Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

379 HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DERES RØDDER? 380 Kodens nydannede Delo under deres Fremtrængen mellem Grus og skarpkantede Sandkorn ni. m. saa vel som mod Angreb af smaa, i Jorden le- vende Dyr. Tæt oven for Rodhætten seer man, saaledes som allerede tidligere anført, en Mængde over- ordenlig fine Haar, der skyde ud fra Overfladen af don spæde Rod. Disse Haar bestaa, ligesom andre Plantehaar i Almindelighed*), kun af Celler, der have en temmelig langstrakt Form. For at iagttage Rodhaarene behøves kun et skarpt Syn eller i det Hoieste en Loupe, hvorimod Rodens øvrige Dele kun ved Hjælp af Mikroskopet kunne underkastes en nærmere Undersøgelse; særligt bor det anføres, at Rodhætten hos do fleste Planter kun med Vanskeliglied kan iagttages med blotte Dine. Hos et udenlandsk Træ, Pandanus, er den usædvanlig stærkt udviklet og- viser sig, navnlig naar Rodelerne ere torrede, som en stor Hætte paa Rodspidsen. Ogsaa hos forskjellige Naale- træer er den temmelig let at iagttage, og hos vor almindelige »Andemad« (Lemna) kan man ikke alene see den med blotte Dine, men end- ogsaa trække den ligesom en Handskefinger af Rodspidsen, som den omslutter. Saaledes er, i Korthed fremstillet, Rodens Bygning' hos Flertallet af Planterne. Det næste Spørgsmaal bliver nu: Hvilken Nytte gjøre Rød- derne? At de forst og fremmest tjene til at holde Planterne fast i Jordbunden, have vi alle- rede seet, ligesom ogsaa, at de skaffe Planten Næringsstofferne fra Jorden. I Virkeligheden staa imidlertid begge disse Forretninger i nøie For- bindelse med hverandre; thi dersom Planten ikke var fæstet i Jorden, kunde den aldrig- hente sin Næring fra denne. Men gjør da f. Ex. Jericho- Rosen**) ikke en Undtagelse herfra? Ingenlunde, thi forst efterat den er død, mister den sit »Rod- fæste« og fores omkring som en Boldt for Vinden. Paa lignende Maade forholder det sig med alle andre formentlige Undtagelser fra den nævnte almindelige Regel. Roden er den Del af Planten, som forst viser sig, naar et Frø begynder at spire, og den spæde Plante kan ikke siges at have begyndt et selvstændigt Liv, førend den har faaet Rodfæste i Jorden. Ligesom en Nybygger forst og frem- mest maa sorge for at skaffe Fode til sig selv, og forst senere, naar det er lykkedes ham at til- veiebringe Livets øvrige Fornødenheder i tilstrække- lig Mængde, kan tænke paa at gifte sig og stifte Familie, saaledes maa ogsaa Planten forst ved Hjælp af sine Rødder og Blade erhverve sig en vis betryggende Velstand i Retning af Nærings- stof, inden den kan begynde at blomstre og sætte Frugt. Den Omstændighed, at Roden er mere eller mindre dybt skjult i Jordbunden, be- skytter den mod den ugunstige Indflydelse af de hurtige Temperaturforandringer eller Yderligheder i Klimaet — Sommerens Varme og Vinterens Kulde —, for hvilko Plantens øvrige Dele ere udsatte, og paa denne Maade kunne Rødderne altsaa bidrage væsenligt til at holde Planten i Live. Af hvor stor Betydning- dette Forhold kan være, ogsaa for den ganske unge Plante, frem- gaaer tydeligt af Folgende: Paa Colorados Høi- *) Om de eiendommelige saa kaldte »Kjertelhaar«, der forekomme hos mange Planter og spille en ganske særegen Rolle, findes nogle Oplysninger i Afhandlingen om de insektædende Planter S. 1. O. A. **) Denne Plante, som, trods sit Navn, ingenlunde er nogen Rose, men nærmere beslægtet med vor almin- delige Agersennep (Sinapis) og Pengeurt (Thlaspi), har været den uskyldige Aarsag til mangfoldige Fabler og megen religiøs Overtro. Saaledes har man paastaaet, at den, uden at være fæstet i Jorden, blomstrer og sætter Frugt, medens den drives omkring af Vinden og tumles afsted over Sandet i Asiens og Afrikas ørkener. I de katholske Lande har man tidligere solgt, og sælger endnu den Dag idag, for hei Betaling store Mængder af denne Plante, idet man har udspredt den Tro, at naar Jericho-Rosen bestænkes rigeligt med Vievand eller neddyppes deri, saa udbreder den sine, til et næsten kugleformigt Nøgle sammenflettede, buskede Grene, saa at de danne en herlig Rose; men dette skal kun finde Sted Juledag i Christi Fødselstime og i Opstandelsestimen Paaskemorgen. Det er nu ogsaa ganske sikkert, at Grenene udbredes, men nogen som helst Lighed med en Rose er det ikke muligt at opdage. Fæno- menet finder selvfølgelig Sted til enhver Tid, hvad enten man dypper Planten i Vievand eller i andet Vand. _ Vævet paa Grenenes Overside opsuger nemlig Vandet hurtigere og i større Mængde end paa Undersiden, hvorved de øverste Sider svulme op og forlænges, saa at Grenene som Følge deraf rette sig ud. Lignende Fænomener ere ingenlunde sjeldne indenfor Planteriget, og man kan let overtyde sig om deres Natur ved et ganske simpelt Forsøg. Man tager en almindelig Tændstik og bryder <X#n midt over, men paaledes, at de to Stykker ikke skilles helt fra hinanden. Derefter trykker man Stykkerne sammen igjen, saa at de indtage deres oprindelige Stilling. Drypper man derpaa en eller et Par Draaber Vand paa Tændstikken netop paa det Sted, hvor Bruddet er, skilles de strax ad saaledes, at de danne en Vinkel med hinanden. Da altsaa Jericho-Rosen ikke i den omtalte Henseende er saa sær- deles mærkværdig, saa Irenibyder dens Livshistorie paa den anden Side saa mange forunderlige og in- teressante Ejendommeligheder, navnlig hvad Frøspredningen angaar, at den har Krav paa stor Opmærk- somhed, men Fremstillingen af disse Forhold hører ikke hjemme i nærværende Skildring.