Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

459 HVORI BESTAÅR FOHSKJELLEN MELLEM DYR OG PLANTER? 460 8) og ligesom den i Fig. 9 afbildede Lieber- kukma Wagneri horer til Rhizopodernes eller Slimdyrenes Gruppe. Det er slimagtige Dyr uden noget som helst Spor af Lemmer, Nervesystem Sandseredskaber, Fordøielsesorganer o. L., og deres Form skifter uophørligt. Snart vise de sig- som en Klump, snart antage de en mere el- ler mindre uregelmæssig Stjerneform, idet de i alle Retninger udskyde fingerformige Forlængel- ser af deres let flydende Slim eller lange, rod- agtig'e Traade, der atter forgrene sig' eller danne netformige Væv, som kort efter atter opløse sig for at antage andre Former. Næringen optage disse Dyr gjennem hvilken som helst Del af de- res Legeme. De vælte deres Slimmasser over den lille Organisme, der skal tjene dem til Føde og flyde bogstaveligt sammen omkring- den, ind- til den er oplost og fortæret. Der er al Grund til at antage, at den under Navnet »Troldsmør» eller »Skyfald« (Noctoc commimé) bekjendte Slimalge og andre nærstaaende Planteformer paa en ganske lignende Maade optage faste Stoffer, som derefter fordøies og-tjene Planterne til Næring. Ogsaa blandt de høiere Planter træffe vi forov- rigt Exempler paa Evne ikke alene til at fange, men ogsaa til at fortære og fordoie faste Stof- fer; vikunneisaa Henseende indskrænke os til at henvise til de i Afhandlingen om de »insekt- ædende Planter «nærmere omtalte Tilfælde. Enhver veed, at Dyrene indaande Ilt og ud- aande Kulsyre, men at i Regelen det omvendte Forhold finder Sted hos Planterne. Dog ogsaa fra denne Regel gives der Undtagelser. Vi vide, at hvor som helst vi see et grønt Blad, hvad enten det tilhorer et mægtigt Træ eller en be- skeden lille Mosplante, foregaar der en livlig kemisk Virksomhed, idet Kulsyren inde i Bladets Væv adskilles i sine Bestanddele, Kulstof og Ilt, og at Kulstoffet beholdes for at tjene Planten som Næring, medens Ilten frigjøres og- gives tilbage til Atmosfæren for at komme Dyrene til Gode. Men Kemikeren eller Botanikeren lærer os, at Sollyset og Bladgrontet ere nødvendige, for at denne kemiske Proces skal kunne finde Sted, Sollyset: for at Planten skal kunne ind- aande Kulsyren, Bladgrontet: for at Kulsyren skal kunne adskilles i sine Bestanddele. Hvad vil der da skee, naar man berøver Planten Sol- lysets Indflydelse? Ganske simpelt, at den lige- som Dyrene indaander Ilt og1 udaander Kulsyre. Vi see altsaa, at ogsaa Respirations-Processen under visse Forhold kan være ens for Planter og Dyr. Mon end ikke alle Planter liave Clilo- rophyl, der, som ovenfor sagt, er en nødvendig Betingelse for, at Planten kan indaande Kulsyre. Svampene hos hvem det nævnte Stof mangler, indaande derfor Ilt og udaande Kulsyre, ganske som Dyrene, og det hvad enten de leve i Lys eller Mørke. Det er dog nu paa Tide at slutte vor Frem- stilling-, der maaskee allerede vil synes mange af vore Læsere for lang1. Vi tro imidlertid ogsaa at have opnaaet vor Hensigt: at vise hvor van- skeligt — for ikke at sige umuligt — det er at angive en bestemt Forskjel mellem Planter og Dyr. Vi have derfor ogsaa maattet nævne saa- danne Organismer som Monas, om hvis rette Plads i Systemet man endnu svæver i Uvished, idet der synes at være lige megen Grund til at betragte den som Dyr og- som Plante. I Folei- sen af deres Afmagt paa dette Punkt have der- for nogle Naturforskere søgt Hjælp ved at eta- blere et »regnum protistieum«, et Rige for de la- veste Organismer, i hvilket de have villet op- tage alle de Skabninger, hvis sande Natur, enten som Dyr eller som Planter, man endnu ikke var i Stand til at afgjøre. Dette Forsøg har dog- kun mødt ringe Bifald. Flertallet af Naturfor- skerne har ikke villet indrømme den videnskabe- lige Berettigelse af et saadant »Gjemmested for Ukyndig'hed ,<t man liar foretrukket en aaben Tilstaaelse af de Mangler, der endnu hofte ved vore Iagttagelser og vor Viden. Men samtidigt hermed ere vi »berettigede til at nære den glade Forhaabning, ja den faste Overbevisning om, at fremtidige, nøiagtige Undersøgelser ville fortrænge Taagesloret og lade Sandheden fremstaa i et klarere Lys. (Frit oversat af Udg.)