Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

431 ET STYKKE STENKUL. 432 Løb gjennem den Sumpslette, paa hvilken den kul- dannende Skov voxede, er bleven stoppet ved sit Udlob, f. Ex. ved en af Havet opkastet Sand- banke, eller ved Ophobning af Drivtømmer, som den selv har ført med sig. Følgen af en saadan Opdæmning maatte da blive, at den lavt liggende Sumpslette blev oversvømmet, og dersom en saa- dan Oversvømmelse varede i længere Tid, maatte de fleste af Planterne gaa tilgrunde. Fremdeles vilde det Lerdynd og andet Mudder, som Floden forte med sig, bundfældes i det rolige Vand, i Stedet for at dette tidligere først fandt Sted, Fig 8. Salisburia adianthifolia eller Ginko biloba. A. Grene med Hanblomster; 13, et Blad; C, en Gren med to Æg. naar Dyndet var kommet ud paa Havdybderne; det vilde da lægge sig som et Dække over den torveagtige Sumpbund og indeslutte en Mængde Blade og andre Plantelevninger. Naar da Flo- den engang i Tidernes Lob havde banet sig en Vei til Havet, kunde det oversvømmede Ter- ræn atter blive tørt og paany (lækkes af en yp- pig- Vegetation, der i Aarhundredernes eller Aar- tusindernes Lob ophobede Materialet til et nyt, Kullag, indtil der igjen indtraadte en Oversvøm- melse. og- saaledes kunde det jo gjentage sig mange Gange. Man maa forøvrigt ikke tro, at alle Kullag skylde deres Oprindelse til de ovenfor nævnte Planter, der alle tilhøre en længst forsvunden Periode af Jordens Udviklingshistorie. I senere Dannelser — om end ikke fra en saa nær lig- gende Tid som den, i hvilken der optræder Brunkul — forekomme ogsaa Stenkulslag, som hidrøre fra ganske andre Planter. Dette er saaledes Til- fældet med Kullagene i Skaane, der ere dannede i en Tid, som ligger paa Grændsen mellem den saa kaldte Trias-Periode og Jura-Perioden*). T de Lerskifere og Sandstene, som ledsage de skaanske Stenkulslag, træffes saaledes hverken Calamiter, Lepiclodendrer, SigiHarier eller andre af Stenkuls-Formationens Planter. De Former, som ere charakteristiske for de nævnte Kullag', tilhøre ganske andre Plantearter, men frembyde dog for saa vidt Overensstemmelse med den egenlige Kulperiodes Planter, som de alle mangle virkelige Blomster. Hyppigst forekomme Breg- ner med netribbede Blade, men man træffer ogsaa andre Bregncfornier, af hvilke flere synes at have været træagtige. Af virkelige Naaletræer har man ligeledes fundet flere Arter**), og forøvrigt bestod Vegetationen for en stor Del af forskjel- lige Slags »Cycadeer« eller saa kaldte »uægte Sagopalmer«. Alle disse Planter have i Nuti- den deres nærmeste Slægtninge i de varme Lande, og vi kunne heraf drage den Slutning, at Skaa- nes Klima paa den Tid, da disse Stenkulslag dannedes, var tropisk. De umaadelige Forraad af Brændsel, der ere dragne frem fra Jordens Indre, og som have bidraget saa væsenligt til flere Nationers bety- delige Velstand og, for at nævne et enkelt Ex- empel, til at gjore England til Verdens første Handelsmagt, ere altsaa hærdnede og sammen- pressede Levninger af Forverdenens Planter, der levede i Perioder, som ligge i en ufattelig fjern Tid for Menneskets Optræden paa Jorden., Ly- set og Varmen fra vore Ildsteder kunne saaledes i strængt videnskabelig Forstand kaldes »maga- sineret Sollys« fra svundne Tider. Det er ikke saa let at beregne den Tid, der er medgaaet til at, danne disse uhyre Masser af Stenkul. En fremragende Kemiker har udregnet, at Trope- landenes yppige Vegetation frembringer omtrent *) Idet vi haabe ved en senere Leilighed at komme ind paa en nærmere Fremstilling af de forskjellige Jordperioder og deres Rækkefølge, skulle vi her kun nævne, at de tvende oven nævnte Jordperioder danne de to ældste Led af den saa kaldte »mesozoiske» (sekundære) Tid, der omfatter Trias-, Jura-, og Kridtperioden, medens Stenkuls-Formationen udgjer det næst yngste Led af den »palæozoiske« (pri- mære) Tid. ' O. A. **) Blandt disse findes nogle Former, som vare temmelig nært beslægtede med det i Japan og Kina fore- kommende, mærkelige Naaletræ, Salisburia adianthi/olia (Fig. 8), der udmærker sig ved sine næsten spade- formige Blade.