Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

373 HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DERES RØDDER? 374 »op ad stigende Axe«. Her have vi en Roe med en knoldeformig, opsvulmet Rod, og der, paa de af Gartnerne opgravede Buske, finde vi Rødderne mangfoldigt forgrenede i stadigt tyndere og tyn- dere Rodtrævler, saa at disse tilsidst kun ere fine Traade, som kunne liste sig- ind mellem Stene og Klipperevner. Det er aldeles klart, at Rødderne gjore Tjeneste som en Slags Ankere for Planten, men næsten lige saa tydeligt er det, at de fra Jorden opsuge Næring til Plantens øvrige Dele. Bort- skjæres Rødderne, saa dør Planten, forsaavidt der ikke voxer nye frem i de gamles Sted. Be- skadiges Rødderne, saa bliver Planten syg, ganske som et Dyr, der er forhindret i at benytte Munden til at optage og fortære Føden med, eller som af en eller anden Grund har mistet sin Madlyst. Vi skulle ogsaa snart see, at Rødderne ikke blot optage Næringsstofferne — som, idetmind- ste for en Del, fordoies af Bla- dene — men og- saa, at de vise sig i Besiddelse af en vis Evne til at vælge og vrage, saa at de fortrins- vis optage de Stoffer, som netop ere nyttige for den paagjældende Plante, medens de meget vel for- staa at vrage det, Planten. Man maa ikke tro — saaledes som det saa ofte er Tilfældet —, at enhver underjordisk Del af en Plante nødvendigvis hører til Roden. Hos den i mange af vore Skove almindelige, med Liliekonvaller nær beslægtede Plante, som af Botanikerne benævnes Convallaria polygonatum (Fig. 1), finde vi under Jorden en tyk, krybende, rodlignende Del, som dog i Virkeligheden er en underjordisk Stængel eller saa kaldet Rodstok. Fra denne udgaa dels virkelige Rødder, dels op ad stigende, blad- og blomsterbærende Grene. Disse sidste leve dog kun en enkelt Sommer, hvorefter de dø bort, idet de paa Rodstokken efterlade eiendonimelige Ar, der paa Grund af deres Ud- Underjordisk Stængel eller Rodstok af en Konval (Convallaria polygonatum). Fig 1. som ikke smager eller nytter seende have givet Anledning til, at denne Plante undertiden benævnes »KongSalomosSegl«. Sværd- liliens tykke, rodlignende Del, som lober hori- sontalt under Jordens Overflade, er ligeledes en Stængel, og kun de traadformige Trævler, som udgaa fra denne, ere Rødder (Fig. 2). Et. ganske lignende Forhold træffe vi hos vor almindelige hvide Anemone, den saakalde »Hvidsimmer« (Anemone nemorosa), hos Liliekonvallen (Conval- laria majalis) og mangfoldige andre af vore al- mindelige Planter. Kartofler ere i Virkeligheden ligesaa lidt som de ovenfor nævnte Plantedele Rodeler, men derimod underjordiske, fortykkede, uudviklede Grene. Naar man »hypper« Kartofler, bliver en større Mængde af Stænglens Gren- knopper bedæk- kede af Jorden og omdannes til Grenknolde, ikke til Rodknolde; de saakaldte »Dine«, som sees paa disseKnolde, svare til de Knopper, som findes paa Grenene oveu for Jorden. At skjelne mel- lem Stængel og Rod er saaledes ikke altid saa let ved forsteøiekast, som Folk i Al- mindelighed tro, men ved nærmere Eftersyn finde vi dog flere væsen- lige Uligheder. Saaledes træffe vi f. Ex. Blad- grønt (Klorofyl) i de allerfleste yngre Stængler, hvorimod dette aldrig forekommer i Rødderne; frem- deles udmærke de fleste unge Stængler, ligesom Bla- dene, sig ved Tilstedeværelsen af Spalteaabninger, men saadanne træffes ikke paa nogen som helst Rod. Lige saa lidt findes der Marv i Rødderne, eller i alt Fald kun en meget svagt udviklet; vi ville heller aldrig see, at der udskyder Blade fra en Rod, og kun ganske undtagelsesvis udvikler der sig Knopper paa den. Endelig1 kunne vi ogsaa ved en opmærksom Undersøgelse overtyde os om, at medens Stænglen og dens Grene voxe ved Nydannelse i selve de yderste Spidser, saa iore- gaaer Rodens Væxt et lille Stykke bag ved Spidsen, hvor den saakaldte »Rodhætte« sidder. I Nærheden af Spidserne ere Rødderne endvidere 24*