Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
437 OM FRISK OG DAARLIG LUFT. 438 Brøndgravere og Andre, som have undladt at benytte denne Forsigtighedsregel, omkomme eller drages op af Brønden i bevidstløs Tilstand. Ogsaa Arbeiderne i Kulgruberne ere udsatte for denne Fare, idet der jevnligt og med stor Hur- tighed trænger betydelige Mængder Grubegas ud i Schakten. En anden Egenskab hos Kulsyren er dens forholdvis store Vægtfylde. Den er nemlig én og en halv Gang saa tung som almindelig' atmosfærisk Luft, saa at naar Luftens specifike Tyngde (Vægfylde) betegnes med 1, maa Kul- syrens betegnes ved 'P/2 (1,5). Som Følge heraf kan man hælde denne Luftart fra en Be- holder over i anden lige som en Vædske. En Række tændte Lys kan slukkes, det ene efter det andet, ved at man hælder lidt Kulsyre ud over dem, og1 da Luftarten er usynlig, gjor Experimentet Indtryk af noget aldeles Gaadefuldt paa de Tilskuere, der ere ubekjendte meel For- holdet. For at forskaffe sig Kulsyre til at foretage saadanne Forsøg med kan man anvende en yderst simpel Fremgangsmaade, og de dertil nødvendige Apparater bestaa kun af to Flasker og- et Glasrør. Man tager en Flaske med en temmelig vid Hals og forsynet med en godt sluttende Korkprop. I denne sidste indsætter man et Glasrør, som paa to Steder er bøiet i Fig. 2. Apparat til Udvikling af Kulsyre. rette Vinkler, saaledes at den ene ombøiede Ende er et godt Stykke længere end den anden (Fig. 2). I Flasken hælder man derefter lidt Klorbrintesyre (Saltsyre), fortyndet med lige saa meget Vand, og lægger deri nogle smaa Stumper Marmor, Kridt (elleret andet »Kalciumkarbonat«). Der vil da opstaa en stærk Brusen eller Kogen, som hidrører fra, at Kulsyren frigjores fra Kalken og stiger som Luftbobler op gjennem Vædsken. Man stikker nu den lange ombøiede Ende af Glasrøret ned i en anden Flaske, som i Lobet af kort Tid vil være fyldt med Kulsyre. For at afgjøre, om Flasken er fuld, kan man føre en brændende Tændstik eller Vosstabel ned i den; saa snart denne naaer Kulsyrens Overflade, vil den slukkes. Paa denne Maacle sønderdeles Kridtet, og Kulsyren bliver fri; men ved en lige saa simpel Proces kunne vi atter forene Kulsyren med Kalken og saaledes erholde Kalciumkarbonat. En saadan Fremgangsmaade kalder man »Syn- these«, i Modsætning til den foregaaende, som man betegner med Navnet »Analyse«. For at bringe Kalken og Kulsyren i Forbindelse med r hinanden behøve vi kun at fylde et Bæger med Kalkvand (der kan faas paa ethvert Apothek for nogle faa Øre) og gjennem et Glasrør blæse den Luft, vi udaande, ind i Vædsken. Man vil da strax bemærke, at Bægerets Indhold bliver mælkefarvet, hvilket har sin Grund i, at der udfældes hvidt Kalciumkarbonat. Denne Dan- nelse hidrører fra den udaandede og gjennem Røret indblæste Kulsyre, og den afgiver et fuldgyldigt Bevis for Tilstedeværelsen af Kul- syre i den Luft, som gaar bort fra Lungerne. Kulsyre er imidlertid ikke alene en Be- standdel af Aandedrættets Luft; den fremkommer ogsaa ved Forbrænding. De Stoffer, som vi almindeligt benytte som Belysning-smidler, f. Ex. Gas, Fotogen,'Talg-, Olie 0. s. v., skylde deres Brændeevne til Tilstedeværelsen af Kulstof. For- uden dette Stof indeholde de ogsaa Brint og i Regelen Ilt, og de sønderdeles ved Forbræn- dingen. Kulstoffet forener sig' med Atmosfærens Ilt og danner Kulsyre. Brinten forener sig lige- ledes med Ilt og danner Vand, der forekommer i Dampform overalt, hvor der brænder en Flamme. For at bevise, at der opstaar Vand- dampe ved Forbrænding, behove vi blot at holde et Glas omvendt over et brændende Lys, thi Glassets indvendige Side vil da efter en lille Stunds Forløb blive bedækket med smaa Draaber af fortættede Vanddampe. Det fremgaar heraf, at Forbrænding og Respiration eller Aandedræt ere to i kemisk Henseende ganske ensartede Processer, og heraf folger atter, at Luften i et Værelse i samme Grad forurenes ved en deri brændende Gas- flamme eller Olielampe som ved Udaandingerne fra et Menneske, der befinder sig i Værelset. En Flamme kan lige saa lidt brænde uden Til- forsel af frisk Luft som et Dyr kan undvære denne. Holder man et Bæger omvendt over et Lys, vil flette slukkes efter nogle -Øjeblikkes Forlob, og forhindrer man fuldstændigt Tilstrøm- ning af frisk Luft til et Rum, i hvilket der brænder en Ild, vil denne lidt efter lidt brænde svagere og tilsidst gaa helt ud. Det, som til- intetgjor Forbrændingen, tilintetgjør ogsaa Menne- 28J