Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

425 ET STYKKE STENKUL. 426 Klima. Takket være Stenkullets Betydning- som Brændsel, have vi for Tiden Kjendskab til nogle Hundrede forskjellige Plantearter fra Kulperioden, som alle mere eller mindre have bidraget til Stenkullets Dannelse. Vi famle saaledes ikke i Blinde, naar vi ved foranstaaønde Afbildning- (Fig, 3) forsøge at give en Fremstilling’ af nogle af de mere charakteristiske Former af Planteverde* l ig. 5. Parti af on Bregne (Odontopteris Schlotheimii) fra Stenkulslagene ved Saarbriickcn. nen i hin forunderlige, fjernt liggende Periode i Jordens Udviklingshistorie. Hvor ineg-en Interesse det end vilde have at fordybe sig lidt mere i Enkelthederne an- gaaende de eiendommelige Bygningsforhold hos disse ældgamle Former i Planteriget, saa maa vi dog give Afkald derpaa og indskrænke os til at oplyse, at de tilhore lire Hovedtyper. Først og- fremmest bemærke vi et stort Antal Bregner, af hvilke nogle vare af en forholdsvis ringe Størrelse og lignede de nu levende, urteagtige Former (saaledes de i Fig. 4 og 5 afbildede Sphenopteris- og Odontopteris-Arter, medens andre vare langt større og nærmest maa sammenlig- nes med de kæmpemæssige, træagtige Bregner paa Ny-Zeeland og i Syd-Amerika. For det An- det bemærke vi et stort Antal Planter, der vare beslægtede med vore nu levende Ulvefødder, men af en gigantisk Størrelse. Af disse ere navnlig do mærkelige Lepido- dendron- og Sigillaria-Arter bievne bekjendte, og Stammer af dem, især af Arter, henhørende til den sidst nævnte Slægt, træffes ikke saa sjeldent i opret Stilling i de Lag, som omgive Stenkulsleierne (Fig. 6). For det Tredie finde vi de besynderlige Planter, som ere bekjendte under Navnet Calamites, og som nærmest maa betragtes som Fortidens kæmpemæssige Re- præsentanter af Nutidens Padde- rokker (Equisetaceæ). Disse mærk- værdige Planter (Fig. 7) med de- res lange, riflede Stammer synes at have voxet i tætte Masser og ikke sjeldent at have naaet en Høide af hen imod tredive Fod. Af de nu levende Padderokker blive de færreste kun to eller tre Fod høie. Endeligt forekom der et be- tydeligt Antal virkelige Træer, der nærmest vare beslægtede med Nu- tidens Naaletræer, navnlig med Slægten Araucaria, fra hvilke de dog i flere Henseender frembød væsenlige Afvigelser. Stenkul inaa altsaa betragtes som en Dannelse, der for største Delen bestaar af mere eller min- dre sønderhrudte og- sammenpres- sede Rester af Blade, Grene, Stam- mer, Frø o. s. v. af forskjellige Arter af Naaletræer, Calamiter, ulvefodagtige Lepidodendrer og Si- gillarier samt Bregner. De fleste af disse Planter høre til de saa kaldte »blomsterløse« Planter, og deres frodige Udvikling og- betydelige Størrelse vidne om, at de have voxet paa lavt liggende, sum- pige Steder og under et forholdsvis varmt Klima. Naar vi sammenholde de Fingerpeg, som Sten- kuls-Planterne give os, med det, som vi vide an- gaaende Beskaffenheden saa vel af »Underleret«