Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

433 OM FRISK OG DAARLIG LUFT. 434 1500 Centner Ku] paa en Tønde Land i Løbet af Hundrede Aar; men denne Kulmængde vilde, naar den bredtes over et Areal af en Tønde Lands Størrelse, kun udgjøre et Lag af 2/s De- cimaltommes Tykkelse. Hvor lang maa da ikke den Tid have været, som er gaaet med til at danne et Kullag- af kun én Alens Tykkelse, ikke at tale om saadanne Lag som det i det sydlige Staffordshire i England, hvor Kullagets Mægtighed er femten Alen. Der vilde ligge no- get Sørgeligt i åen Tanke, at vi saa hurtigt bortødslede disse gjennem saa lange Tidsrum opbevarede og saa omhyggeligt tilberedte For- raad, dersom vi ikke samtidigt vidste, at vor ødselhed netop er Midlet, ved Hjælp af hvilket vi atter lade Atmosfæren tilflyde de Stoller, af hvilke nye Stenkulslag i kommende Tider skulle dannes. Ogsaa det smudsige, sorte Stenkul vil kunne give os et Begreb om de Udgivter og Indtægter, om de Tab og Gevinster, gjennem hvilke Ligevægten stadigt opretholdes i Naturen; men at gaa nærmere ind paa en Fremstilling heraf, vilde dog føre os for lang-t. (Frit oversat af Udg.) OM FRISK OG DAARLIG LUFT. AF F. R. EATON LOWE. Uagtet Alle forsikkre, at de sætte stor Pris paa frisk Luft, træffer man dog liverl Øieblik Mennesker, som forsyne deres Døre med Tætte- lister, tilklistre deres Vinduer og lade over- flødige Ildsteder ‘tilmure, eller som, naar de reise midt om Sommeren, haardnakket gjore Fordring paa, at Vinduerne i Jernbane-Koupeerne skulle være lukkede helt til, med andre Ord: Mennesker, som paa enhver Maade omhyggeligt søge at udelukke enhver forfriskende Luftning, ret som om det var giftige Dampe eller urene Dunster. Det er ubegribeligt, at der i vore Dage, trods Videnskabens stærke Fremadskriden, kan findes en saadan Ukyndighed i Henseende til Ventilationens (Luftfornyelsens) Betydning, thi i hvor vel Begreberne »Ilt« og »Kulsyre« ere kjendte af Enhver, svæve dog de fleste Mennesker i fuldstændig Uvished, saa snart det kommer an paa at finde de bedste Midler til at forskaffe sig den første og befri sig fra den sidste af disse Luftarter. De, som gjere sig- saa megen Umage for at tilstoppe enhver lille Sprække for derved at forebygge hvad, de kalde »Træk«, tænke ikke paa, at de med det Samme g'jore Alt for at hindre de skadelige Luftarter i at slippe ud, og at Indaandingen af disse Luft- arter kan medføre en hel Række af forskjellige Sygdomstilfælde. Luftfornyelsen fremkalder, efter saadanne Menneskers Mening, foruden sine hel- dige Virkninger, tillige Ørepine, Tandpine, Snue, Halspine, Hoste, Rheumatisme og andre For- kjølelses-Sygdonime, hvilket uden Tvivl ogsaa er ganske sandt, hvor Talen er om »Træk«; men Træk er ikke det Samme som Luftfornyelse. For en ikke ringe Del falder Skylden for denne Misforstaaelse paa vore Bygmestere, der synes at leve i den Forestilling, at Luftfornyelse er Noget, som ligger ganske uden for deres Om- raade, og som altsaa ikke vedkommer dem, hvorfor de heller ikke gjere Noget for at til- veiebringe den. 1 de større, offenlige Bygninger, som Skoler, Kirker, Forsamlingshuse o. desl. har man vel i vore Dage som oftest havt sin Op- mærksomhed henvendt paa Midler til at holde Luften ren, men hvad vore almindelige Vaanings- Huse angaar, kan man i de fleste Tilfælde kun opnaa dette ved at aabne Vinduerne og- derved udsætte svagelige eller til vort Klima uvante Mennesker for alle de Piner og Ulemper, der følge med de nys nævnte Forkjolelses-Sygdomme. 28