Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

463 HAAR OG SK,TÆL. 464 skaffenhed, dannes Haarets øverste Parti eller Stængelen, som stadigt trænges høiere og- høiere op, idet der bestandigt dannes nye Celler ved dens Basis; tilsidst skyder Haaret ud af Haar- sækken eller »Haarskeden«, som vi nu kunne kalde den. Naar Haaret har naaet sin fulde Længde, resorberes Papillen, efter at en ny Haarsæk med en ny Papil har udviklet sig fra Siden af den gamle, og1 der fremkommer nu der- fra et nyt Haar. 1 Haarsækken udmunder der sædvanligvis et Par Talg-- eller Fedtkjertler, som ved Hjælp af det fedtagtige Stof, de afsondre, bidrage til Fig. 3. Et Haar med Fedtkjertler. at vedligeholde Haarets Blødhed og Elasticitet. De længere Haar have tillige en lille Muskel, som er fastheftet ved den øversle Ende af Haar- skeden. Dette er saaledes Tilfældet hos Menne- sket for Hovedhaarenes Vedkommende, og her fra hidrører det, at Haarene kunne »reise sig paa Hovedet.« Betragte vi et fuldt udviklet Haar, saa see vi, at det bestaar af tre Partier: Stængelen eller den Del, der befinder sig udenfor Huden, (Fig. 1, A), Roden eller det i Huden skjulte, cylin- driske Parti (Fig. 1, b) og den nederste, opsvul- mede Del, Haarløget (Fig. 1, c), der omfatter Papillen. Naar vi ved Mikroskopets Hjælp undersøge et Haar eller Tværsnittet af et saadant, saa (inde vi ligeledes her tre forskj ellige Partier eller Lag (Fig. 1 og 4): i Midten en mørkere Del, »Mar- ven«, der strækker sig g-jennem hele Haaret, lige fra Haarløget til Spidsen. Uden om denne in- derste Del ligger et Lag af langstrakte, tæt stil- lede Celler, der danne den saakaldte Bark (cor- te.r), og yderst: en tynd Hinde, der er beklædt med meget smaa, flade, hornagtige Skjæl, der tildels dække hverandre ligesom Tagstenene i et Tag. Denne Hinde kaldes Barkhinden. Uagtet den saa kaldte Marv nrider Mikro- skopet synes at være mørk, indeholder den dog ikke noget Farvestof, men er i Regelen luftfyldt. Man kan let overtyde sig herom ved at klippe Fig 4. Den mikroskopiske Bygning af Menneskets Haar. a, Bark- hinden ; b, Marven; c, Barkhindens Celler, stærkere forstørrede; c, Barkens Pigment-Celler ; f og g, Marv-Celler. et lille Stykke af et Haar og lægge det i Ter- pentin, idet man da vil bemærke, at der stiger ganske smaa Luftblærer op til Vædskens Over- flade, og- at Marven bliver lys. Dersom der fandtes Pigment-Celler i Marven i Stedet for luftførende Celler, vildo Terpentinen bevirke, at Cellemembranerne bleve gjennemsigtige, saa ' at Celleindholdets virkelige Farve maatte træde tydeligere frem, og Marven vilde altsaa i saa Tilfælde vedblive at vise sig mørk. Haarets Farve hidrører derfor ikke fra Mar- ven, om end dennes Celler, der som ofiest ere mangekantede eller ovale, bidrage til at give Haaret dets Giands paa Grund af, at de inde- holde Luft. Farven hos Haaret skriver sig der- imod fra de i Barklaget indleirede fra Bete mu- cosum hidrørende Pigmentkorn; de ere meget smaa og ligge sædvanligvis rækkeformigt, stun- dom dannende smaa Klumper, mellem de lang-