Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
441
OM FRISK OG DAARLIG LUFT.
442
Tanke om at aabne et af de øverste Vinduer,
om det saa kun var en Tomme, vil for Mange
staa som noget altfor Dumdristigt. Naar man
fra den frie Luft træder ind i et Sovekammer,
hvor et Menneske nylig er staaet op af Sengen,
kan man ikke undgaa at lægge Mærke til den
modbydelige, usunde Luft, der slaar En imode.
Men trods dette ere de fleste Mennesker uvidende
om Grunden til deres Morgen-Hovedpine, deres
Træthed og Afkræftelse, deres Mangel paa Appetit
og- deres usunde Blod, som dog saa tydeligt
giver sig tilkjende ved Filipenser og andet Ud-
slet. I Almindelighed ere vore Soveværelser
altfor smaa; det horer ikke til Sjeldenhederne,
i det mindste hvad de middelstore og mindre
Leiligheder angaar, at træffe Soveværelser med
et Areal af kun 10 Kvadratfod; mon Luften i
et saadant Kammer, hvis Døre og- Vinduer ere
lukkede, bliver ved et enkelt Menneskes Ophold
efter fire Timers Forlob uskikket til Indaanding.
Dersom to Mennesker opholde sig i et saadant
Værelse, behøves der naturligvis kun den halve
Tid til at Luften skal blive fordærvet.
At Resultaterne af on fortsat Indaanding- af
fordærvet Luft ikke altid indskrænke sig- til
Hovedpine, Træthed eller Filipenser, vil sees
af nedenstaaende Beretning-, som vi meddele
efter Professor Heegaards for kort Tid siden ud-
komne Værk »Om Opdragelse.« Dampskibet
»Londonderry« forlod Liverpool med 200
Passagerer; det blev Storm og Uveir, og Kapi-
tainen befalede derfor alle Passagererne at for-
lade Dækket. Kahytten forude var kun 18 Fod
lang, 11 Fod bred og 7 Fod hoi. I dette snevre
Rum hleve Passagererne sainmenstuvede; de
vilde blot have folt noget Ildebefindende, dersom
man havde ladet Dørene staa aabne. Men Kapi-
tainen befalede, at disse skulde lukkes, og lod,
af en uforklarlig Grund, et stort Stykke Seildug
udbrede og fastnagle over Indgangen fil Ka-
hytten. De ulykkelige Passagerer vare nu for-
domte til stadigt at aande den samme Luft.
Dette blev snart uudholdeligt. Der opstod en
frygtelig Scene af Raseri og Fortvivlelse midt
under de Døendes Jamren og de Overlevendes
Forbandelser. Den blev først sluttet, da det
var lykkedes en af Passagererne at bryde igjennem
og1 trænge op paa Dækket for at alarmere Styr-
manden, som blev Vidne til et gyseligt Syn.
To og halvfjerdsindstyve Passagerer vare allerede
døde, og Mange stode i Begreb med at opgive
Aanden; deres Legemer vred sig i skrækkelige
Kramper, og Blodet strømmede ud af deres Øine,
Ører og Næser. Aarsagen til denne sørgelige
Begivenhed skyldtes Kapitainens og Styrmandens
Uvidenhed. Do kjendte ikke Legemets Trang
til frisk Luft, de havde aldrig- lært, at Luft,
som én Gang har tjent Aandedrættet, ikke lader
sig indaande paa ny uden skadelige Følger,
aldrig kjendt det Faktum, at Luft, som er
strømmet til og fra Lungerne, er fordærvet, og
at fordærvet Luft er lige saa farlig som Gift.
I de store Byer er der kun ring-e Udsigt
til, at Beboelsesrummene gjennemgaaende skulle
blive større. Det er derfor af den største Be-
tydning, at det ved Lov bliver paabudt, at der
ved Bygningers Opførelse skal anbringes Ventiler
i alle Rum, som tjene til Opholdssted for
Mennesker. Saalænge en saadan Lovbestemmelse
endnu ikke er vedtaget, kan man bøde derpaa
og hindre den daarlige Luft i at staa stille i
Værelserne ved at holde Dørene paa Klem og
lade de øverste Vinduer være aabne en Tomme
eller saa. Dette kan man gjøre uden Fare, selv
om det blæser, for saa vidt man ei har at
gjøre med Mennesker, der ere i den Grad angst
for at komme i Berøring- med kold, frisk Luft,
at de klæde sig paa som Grønlændere hver
Gang de ere saa uheldige at maatte forlade
deres næsten hermetisk tillukkede Værelser*).
Af det Foregaaende vil det være indlysende,
at Luftfornyelsen i etværelse ikke til veiebringes
saa let ved at aabne et af de underste Vinduer,
og1 det er heller ikke tilraadeligt at sidde i
længere Tid ved et saadant. Udgivterne, der
ere forbundne med Anbringelsen af en Ventil
paa en af Væggene høit oppe mod Loftet, be-
løbe sig kun til en Bagatel, og man vil ikke
faa Grund til at angre dem. Ventilen bør være
konstrueret med skraatliggende Straaler, der
stilles saaledes, at Luftströmmen ved sin Ind-
trædelse gaar op ad, hvor ved al Træk forebygges.
I Theatre og andre offenlige Bygninger, hvor
den cirkelrunde, ovale eller hesteskolignende Form
er den fremherskende, svarer et centralt Venti-
lerings-Apparat ret godt til Øiemedet. I aflange
Værelser maa der være to Ventiler, en i hver
Ende. For den friske Luft bør der skaffes Ad-
gang g-jeniiem tilgittrede Aabninger nede ved
Gulvet, og man bør ikke, hvor mange Mennesker
ere forsamlede, aabne Vinduer og Døre.
Forinden vi slutte, vil det maaskee være
*) Med al Agtelse for Forfatterens Syn paa det omhandlede Spørgsmaal og for den Varme, med hvilken
han hævder dets store Betydning, anseer Udg. det dog for rettest at advare imod at følge ovenstaaende
Anvisning i dens hele Udstrækning. O. A.