Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
439
OM FKISK OG DAARLIG LUFT.
440
skets Liv, thi Aandedrættet er en Slags For-
brænding, som ledsages af det med en saadan
almindeligt forbundne Fænomen, Varmeudvikling-,
og som behøver en stadig Forsyning med godt
Brændsel. Jo rigeligere Brændsel, det vil sige
frisk Luft, der gives Lungerne, desto hurtigere
bliver Aandedrættet, og desto mere Varme ud-
vikles der. Vi kjende Alle godt disse Virk-
ninger af stærk Bevægelse i fri Luft. Roserne
paa Kinden, den gode Appetit og det almindelige
Velbefindende ero alle tilhobe Tegn paa en kraf-
tig-, kemisk Omsætning og' en forhøiet Virksomhed
af Legemets Organer. Men formindske vi der-
imod Brændselsmængden, eller forværre vi dens
Beskaffenhed ved stadigt at inclaande Luften i
et afspærret Værelse, eller tilbringe vi hver Dag’
otte å ti Timer i et lille Kontor i en snever
Gyde, saa bliver Aandedrættet snart langsommere,
Varmen aftager, den friske Farve flyer fra
Kinderne, Madlysten taber sig, og hole Orga-
nismen svækkes.
Vi have nu dvælet tilstrækkeligt længe ved
Omtalen af Kulsyrens Egenskaber, til at Enhver,
der har fulgt vor Fremstilling-, maa være over-
tydet om den Fare, der er forbunden med at
indaande denne Luftart, endogsaa i den for-
tyndede Tilstand, hvori den forekommer i daar-
ligt ventilerede Beboelsesrum. Spørg'smaalet
bliver nu: Hvorledes skulle vi undgaa den? For
at kunne undfly en Fjende, er det først nød-
vendigt, at vi ere paa det Rene med, hvor han
opholder sig. Vi have allerede nævnt, at Kul-
syren er en forholdsvis tung Luftart, og man
maatte heraf slutte, at den strax, efteråt være
udaandet af Lungerne eller udviklet af Gas-
flammen , vikle synke til Gulvet. Herved er
imidlertid at erindre, at Kulsyren, i det Øieblik
den kommer tilstede, er i en opvarmet Tilstand
og at den altsaa, ifølge en almindeligt bekjendt
Lov, er betydeligt udvidet og altsaa lettere, af
hvilken Grund den stiger op ad til Loftet. Findes
der nu ingen Vei der, ad hvilken den kan slippe
bort, vil den, idet den afkjøles, synke ned langs
Værelsets Vægge, saaledes som det er angivet
i hos staaende Afbildning- (Fig. 3), hvor Pilene i
de punkterede Linier betegne Luftstrømmenes
Retninger i et Værelse, der er oplyst af tre
Gasblus og opvarmet af Ilden i en almindelig
Kamin.
De vandrette Pile længst nede paa Figuren
angive de Luftstrømme, som fra Dørene (D D)
gaa hen imod Ildstedet. Man seer, hvorledes den
afkjølede Kulsyre først følger Væggene oven
fra nedad og derefter opsuges i Kaminen, hvor-
fra den forsvinder gjennem Skorstenen sammen
med Røgen og- de andre Forbrændings-Produkter.
Dersom der havde været, on Ventil høit oppe
paa en af Væg-gene, saa vare de skadelige
Dunster bievne bortledte gjennem denne, og'
Luften i Værelset vilde have holdt sig frisk og
vedblevet at være tjenlig1 for Aandedrættet.
En Kamin eller almindelig Kakkelovn kan
til en vis Grad bøde paa Mangelen af en Ventil,
navnlig i Værelser, hvor Dorene ikke ere listede
eller Vinduerne tættede for at forebygge »Træk«.
Den Luft, som tages fra Værelset for at ernære
Ilden, maa erstattes af frisk Luft ude fra. Denne
baner sig derfor Vei gjennem enhver lille Sprække
eller Aabning og strømmer hen til Ildstedet,
hvor den afgiver en Del af sin Ilt. Et Blik
paa den i Fig. 3 givne skematiske Fremstilling’
Fig. 3. Luftstrømninger i et Beboelsesrum.
af Luftstrømningerne i et Værelse vil vise, at
dersom der ingen Ventiler findes, maa Kulsyren
paa sin Vei hen imod Ildstedet indaandes af de
Mennesker, som sidde i Værelset, forudsat
naturligvis, at det ikke er Lilleputter, hvis
Hoveder ikke naa op i Høide med Ilden. Da
vi nu uheldigsvis i dette Værelse ikke have
hensigtsmæssige Ventiler, maa vi ueies med at
aahne de øverste Vinduer én eller et Par
Tommer. Herved befries vi fra de skadelige
Luftarter, uden at vi derved udsætte Nogen,
som ikke netop sidder lige under Vinduerne, for
at forkjøle sig.
I Soveværelser, hvor vi opholde os otte å
ti Timer ad. Gangen, er det af den allerstørste
Vigtighed at sørge for den daarlige Lufts Bort-
skaffelse. Antager man, at Soveværelset benyttes
af kun én Person, som behøver 20 Kubiktommer
frisk Luft ved hvert Aandedrag- eller omtrent
fire Hundrede Kubiktommer i hvert Minut, saa
vilde han i Løbet af ti Timer, forbruge mere
end 130 Kubikfod Luft, hvis han kunde erholde
saa meget. Men hvorledes skulde dette blive
muligt? Der findes jo ingen Ventil; Døren er
lukket hele Natten igjennem, og den blotte