen af vore fer- ske Vande, og hvis Redder hænge frit ned i Vandet. Disse og lignende Planter danne dog kun Undtagelser fra den almindeligt gjældendc Regel. Lad os derimod undersøge en Plante, som ikke afviger fra denne; vi kunne tage en hvilken som helst. Her have vi f. Ex. en almindelig Mælke- bøtte (Taraxacum officinalé). Vi finde da, at dens Rødder bestaa af kortere, traadformige Trævler, som udgaa fra en tykkere Hovedrod, der ned ad til løber ud i en Spids og, skjøndt den er en virkelig Rod, synes at danne en ned ad gaaende For- længelse af Stammen. Roden er — for at an- vende Botanikernes Udtryksmaade — Plantens »ned ad gaaende«, Stammen eller Stænglen dens