Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

401 VASKESVAMPEN. 402 udsatte for at forstyrres og derfor kunne udvikle sig i Ro. Nogle engelske Handelsmænd op- kjobe Svampene umiddelbart fra Bandene, torre dem omhyggeligt og pakke dem i Kasser til videre Forsending. Kysten ved en saadan Fiske- plads er ofte bedækket med utallige Svampe, der ere udlagte til Tørring, og den faar derved et høist eiendommeligt Udseende. Naar Vaskesvampen lige er kommen op fra Hav- bunden, har den et ganske andet Udseende end de Svampe, man faar i Handelen. Den er forholdsvis tung, har et filtagtigt, smudsigt og slimet Ydre og lugter omtrent som Osters. Man bemærker kun nogle enkelte Huller paa den, men disse ere sædvanligvis tilstoppede af et klæbrigt Stof. Forinden den lægges til Tørring i Solen, maa »Mælken tages bort«, som det kaldes af Fi- skerne , thi lader man den bløde Masse blive siddende, indtræder der Forraadnelse. Den Frem- gangsmaade, som de engelske Opkjøbere anvende Fig. 5. Et Stykke af en Svamp, fremstillende de udgaaende Vandstrømme. i dette (herned, er en Hemmelighed, og Fiskernes egea Maade at gaa tilværks paa er vanskelig at opfatte rigtigt for dem, der ikke ere indviede i Sagen. Saa meget er dog sikkert, at det mælke- lignende, halvklare, klæbrige Stof fjernes ved en Slags Krammen og Vriden eller Trampen. Det Sand og Grus, som forekommer i nytorrede Svampe, er for største Delen fremmede Be- standdele, som enten ere bievne anvendte ved Præpareringen eller med Flid ere bievne ind- stoppede for paa en bedragerisk Maade at for- øge Vægten, idet Svampenes Pris tildels be- stemmes efter Vægt. Den slimede Substants, som vi oven for- have omtalt, udgjør de bløde Bestanddele af det levende Dyr eller, som man nu opfatter det, af Dyrekolonien. Den géléagtige Masse, der er saa lidt i Stand til at modstaa Luftens Paa- virkning, at den, naar Svampen i kort Tid har været ovenfor Vandet, bliver mælkeagtig og flyder fra det traadede Skelet eller størkner ligesom Lim paa Skelettets Fibre, beklæder i levende Live det fibrøse Svampevæv paa alle Punkter og danner ligesom et Hylster derom. I Udseende og Sammensætning har det en Del Lighed, med Æggehvide. Zoologerne vare længe i Uvished med Hensyn ti] denne Slimmasses Natur, og alle deres Experimenter og Gisninger førte dem kun til det Resultat, at det var et Stof, hvis Livsvirksomhed var høist problematisk. Først efter mangfoldige Forsøg og Overveielser er det lykkedes at komme til fuld Klarhed desan- gaaende, og samtidigt dermed ere adskillige andre Forhold i Svampenes Naturhistorie bievne opklarede. f'ig. 6. Gjennemsnit af en Svamp for at vise Kanalsystemet. Vandstrømmene gaa i den Retning, som Pilene angive. Hist og her sees CiJierum. Naar vi under gunstige Forhold med Op- mærksomhed betragte en levende Svamp i et Akvarium, ville vi iagttage adskillige ejendomme- lige Fænomener. Først bemærke vi, at Vandet trænger ind gjennem de smaa Huller eller Porer, breder sig omkring- i Svampen i alle Retninger og til Slutning strømmer ud gjennem de store Aabninger (Fig. 5 og 6). Hos de Svampo, der leve paa grundt Vand, tillukkes alle Aabningerne i Ebbetiden, og først naar Vandet paany stiger og bedækker dem, aabnes de atter. Om Rigtig- heden heraf kan man let overtyde sig ved at iagttage de ved vore egne Kyster levende Svampe, og vil man have yderligere Syn for Sagen, hvad Vandets Indtrængen og Udstrømning' angaar, saa behøver man kun at lægge en lille levende Svamp 26