Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

403 VASKESVAMPEN. 404 i ot Uhrg-las med Havvand og tilsætte en ringe Mængde Karmin, thi Strømretningerne ville da træde frem med stor Tydelighed. Det er ganske ligegyldigt for den levende Svamp, om det om- givende Vand er roligt eller i Bevægelse, thi Vandstrømmene trænge i begge Tilfælde uaf- brudt igjennem Svampen. De fleste Zoologer ere enige om, at Vand- strømmene opstaa ved »Ciliebevægelse«. Denne Livsyttring er den samme som den, der driver Slimen op fra vore Lunger og Luftrorsg'rene, eller som jager den lille omkring- hvirvlende østersunge hid og did, indtil den endeligt synker tilbunds for at tilbringe Resten af sit Liv i Stilhed. Ciliebevægelsen spiller ogsaa paa mang- foldige andre Punkter i Dyrelivet en meget vig- tig- Rolle. Cilierne*) ere korte, haarformige og yderst fine Traade, hvis Længde kun beløber sig til ’/jooo—1/2ooo af en Tomme; de ere i en livlig, bølgeformig Bevægelse, der minder noget Fig. 7. A. Gjennemsnit af et Cilierum. B—F. Cilieblærer hos forskjellige Svampearter. Alt stærkt forstørret. om Kornets Bolgen for Vinden. Derved frem- kalde de en Strømning eller Fremaddriven i on bestemt Retning af de Vædsker eller Smaa- legemer, med hvilke de komme i Beröring. Hos Svampene ere Cilierne anbragte i smaa, dybt liggende Rum eller Udvidninger af Kanalerne, de saakaldte »Cilierum« (Fig. 6 og-7). Disse meget smaa Kamre ere indvendigt beklædte med tæt stillede Rækker af smaa, flaskeformige Blærer eller Celler, som sidde indleirede i den oven omtalte Slimmasse, og fra hver af disse Celler udløber der en Cilie eller Fimretraad (Fig-. 7.). Cellerne, der ere stillede ligesom Flaskerne i en Flaskekurv, sætte deres Cilier i en uafbrudt Bevægelse, og derved driver Vandet stadigt om- kring i den porøse Svamp. At Vandet ude- lukkende strømmer ind igjennem de smaa Huller paa Svampen og løber ud igjennem de større Aabninger, beror paa, at Ciliernes Bevægelse altid finder Sted i en bestemt Retning. Kaste vi nu et Blik tilbage paa hvad vi liave lært, saa finde vi, at Svampen kan sam- menlignes med et traadet og slimet Sigteapparat, i hvilket de forskjellige fremmede Smaadele, der fores ind med Vandet, holdes tilbage og tjene som Næring-, medens de ubrugelige Stoffer fjer- nes med det udstrømmende Vand. Professor Huxley har derfor sammenlignet Svampen med »en undersøisk Stad, hvis Indbyggere staa opstil- lede langs Gader og Veie saaledes, at enhver af dem uden Vanskelighed kan tage sin Fode fra det forbi flydende Vand«. Baade hvad Bygning og- Livsyttringer an- gaar, staar Svampen i stærk Modsætning' til de høiere Dyr. Blodet mangler ganske, og selv- følgelig er der altsaa heller intet Spor til Hjerte eller Aarer. En Slags Omløb af Næringsvædske kan dog siges at finde Sted, idet Vandet, som forer Næringen med sig, strømmer omkring i Kanalerne og derved kommer i Berøring- med hver enkelt Del af Svampelegemet. Gjællcr eller andre Aandedrætsorganer findes ikke, men et Luftskifte foregaar der dog, idet der optages Ilt fra det gjennemstrømmende Vand-og afgives Kul- syre. Det er fremdeles klart, at der hverken behøves Hud med Svedkjertler og andet Tilbehør eller Nyrer o. s. v. for at iværksætte Sekretionen eller Udskillelsen af ubrugelige Stoffer. For- doielsen og Opsugningen af Næringsstofferne gaar for sig uden Hjælp af Mave, Tarm og Kjertier, idet Foden, der udgjores af meget fine Partikler, følger med Vandstrømmen og klæber fast hist og her ved den géléagtige Masse, som indsuger de Dele, der kunne opløses i dens sli- mede Vædsker, men lade de øvrige Dele passere videre. Her maa man nu med Rette spørge: Findes der da Nerver, som bestemme dette Valg' af Fødemidler, og som virke ved Sammentræk- ningen af Svampens slimede eller kjødagtige Be- standdele, ved Fimretraadenes Bevægelse o. s. v. ? Nei! Idetmindste er det hidtil aldrig lykkedes at paavise saadanne, uagtet man har anvendt de stærkeste Forstørrelser og andre Hjælpemidler, som ere nødvendige ved Undersøgelser af denne Natur. For at fuldstændiggjøre Svampens Livs- historie staar der endnu tilbage for os at om- tale dens Forplantning, Væxt og Udvikling. I tidligere Tider fandtes her et vidt strakt Felt for *) Det latinske Ord cilia betyder egenligt et Øienhaar.