Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

435 OM FRISK OG DA AB LIG LUFT. 43G Og' dog vikle det være langt lettere at indrette vore Boliger, i hvilke vi opholde os saa meget, saaledes, at der var en stadig Tilførsel af frisk Luft, end at skaffe denne tilveie i de olien- lige Bygninger, i hvilke der kun nu og da for- samles Mennesker. Baade Architekter og- Byg- mestere paadrage sig et stort Ansvar ved at oversee eller ved intet Hensyn at tage til denne Omstændighed. For rigtigt at forstaa det Spørgsmaal, med hvilket vi her beskjæftige os, er det imidlertid nødvendigt, at vi have et klart Begreb om Aande- ® dræts-Processen. Vi kjende vel Alle, hvad det Ydre angaar, Lungerne af et eller andet Dyr, eller vi S kunne i alt Fald faa B saadanne at see i en Slagterbod. Et Par Lam- me-Lunger vil for vort nærværende Øiemed g-jøre ganske samme Nytte som de tilsvaren(le Organer af Menneske (Fig. 1). ''ÄÄB/ Lungerne bestaa af to V—z Fiige af et svampagtigt Fig. 1. Luftkanalerne i Lungerne CelleVæV ; detØS Svampe- “S»»»4« Beskaffenhed hid- (Bronchierne); c, Hjertets Plads rører fra, at dø 010 mellem Lungerne. ,, „ sammensatte af Millioner af smaa, sækformige, luftfyldte Blærer, som ere forenede ved fine Rør, hvis Diameter bliver større og større, indtil de endeligt udmunde i Luftroret. De smaa Luft- blærer ere omsluttede af overordenligt line Blodkar, som føre det mørke, »venøse« Blod til Lungerne, for at det der kan blive iltet og renset og derefter optaget af Pulsaarerne eller »Arterierne, der ved Hjertets Hjælp føre det rundt omkring- til alle Legemets Dele. Der opstaar nu det Spørgsmaal: Hvorledes g-aar denne »Iltning« for sig-? Træder Blodet ind i Lungeblærerne, og kommer det paa denne Maade i umiddelbar Berøring med den deri indesluttede Luft? Nei, ingenlunde, thi i saa Tilfælde vilde Blodet jo finde Vei til Luftroret og’ hostes op. En saadan Blødning fra Lun- gerne (Hæmorrhagi) finder for øvrigt Sted i visse Sygdomme, f. Ex. i Lungesvindsot, og er et meget alvorligt Symptom. Det er altsaa ikke Blodet, der trænger ind i Lungeblærerne, men derimod Luften i disse, der trænger ud gjennem Blærernes tynde Vægge og' kommer i Berøring med Blodet i de mikroskopisk smaa Blodaarer. Her foregaar der nu vigtige kemiske Processer, og saavel Luften som Blodet undergaa en gennem- gribende Forandring i Henseende til Egenskaber og Sammensætning. Det mørkt farvede, venose Blod (Blodet fra Venerne eller Blodaarerne, i Modsætning til det arterielle Blod fra Arterierne eller Pulsaarerne) indeholder kulstofholdige Be- standdele, og Luftens Tit forener sig med deres Kulstof, hvorved der dannes Kulsyre, som ud- aandes og ikke bør indaandes paany. Ved denne Proces bliver Blodets Farve forandret til hoirod, og denne Farve betegner, a4. det er iltet og skikket til atter at vedligeholde og ernære Le- gemets forskjellige Væv. Antallet af de Aandedrag, som et Menneske under normale Forhold gjør i Løbet af hvert Minut, vexler mellem femten og en og- tyve, alt efter den forskjellige Alder og Legemsbygning. Ved hvert Aandedrag- indaandes af et voxent Menneske omtrent tyve Kubiktommer Luft. Kul- syren gaar bort fra Lungerne sammen med Vanddampe og Dele af forbrugte eller ubrugelige Stoller samt Kvælstof og andre Luftarter. Ilde- lugtende Aande hidrører vel undertiden fra urene eller angrebne Tænder, lige soin den ogsaa kan have sin Grund i en mangelfuld Fordøielse, men i mange Tilfælde skriver den sig fra Tilstede- værelsen af ildelugtende Luftarter i den fra Lungerne udaandede Luft. Vi belinde os i en Tilstand af uafbrudt Stofvexel; visse Dele blive ubrugelige, kasseres og erstattes af nye Stoffer; samtidigt med, at nogle af de ubrugelige eller for Legemet skadelige Bestanddele gaa bort gjennem Huden (Sved, Uddunstninger) eller paa anden Maade, bortføres større eller mindre Dele deraf gjennem Lungerne og sprede sig i Luften. Vi skulle nu undersøge Kulsyreluften — den moderne Kemis Kuldioxid —, som udgjør omtrent en Tredivtedel af den udaandede Lufts Volumen. Denne Luftarts giftige Beskaffenhed er almindeligt bekjendt, men desuagtet tager man dog saa lidet Hensyn til dens Tilstede- værelse i vore Dagligstuer og Sovekamre. Den forekommer i de giftige Dunster i Kulgruber og dybe Brønde og medfører inden nogle faa Mi- nuters Forlob Døden ved Kvælning-, naar den indaandes i ublandet Tilstand. Den vedlige- holder ikke Forbrænding-, men slukker tvært imod, lige som Vand, enhver Flamme, der bringes ind i den. Denne Egenskab benytter man, som bekjendt, naar man vil undersøge, om den er tilstede i Brønde, hvori man maa begive sig ned for at foretage Reparationer eller i andre øiemed; man sænker et tændt Lys der- ned, og' dersom dette da slukkes, veed man, at det er forbundet med Fare for et Menneske at stige derned. Det hænder desværre ofte, at