Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
437
OM FRISK OG DAARLIG LUFT.
438
Brøndgravere og Andre, som have undladt at
benytte denne Forsigtighedsregel, omkomme eller
drages op af Brønden i bevidstløs Tilstand.
Ogsaa Arbeiderne i Kulgruberne ere udsatte for
denne Fare, idet der jevnligt og med stor Hur-
tighed trænger betydelige Mængder Grubegas ud
i Schakten.
En anden Egenskab hos Kulsyren er dens
forholdvis store Vægtfylde. Den er nemlig én
og en halv Gang saa tung som almindelig'
atmosfærisk Luft, saa at naar Luftens specifike
Tyngde (Vægfylde) betegnes med 1, maa Kul-
syrens betegnes ved 'P/2 (1,5). Som Følge
heraf kan man hælde denne Luftart fra en Be-
holder over i anden lige som en Vædske. En
Række tændte Lys kan slukkes, det ene efter
det andet, ved at man hælder lidt Kulsyre ud
over dem, og1 da Luftarten er usynlig, gjor
Experimentet Indtryk af noget aldeles Gaadefuldt
paa de Tilskuere, der ere ubekjendte meel For-
holdet.
For at forskaffe sig Kulsyre til at foretage
saadanne Forsøg med kan man anvende en
yderst simpel Fremgangsmaade, og de dertil
nødvendige Apparater bestaa kun af to Flasker
og- et Glasrør. Man tager en Flaske med en
temmelig vid Hals og forsynet med en godt
sluttende Korkprop. I denne sidste indsætter
man et Glasrør, som paa to Steder er bøiet i
Fig. 2. Apparat til Udvikling af Kulsyre.
rette Vinkler, saaledes at den ene ombøiede
Ende er et godt Stykke længere end den anden
(Fig. 2). I Flasken hælder man derefter lidt
Klorbrintesyre (Saltsyre), fortyndet med lige saa
meget Vand, og lægger deri nogle smaa Stumper
Marmor, Kridt (elleret andet »Kalciumkarbonat«).
Der vil da opstaa en stærk Brusen eller Kogen,
som hidrører fra, at Kulsyren frigjores fra
Kalken og stiger som Luftbobler op gjennem
Vædsken. Man stikker nu den lange ombøiede
Ende af Glasrøret ned i en anden Flaske, som
i Lobet af kort Tid vil være fyldt med Kulsyre.
For at afgjøre, om Flasken er fuld, kan man
føre en brændende Tændstik eller Vosstabel ned
i den; saa snart denne naaer Kulsyrens Overflade,
vil den slukkes.
Paa denne Maacle sønderdeles Kridtet, og
Kulsyren bliver fri; men ved en lige saa simpel
Proces kunne vi atter forene Kulsyren med
Kalken og saaledes erholde Kalciumkarbonat.
En saadan Fremgangsmaade kalder man »Syn-
these«, i Modsætning til den foregaaende, som
man betegner med Navnet »Analyse«. For at
bringe Kalken og Kulsyren i Forbindelse med
r hinanden behøve vi kun at fylde et Bæger med
Kalkvand (der kan faas paa ethvert Apothek for
nogle faa Øre) og gjennem et Glasrør blæse
den Luft, vi udaande, ind i Vædsken. Man vil
da strax bemærke, at Bægerets Indhold bliver
mælkefarvet, hvilket har sin Grund i, at der
udfældes hvidt Kalciumkarbonat. Denne Dan-
nelse hidrører fra den udaandede og gjennem
Røret indblæste Kulsyre, og den afgiver et
fuldgyldigt Bevis for Tilstedeværelsen af Kul-
syre i den Luft, som gaar bort fra Lungerne.
Kulsyre er imidlertid ikke alene en Be-
standdel af Aandedrættets Luft; den fremkommer
ogsaa ved Forbrænding. De Stoffer, som vi
almindeligt benytte som Belysning-smidler, f. Ex.
Gas, Fotogen,'Talg-, Olie 0. s. v., skylde deres
Brændeevne til Tilstedeværelsen af Kulstof. For-
uden dette Stof indeholde de ogsaa Brint og i
Regelen Ilt, og de sønderdeles ved Forbræn-
dingen. Kulstoffet forener sig' med Atmosfærens
Ilt og danner Kulsyre. Brinten forener sig lige-
ledes med Ilt og danner Vand, der forekommer
i Dampform overalt, hvor der brænder en
Flamme. For at bevise, at der opstaar Vand-
dampe ved Forbrænding, behove vi blot at holde
et Glas omvendt over et brændende Lys,
thi Glassets indvendige Side vil da efter en
lille Stunds Forløb blive bedækket med smaa
Draaber af fortættede Vanddampe.
Det fremgaar heraf, at Forbrænding og
Respiration eller Aandedræt ere to i kemisk
Henseende ganske ensartede Processer, og heraf
folger atter, at Luften i et Værelse i samme
Grad forurenes ved en deri brændende Gas-
flamme eller Olielampe som ved Udaandingerne
fra et Menneske, der befinder sig i Værelset.
En Flamme kan lige saa lidt brænde uden Til-
forsel af frisk Luft som et Dyr kan undvære
denne. Holder man et Bæger omvendt over et
Lys, vil flette slukkes efter nogle -Øjeblikkes
Forlob, og forhindrer man fuldstændigt Tilstrøm-
ning af frisk Luft til et Rum, i hvilket der
brænder en Ild, vil denne lidt efter lidt brænde
svagere og tilsidst gaa helt ud. Det, som til-
intetgjor Forbrændingen, tilintetgjør ogsaa Menne-
28J