Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

429 ET STYKKE STENKUL. 430 den mørke og rigelige Plantemuld har kunnet ophobe sig til en saadan Tykkelse, at blot en eneste Fod Stenkul kunde danne sig deraf. Naar da en saadan Række af Generationer havde dannet et Muldlag af forskjellig Tykkelse, begyndte maaskee Landet ganske langsomt at sænke sig, saa at de forhen saa frodige Sletter lidt efter lidt sank under Havets Over- flade og efterhaan- den bedækkedes af Oceanets Bølger. Mange af Skovens Kæmper bleve da omstyrtede, men an- dre modstode Bol- gernes Magt og be- gravedes lidt efter lidt i Ler og Sand, som afleiredes om- kring dem. Det saakaldte »Tag-« (de umiddelbart over Kullet liggen- de Lag) over Sten- kulsbassinet danne- des saaledes af de Sand- eller Dynd- masser, som først afsatte sig over den gamle Skovbund, og’ vi kunne derfor let forstaa, hvor- for disse Lag ere saa rige paa Stæng- ler, Blade o. L. af Bregner og andre Planter, og hvor- for de saa ofte ere gjenneinborede af opret staaende Træ- stammer. Paa denne Maade kunne vi altsaa for- klare et Stenkuls- leies Oprindelse. Men det hænder ofte, at vi i et ene- Fig>71 ste Kulbassin træffe halvtredsindstyve, ja maaskee Hundrede saadanne Kullag, det ene oven over det andet, og mellem disse Lag Aflejringer af Sand og Ler. I saa Til- fælde maa vi antage, at der har fundet en ny Hævning af Landet Sted, efter at det første Sten- kulslag var bleven bedækket af Afleiringsmate- rialet, saa at Landet atter er blevet tørt. Saa- danne afvexlende lokale Sænkninger og Hævnin- ger af Jordskorpen kunne vi jo ogsaa paa andre Maader eftervise paa mangfoldige Steder af vor Klode. Naar da Landet havde hævet sig over Havfladen, varede det forholdsvis ikke længe, førend der paany opstod en lige saa frodig Ve- getation paa den nye Slette som paa den gamle, og der begyndte nu atter at danne sig Ophobninger af Planterester. Efter lange Tiders For- løb sank Landet paany langsomt un- der Havet, og der afleirede , sig et nyt Lag af Sand og Mudder over de op- hobede Plantelev- ninger. Saaledes dannedes det andet Kullag, og i Aar- tusindernes Løb gjentog disse af- vexlende Sænknin- ger og Hævninger sig atter og atter, hver Gang beteg- nede ved et Kullag eller et Lag af Sand, Ler o. L. Det er saaledes let, at forstaa, hvorle- des der har kun- net danne sig et større Antal Kullag paa ét og samme Sted. Man har imidler- tid ogsaa søgt at forklare saadanne Kullags Forekomst over hverandre paa en anden Maade, hvorved man ikke behøver at tage sin Tilflugt til Theo- rien om saadanne gjentagne lokale Sænkninger og Hævninger af Jordskorpen, og man har navnlig støttet den Anskuelse, som vi nu skulle gjøre Rede for, paa den Omstæn- dighed, at de mellem Kullagene liggende Sand- og Ler- eller Dyndlag i mange Tilfælde ere fuld- stændigt blottede for Levninger af Havdyr. Man antager nemlig, at Floden, som har havt sit