Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
397 .VASKESVAMPEN. 398 Knappenaiilshoveds Størrelse, medens det mellem- liggende fine, netformige Væv danner Svampens Skelet/’ Lunge Totter af en filtagtig Substans strække sig- ud af alle Hullerne og danne for- Hg. 3. Overfladen af forskjellige Slags Svampe ; naturlig Størrelse. A, Skaalformig Svamp; B, Badesvamp; C, Toiletsvamp; D, Hahama-Svamp (i Gjennemsnit). nemmelig omkring de store Aabninger en krater- fonnig Rand, som' bøier sig hen over og tildels bedækker disse Huller. Den runde eller flado Toiletsvamp frembyder adskillige Afvigelser fra disse Forhold. I lave Fordybninger eller paa mindre Ophøininger findes hist og- lier et stort Hul, omgivet af en Mængde mindre, hvorved der fremkommer et mere eller mindre stjerneagtigt Udseende saaledes som i Fig. 3. C. Hos de mindre værdifulde »Bahama-Svampe« ere Traadene grovere og moro skjore, og do størro Kanaler strække sig ret opad, parallelt med hverandre. Traadene rage med deres frie Ender usædvanligt langt op over Svampens egen- lige Overflade og løbe ud i rør- eller pensel- formige Ender (Fig. 3. D.). Af det, vi nu have lært i Henseende til Bygningen af den foran os liggende Svamp, kunne vi let forstaa, at denne har Tilbøielighed til at opsuge Vand og at den lige saa let giver dette fra sig- igjen, naar den bliver sammentrykket. En Mængde Rør eller Kanaler, som overalt staa i Forbindelse med hverandre, og hvis Vægge ere dannede af et tæt Netværk, der er flettet af de fineste Traade, optager Vædsken, som paa Grund af »Haarrørskraften« *) stiger tilveirs i Kanalerne, indtil Svampen er ganske mættet deraf. Hidtil er det kun Svampens tørre Skelet, der har lagt Beslag paa vor Opmærksomhed, men ogsaa de forskjellige Forhold i Svampens Liv frembyde den hoieste Interesse. Man gjenfinder her, om end i den størst mulige Grad i en sim- plificeret Skikkelse, de samme Funktioner, som udføres af de mere sammensatte Organer i vort eget Legeme. For at studere en levende Svamp kunne vi benytte et Akvarium eller begive os til et skygge- fuldt Sted paa en Klippekyst ved Havet, hvor Exemplarer af vor almindelige lille nordiske Svamp beklæde Stenene eller sidde fæstede til Tang- bladene. Endnu bedre for vort Oiemed vilde det være, om vi kunde undersøge nogle friske Svampe- klynger fra Middelhavsgrundene. I Forbigaaende kan det her bemærkes, at Indsamlingen af Svampe i den østlige Del af Middelhavet finder Sted i Løbet af hele Sommeren, og at en hel Flaade af smaa énmastede Baade med Mandskab og Dykkere er fuldt op sysselsat dermed (Fig. 4). De syriske Svampefiskere ere ganske nøgne under deres Arbeide; kun liave de et, poseformigt Net om Livet, i hvilket ot Toug- er fastgjort. For at komme hurtigt tilbunds be- nytte de en Sten eller en anden tunf Gjenstand, der er fæstet ved et Reb. De løsrive Svampene fra Klipperne uden at anvende noget Redskab dertil, lægge dem i Posenettet og give ved Hjælp af Touget Tegn til Ophaling. De græske Svampefiskere, der drive deres Virksomhed dels ved deres Fædrelands, dels ved Nordafrikas Kystor, benytte Dykkerdragter og losne Svampene ved Hjælp af Knive eller andre Redskaber. Dykkerapparaterne ere imidlertid ofte i en saa slet Tilstand, at de ikke kunne an- vendes. Tiden, i hvilken disse Fiskere kunne udholde at være undtfr Vandet, overstiger ikke halvandet Minut, og Dybden, til hvilken de gaa ned, vexler i Regelen mellem otte og tolv Favne; dog findes der øvede Dykkere, som kunne gaa ned til en Dybde af 40 Favne. Ved hver Dykning erholdes som oftest indlem 12 og 30 Svampe. De største og bedste Exemplarer af disse leve paa temmelig store Dybder, hvor de ere mindre *) Ved »Haarrørskraften« forstaar man den Kraft, der bevirker, at en'Vædske, i hvilken man nedsænker Enden af et meget trangt Ror, stiger op i dette til et Punkt, der ligger høiere end Vædskens Overflade. Det er samme Kraft, der yttrer sig, naar et Stykke hvidt Sukker, som man dypper i Vand med den ne- derste Del, opsuger Vandet, som hurtigt fordeler sig overalt i Sukkeret.