Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

395 .VASKESVAMPEN. 396 viser en nærmere Undersøgelse, at Silke eller rettere de »limgivende« Væv og Svamp ere meget nær beslægtede. Et eiendommeligt Stof, som man har kaldet »Spongin« eller »Spongiolin« ucl- gjør en væsenlig Bestanddel af den almindelige Vaskesvamp; men hverken dette eller noget andet nært beslægtet Stof liar man hidtil truffet hos nogonsomhelst Plante. Det vil altsaa sees, at Svampen ved sin Bygning' minder mest om Planterne, men at dens kemiske Sannpensætning1 frembyder Forhold, som ere nærmest beslægtede med dem, som vi kun træffe indenfor Dyreriget. Svampens Bygning forener den største Let- hed, Finhed og Styrke med en for dens Opgave vidunderligt vel afpasset Architektur, og1 uagtet vore Ingeniører og Mekanikere have bragt det særdeles vidt paa Teknikens Omraade, maa de dog finde sig i at lære Nog'et af en blandt de lavest staaende af Naturens Frembringelser. Fig 1. A, Traade af Svampens Væv, sete under Mikroskopet. B, En enkelt Traad (stærkt forstorret). Seet under Mikroskopet viser en tynd Skive af Svampen sig hovedsagelig bestaaende af et fint Netværk af stærko, gule Fibre eller Traade, der ere slyngede uregelmæssigt ind i hverandre. Hos de bedste tyrkisko Svampe ere disse Traade yderst tynde,, idet de knap ere 1/9oo Tomme i Gjennøinsnit; lios andre Sorter derimod ere de meget grovere og .tykkere. Hos en og- samme Svamp ere samtlige Traade sædvanligvis lig’e tykke eller afvige i alt Fald ikke meget fra hver- andre i saa Henseende, men lios nogle Svampe bemærker man dog' Traade, som ere omtrent dobbelt saa tykke som de øvrige, og som ikke sjeldent udmærke sig derved, at de indeholde sinaa, haarde og- naaleformige Legemer, der af Naturforskerne have faaet Navnet Spicida. Disse Naale, som hos Vaskesvampen kun findes i de omtalte grovere Traade, ere af meget forskjellig Form og Størrelse, og de spille en temmelig' be- tydelig Rolle i Svampedyrenes Liv. Vi beundre Spindelvævet paa Grund af dets Finhed, Skjønhed og- Styrke, og vi forbauses over Længden og Letheden af de Traade, der sammen- sætte Silkeormens Puppehylster. Men tænke vi os disse to Frembringelser forenede, saa bliver Fig. 2. Stærkt forstørrede »Spicula«. Resultatet en netformig, porøs Gjenstand, der vil have megen Lighed med vor almindelige Vaske- svamp. Bygningen af dennes hullede Netværk er forøvrigt af temmelig- stor Betydning, thi uagtet det frembyder en endelos Afvexling af Monstre, er Vævet dog- altid dannet saaledes, at der frem- kommer Kanaler, gjennem hvilke Vandet har fri Adgang til Svampens indre Dele. Hos den bedste Slags af de skaalformige Svampe or den øverste Del gjennemboret af store Huller, som næsten alle føre ret nedad. Den yderste Side af Skaalen er derimod forsynet med talrige smaa Aabninger, tildels kun saa store som Naalestik, og- disse Smaahuller ere som oftest rettede skraat nedad og indad. Hos den saakaldte »Badesvamp«, der lige- som den almindelige Vaskesvamp forekommer i Handelen, er den rundagtigt udbredte Del ikke blot mere ujevn end hos den skaalformige Vaske- svamp, men den har desuden paa hele sin Over- flade en Mængde store, gabende Aabninger, der bevirke, at den faar en vis Lighed med Gellerne i en Bikage. Spredt omkring mellem disse Aab- ninger findes en Mængde mindre Huller af et