Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

439 OM FKISK OG DAARLIG LUFT. 440 skets Liv, thi Aandedrættet er en Slags For- brænding, som ledsages af det med en saadan almindeligt forbundne Fænomen, Varmeudvikling-, og som behøver en stadig Forsyning med godt Brændsel. Jo rigeligere Brændsel, det vil sige frisk Luft, der gives Lungerne, desto hurtigere bliver Aandedrættet, og desto mere Varme ud- vikles der. Vi kjende Alle godt disse Virk- ninger af stærk Bevægelse i fri Luft. Roserne paa Kinden, den gode Appetit og det almindelige Velbefindende ero alle tilhobe Tegn paa en kraf- tig-, kemisk Omsætning og' en forhøiet Virksomhed af Legemets Organer. Men formindske vi der- imod Brændselsmængden, eller forværre vi dens Beskaffenhed ved stadigt at inclaande Luften i et afspærret Værelse, eller tilbringe vi hver Dag’ otte å ti Timer i et lille Kontor i en snever Gyde, saa bliver Aandedrættet snart langsommere, Varmen aftager, den friske Farve flyer fra Kinderne, Madlysten taber sig, og hole Orga- nismen svækkes. Vi have nu dvælet tilstrækkeligt længe ved Omtalen af Kulsyrens Egenskaber, til at Enhver, der har fulgt vor Fremstilling-, maa være over- tydet om den Fare, der er forbunden med at indaande denne Luftart, endogsaa i den for- tyndede Tilstand, hvori den forekommer i daar- ligt ventilerede Beboelsesrum. Spørg'smaalet bliver nu: Hvorledes skulle vi undgaa den? For at kunne undfly en Fjende, er det først nød- vendigt, at vi ere paa det Rene med, hvor han opholder sig. Vi have allerede nævnt, at Kul- syren er en forholdsvis tung Luftart, og man maatte heraf slutte, at den strax, efteråt være udaandet af Lungerne eller udviklet af Gas- flammen , vikle synke til Gulvet. Herved er imidlertid at erindre, at Kulsyren, i det Øieblik den kommer tilstede, er i en opvarmet Tilstand og at den altsaa, ifølge en almindeligt bekjendt Lov, er betydeligt udvidet og altsaa lettere, af hvilken Grund den stiger op ad til Loftet. Findes der nu ingen Vei der, ad hvilken den kan slippe bort, vil den, idet den afkjøles, synke ned langs Værelsets Vægge, saaledes som det er angivet i hos staaende Afbildning- (Fig. 3), hvor Pilene i de punkterede Linier betegne Luftstrømmenes Retninger i et Værelse, der er oplyst af tre Gasblus og opvarmet af Ilden i en almindelig Kamin. De vandrette Pile længst nede paa Figuren angive de Luftstrømme, som fra Dørene (D D) gaa hen imod Ildstedet. Man seer, hvorledes den afkjølede Kulsyre først følger Væggene oven fra nedad og derefter opsuges i Kaminen, hvor- fra den forsvinder gjennem Skorstenen sammen med Røgen og- de andre Forbrændings-Produkter. Dersom der havde været, on Ventil høit oppe paa en af Væg-gene, saa vare de skadelige Dunster bievne bortledte gjennem denne, og' Luften i Værelset vilde have holdt sig frisk og vedblevet at være tjenlig1 for Aandedrættet. En Kamin eller almindelig Kakkelovn kan til en vis Grad bøde paa Mangelen af en Ventil, navnlig i Værelser, hvor Dorene ikke ere listede eller Vinduerne tættede for at forebygge »Træk«. Den Luft, som tages fra Værelset for at ernære Ilden, maa erstattes af frisk Luft ude fra. Denne baner sig derfor Vei gjennem enhver lille Sprække eller Aabning og strømmer hen til Ildstedet, hvor den afgiver en Del af sin Ilt. Et Blik paa den i Fig. 3 givne skematiske Fremstilling’ Fig. 3. Luftstrømninger i et Beboelsesrum. af Luftstrømningerne i et Værelse vil vise, at dersom der ingen Ventiler findes, maa Kulsyren paa sin Vei hen imod Ildstedet indaandes af de Mennesker, som sidde i Værelset, forudsat naturligvis, at det ikke er Lilleputter, hvis Hoveder ikke naa op i Høide med Ilden. Da vi nu uheldigsvis i dette Værelse ikke have hensigtsmæssige Ventiler, maa vi ueies med at aahne de øverste Vinduer én eller et Par Tommer. Herved befries vi fra de skadelige Luftarter, uden at vi derved udsætte Nogen, som ikke netop sidder lige under Vinduerne, for at forkjøle sig. I Soveværelser, hvor vi opholde os otte å ti Timer ad. Gangen, er det af den allerstørste Vigtighed at sørge for den daarlige Lufts Bort- skaffelse. Antager man, at Soveværelset benyttes af kun én Person, som behøver 20 Kubiktommer frisk Luft ved hvert Aandedrag- eller omtrent fire Hundrede Kubiktommer i hvert Minut, saa vilde han i Løbet af ti Timer, forbruge mere end 130 Kubikfod Luft, hvis han kunde erholde saa meget. Men hvorledes skulde dette blive muligt? Der findes jo ingen Ventil; Døren er lukket hele Natten igjennem, og den blotte