Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

457 HVORI BESTAAR FORSKJELLEN MELLEM DYR OG PLANTER? 458 mange Planter, saaledes Svampenes store Klasse, hos hvilke det nævnte Stof fuldstændigt mangler. Ogsaa om et andet Stof, det saakaldte »Cellu- lose«, som danner Planternes Cellevægge, antog man en Tid lang, at det kun forekom i Plante- riget, indtil man opdagede, at det findes i Kap- pen hos Søpungene eller Ascidierne (Fig. 7). Sukker og Stivelse foruden flere andre vel be- kjendte og charakteristiske, organiske Stoffer lin- des ligeledes bande i Plante- og Dyreverdenen. Ligesom der altsaa, hvad den kemiske Sammen- sætning angaar, hersker stor Lighed mellem Dyr og Plan- ter, saaledes frem- byder ogsaa deres mikroskopiske Byg- ning en høi Grad af Overensstemmelse. Læg-ger man et Stykke dyrisk Væv under Mikroskopet, vil man see, at dette bestaar af en Masse smaa Legemer, de saakaldte »Celler«, og til det samme Resultat kommer man, naar man un- derkaster et hvil- ket som helst Stykke Plantevæv en mikro- skopisk Undersø- gelse. Jo omhyg- geligere man hidtil har studeret de la- vest staaende Plan- ter ogDyr,desto van- skeligere er det ble- vet at drage Grænd- sen mellem dem. Vore Forsøg paa ad videnskabelig Vei at finde denne Grændse, ere altsaa hidtil strandede, men vi kunne dog ikke slippe vort Formaal, før- end vi have taget nogle flere Forhold i Betragt- ning. Dyrene have f. Ex. Folesands og Nerver, men hvorledes forholder det sig i saa Henseende med Planterne? Botanikerne minde os om de følsomme Planter, som Mimosa (Mimosa pudica) der ved Berøring folder sine Blade sammen, eller »Fluefangeren« (Dionæa muscipula)*), som med sine yderst følsomme Blade fanger In- sekter, som den fortærer. Have vi nu Ret til Fig. 9. I}ii Rhizopod (Lieberkuhnia Wagneri) (stærkt forstorret). at paastaa, at disse Planter, som ved den sag- teste Berøring sammenfolde deres Blade, ere uden Folesands? Eller liave vi virkelig- nogen gyldig Grund til at antage, at disse Livsytrin- ger ere væsenligt forskjellige fra dem , som vi træffe f. Ex. lios So-Aneinonerne, som ved Be- røring drage deres Tentakler ind og trække Kroppen sammen? Vi kunne ikke see, at vi ere berettigede til at antage en saadan Forskjel. Tvært imod forekommer det os, at der er al Grund til at fastholde don Anskuelse, at Dyrenes og Planternes Føle- sands er af samme Natur, om end ud- viklet paa noget forskjellig Maade. Ja, vi føle os endog overbeviste om, at dersom vi med et klarere Blik kunde skue ind i Naturens Hemmeligheder, da vilde vi endog gaa endnu videre i vor Formodning; thi det vilde sikkert da blive os klart, at der intet Liv kan existere uden Følelse eller i alt Fald uden Evne til paa en eller anden Maade, den være nok saa skjult, at kunne gjenvirke paa den Verden, fra hvilken Indtrykkene modtages. Hvad nu Nervesystemet an- gaar, saa er det vel sandt, at Planterne mangle et saadant, men vi maa da heller ikke glemme, at det Samme gjælder om en Mængde lavt staaende Dyr. Planterne mangle, som bekjendt, Mund, Mave og Tarmkanal, men ogsaa hos mangfoldige la- vere Dyreformer vil man forgjæves søge disse Organer. Fødens Tilegnelse, dens Fordøielse og Anvendelse til Legemets Vedligeholdelse maa derfor lios saadanne Dyr finde Sted paa en langt simplere Maade end hos de høiere staaende Dyr. Lad os engang betragte et eiendommeligt lille Dyr, der af Zoologerne benævnes Amoeba (Fig. *) Jfr. Afhandlingen om de »insektædende Planter«. S 1.