Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
397
.VASKESVAMPEN.
398
Knappenaiilshoveds Størrelse, medens det mellem-
liggende fine, netformige Væv danner Svampens
Skelet/’ Lunge Totter af en filtagtig Substans
strække sig- ud af alle Hullerne og danne for-
Hg. 3. Overfladen af forskjellige Slags Svampe ; naturlig Størrelse.
A, Skaalformig Svamp; B, Badesvamp; C, Toiletsvamp;
D, Hahama-Svamp (i Gjennemsnit).
nemmelig omkring de store Aabninger en krater-
fonnig Rand, som' bøier sig hen over og tildels
bedækker disse Huller. Den runde eller flado
Toiletsvamp frembyder adskillige Afvigelser fra
disse Forhold. I lave Fordybninger eller paa
mindre Ophøininger findes hist og- lier et stort
Hul, omgivet af en Mængde mindre, hvorved der
fremkommer et mere eller mindre stjerneagtigt
Udseende saaledes som i Fig. 3. C.
Hos de mindre værdifulde »Bahama-Svampe«
ere Traadene grovere og moro skjore, og do
størro Kanaler strække sig ret opad, parallelt
med hverandre. Traadene rage med deres frie
Ender usædvanligt langt op over Svampens egen-
lige Overflade og løbe ud i rør- eller pensel-
formige Ender (Fig. 3. D.).
Af det, vi nu have lært i Henseende til
Bygningen af den foran os liggende Svamp, kunne
vi let forstaa, at denne har Tilbøielighed til at
opsuge Vand og at den lige saa let giver dette
fra sig- igjen, naar den bliver sammentrykket.
En Mængde Rør eller Kanaler, som overalt staa
i Forbindelse med hverandre, og hvis Vægge ere
dannede af et tæt Netværk, der er flettet af de
fineste Traade, optager Vædsken, som paa Grund
af »Haarrørskraften« *) stiger tilveirs i Kanalerne,
indtil Svampen er ganske mættet deraf.
Hidtil er det kun Svampens tørre Skelet,
der har lagt Beslag paa vor Opmærksomhed, men
ogsaa de forskjellige Forhold i Svampens Liv
frembyde den hoieste Interesse. Man gjenfinder
her, om end i den størst mulige Grad i en sim-
plificeret Skikkelse, de samme Funktioner, som
udføres af de mere sammensatte Organer i vort
eget Legeme.
For at studere en levende Svamp kunne vi
benytte et Akvarium eller begive os til et skygge-
fuldt Sted paa en Klippekyst ved Havet, hvor
Exemplarer af vor almindelige lille nordiske Svamp
beklæde Stenene eller sidde fæstede til Tang-
bladene. Endnu bedre for vort Oiemed vilde det
være, om vi kunde undersøge nogle friske Svampe-
klynger fra Middelhavsgrundene.
I Forbigaaende kan det her bemærkes, at
Indsamlingen af Svampe i den østlige Del af
Middelhavet finder Sted i Løbet af hele Sommeren,
og at en hel Flaade af smaa énmastede Baade
med Mandskab og Dykkere er fuldt op sysselsat
dermed (Fig. 4). De syriske Svampefiskere ere
ganske nøgne under deres Arbeide; kun liave de
et, poseformigt Net om Livet, i hvilket ot Toug-
er fastgjort. For at komme hurtigt tilbunds be-
nytte de en Sten eller en anden tunf Gjenstand,
der er fæstet ved et Reb. De løsrive Svampene
fra Klipperne uden at anvende noget Redskab
dertil, lægge dem i Posenettet og give ved Hjælp
af Touget Tegn til Ophaling.
De græske Svampefiskere, der drive deres
Virksomhed dels ved deres Fædrelands, dels ved
Nordafrikas Kystor, benytte Dykkerdragter og
losne Svampene ved Hjælp af Knive eller andre
Redskaber. Dykkerapparaterne ere imidlertid ofte
i en saa slet Tilstand, at de ikke kunne an-
vendes. Tiden, i hvilken disse Fiskere kunne
udholde at være undtfr Vandet, overstiger ikke
halvandet Minut, og Dybden, til hvilken de gaa ned,
vexler i Regelen mellem otte og tolv Favne; dog
findes der øvede Dykkere, som kunne gaa ned
til en Dybde af 40 Favne. Ved hver Dykning
erholdes som oftest indlem 12 og 30 Svampe.
De største og bedste Exemplarer af disse leve
paa temmelig store Dybder, hvor de ere mindre
*) Ved »Haarrørskraften« forstaar man den Kraft, der bevirker, at en'Vædske, i hvilken man nedsænker
Enden af et meget trangt Ror, stiger op i dette til et Punkt, der ligger høiere end Vædskens Overflade.
Det er samme Kraft, der yttrer sig, naar et Stykke hvidt Sukker, som man dypper i Vand med den ne-
derste Del, opsuger Vandet, som hurtigt fordeler sig overalt i Sukkeret.