Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

405 VASKESVAMPEN. 406 ubundne Fantasier, og- det lodes heller ikke ubenyttet af saadanne Naturforskere, som vare udrustede med en livlig Indbildningskraft. Det er en almindeligt bekjendt Sag, at Plan- terne kunne formeres ved Stiklinger, Podning, Kim, Løg, Frø o. s. v. Hos de lavt staaende Dyr, hvortil Svampene høre, ti’æfle vi ikke sjeldent en Forplantningsmaade, som stemmer væsenligt overens med Planternes. Desværre har man endnu ikke i alle Enkeltheder fulgt Udviklingen af den almindelige Vaskesvamp (JSpongiå officinalis}, og vi maa derfor til Grund for vor Fremstilling af Svampenes Udviklings- historie lægge andre nær staaende Former. Der findes i Ferskvand en Svamp, som navnlig' træffes fast siddende paa Pæle eller andet Træværk, der i længere Tid har ligget i Vandet. Det er grønagtigø, busklignende Dannelser med plumpe Forgreninger og en ubehagelig’ Lugt. Hos denne Ferskvandssvamp (Spongilla fiuviatilis) findes ikke noget sammenflettet Net af Horn- traade saaledes som hos Vaskesvampen, men istedet derfor et Væv af naaleformige »Spicula«. Naar man sønderdeler en saadan Svamp, vedbliver hver enkelt Del deraf at leve som et selvstændigt Individ. Dette Forhold svarer nogen- lunde til Planternes Formering ved Stikling-er, om det end i Virkeligheden er noget mere ind- viklet. Naar man fremdeles nærmer to Spon- giller, som have voxet hver for sig, til hinanden og bringer dem i Berøring med. hinanden, smelte de saa fuldstændigt sammen til én, at der ikke er mindste Spor af Grændse at opdage. Til en vis Grad svarer dette Forhold til Gartnernes Podning-er, men det maa dog ikke oversees, at imedens denne Sammensmeltning hos Svampene skeer saa fuldstændigt, at de forenede Exem- plarer maa betragtes som forvandlede til ét eneste, vil den indpodede Plante derimod altid beholde sine eiendommelige Egenskaber, der ad- skille den fra den Plante, paa hvilken den er bleven indpodet. Endvidere gives der adskillige Svampe, der udsende knoplignende Skud, som, naar de blive adskilte fra Moderdyret, leve, voxe og tilsidst forplante sig-, ganske saaledes som det finder Sted hos en Del Planter. Ogsaa træffer man hos Svampene saa kaldte »Vinter- knopper«, som i enhver Henseende svare til de Løg', ved hvilke forskjellige Planter formere sig. Hen imod Efteraaret forener nemlig eu Mængde smaa Svampepartikler sig' med hverandre til en hornagtig, haard Skal af rund eller oval Form (Fig. 8), forsynet med en Aabning og indehol- dende et Antal frølignende Legemer. En saadan »Vi uterknop« holder sig- uforandret Vinteren over, men selve Spongillen dør bort. Naar nu Varmen indfinder sig, vækkes de smaa frø- lignendo Legemer, som hidtil have lig'get i en Slags Dvale, til nyt Liv, træde ud gjennem Skallens Aabning og begynde hvert for sig at fore en selvstændig og fri Tilværelse; tilsidst sætte de sig- fast, voxe og udvikle sig til Svampe af samme Slags som de, fra hvilko de stamme. Den her beskrevne Forplantningsmaade be- tragtes som en Slags Knopskydning, men Svampene kunne desuden forplante sig ved Æg. Fig. 8. Vinterknop af Spongilla. A, Naturligt Udseende; B, Be- handlet med Salpetersyre for at vise dens Spicula. Begge Fi- gurer stærkt forstørrede. Hos en Del Havsvampe opstaar der ved Midsommertid en Mængde smaa Celler eller blæreformige Legemer — Æg —, som enten ligge spredte omkring' overalt i Svampens Væv eller samlede hobevis i smaa Sække (Fig-. 9, 1.). Disse Æg', som ere yderst smaa og gjennem- sigtige, minde en Del om Fugleæg’, thi uagtet der ikke findes nogen Kalkskal omkring dem, indeholde de et Stof, som svarer til Blommen, og et andet, der liar Lighed med Hviden; som ydre Beklædning have de en meget fin Hinde. Udviklingen beg-ynder med, at Blommen deler sig i to Celler, hver med sin Kjærne. Disse Smaaceller dele sig- atter, hvor i to, og saa- ledes fremdeles, indtil hele Blommemassen under Mikroskopet viser sig at bestaa af en Mængde smaa Celler (Fig. 9, 2—7.). Æggene tiltage i Størrelse og faa en oval Form samtidigt med, at de erholde en haarlignende Beklædning- af yderst fine Qilier, ved hvis Fimrebevægelse den lille Larve hvirvler frit omkring i Vandet. Nu begynde Cellerne i den ene Ende af Larven at tage til i Størrelse, medens der ved den mod- satte Ende danner sig' en lille knopformig Ud- væxt (Fig1. 9, 8—9 ). Efter denne Omdannelse synker Larven tilbunds og hefter sig der ved en eller anden Gjenstand ved Hjælp af de oven omtalte saa kaldte »Rodceller«. Dette fast siddende Svampeanlæg voxer nu i Omfang og begynder at brede sig. I den frie, kegleformige Spids viser der sig snart en Fordybning’, som tilsidst bliver til et Hul — en af de blivende Aabninger for de udgaaende Vandstrømme —, medens 26*