465
IIAAR OG SKJÆL.
466
strakte og meget tæt ved hverandre liggende
Celler i Barklaget. Ved Hjælp af kogende Al-
kohol kan man let uddrage Farvestoffet af Haa-
renes Bark.
Den ydre Form af Pattedyrenes Haar frem-
byder meget store Forskjelligheder. Snart ere
Fig. 5. Uldhaar (forstørrede).
i Hestens Hale og Manke ere blødere, tyndere
og meget længere end Børsterne o. s. v. Hos
de [’peltsbærende Pattedyr kan man i Rege-
len skjelne mellem to Slags Haar, de lange,
Fig. 6. Ctenoid-Skjæl af en Flynder (forstørret).
de cylindriske og afsmalnende mod Spidsen, snart
sammentrykte eller fladtrykte; snart ere de glatte,
snart findes der smaa Ophøininger paa Barkhin-
glatte, mere eller mindre biode »Dækhaar« og
imellem dem de saa kaldte »Uldhaar« eller
»Bundliaar«, hvis Barksubstants løber ud i for-
Fig. 7. Cycloid-Skjæl af en Sardin (forstoriet).
den. Hvad deres Grovhed og Længde angaar,
variere de overmaade meget. Saaledes er en
Del af Pindsvinets Haar lange og meget stive,
og1 vi kalde dem da »Pigge«; Svinets «Børster«
ere kortere, men endnu temmelig stive; Haarene
skjellige fine Takker og Ophøininger, der bidrage
til, at disse Haar hænge mere sammen med hver-
andre end Dækhaarene (Fig. 5). Hos Faaret
forekommer der kun saadanne Uldhaar, uden
Indblanding af Dækhaar. Hos adskillige Gna-
30