Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

467 HAAR OG SKJÆL. 4G8 vere træffe vi ogsaa to forskj ellige Slags Ha ar, men de optræde da dels som Pigge, dels som almindelige Dækhaar, saaledes hos Arterne af Slægten JAchunyts. Hos visse Flagermuse-Arter have Haarene en ganske eiendommelig Form, idet Barkhindehs Celler forlænge sig straaleformigt og med be- stemte Mellemrum danne Krandse omkring Haar- stængelen. Vi omtalte ovenfor, at Lys- og Tempera- turforhold have Indflydelse paa Haarets Farve. Dette finde vi ogsaa udtalt i de Farveforandrin- ger, som adskillige Dyrs Haarbeklædning under- gaar ved Aarstidernes Skiften, saaledes som det f. Ex. er Tilfældet hos Ræven, Lækatten, Eger- net, Haren o. a. Det er imidlertid ikke Farven der end med Haarene, og det Samme gjælder i Henseende til deres kemiske Sammensætning. De dannes i smaa, lommeagtige og indbyrdes tæt liggende Hulheder eller Fordybninger i Læ- derhuden, omkring en mere eller mindre freni- staaende Papil. og forblive fæstede til Huden enten med hele deres Underside — saaledes som hos Aalen, hvor de ere overordenligt smaa og vanskelige at opdage med det blotte Oie — el- ler kun med deres fortil vendende Rand. I sid- ste Tilfælde dække de tildels hverandre og ligge ordnede i regelmæssige Rækker. Skjællene ligge altsaa under Overhuden, men hos Fiskene besidder denne ikke den samme Fasthed og Seighed som hos Pattedyrene. I mange Tilfælde findes der mellem Epidermis-Cel- alene, der er underkastet Omskiftninger paa Grund af Temperatur-Forandringer; ogsaa Haar- lagets Tæthed bliver større om Vinteren derved, at Dækhaarene voxe stærkere og et langt større Antal Uldhaar udvikles end om Sommeren. Her- med staar det i Forbindelse, at det kun er i de kolde Himmelstrøg og navnlig under den kolde Aarstid, at man træffer saadanne Dyr, som levere os det kostbareste Peltsværk. Vi skulle nu undersøge, hvorledes Skjællene dannes hos Fiskene. I Modsætning til Haarene, der, som vi i det Foregaaende have seet, ere en Overhudsdannelse, vise Skjællene sig at være Forbeninger af Læderhudens øverste Lag. Hvad deres Oprindelse angaar, frembyde de saaledes en større Overensstemmelse med Pattedyrenes Tæn- lerne indleiret Pigment-Celler, som give Fisken mere eller mindre prægtige Farver, men den ejendommelige guld- eller sølvlignende Giands, som udmærker mange Fiske, hidrører fra smaa krystallinske Korn, som ere indleirede i det, øver- ste Lag af Læderiiuden. Kun Slimaalen (Æ/^- ine glutinosa) og Trævlemunden (Branchiostoma [eller Amphioæus] lanceolatum)ro^g\o ganske Skjæl; hos de øvrige Fiske træffe vi en overordenlig rig Afvesling, saavel hvad Skjællenes Form som hvad deres Ordning angaar. Vi kunne inddele Fiskenes Skjæl i: Ctenoid- eller Kamskjæl, Cycloid- eller Rundskjæl, Ganoid- eller Emailleskjæl og endelig Placoidskjæl. De to førstnævnte Grupper, til hvilke de alminde- ligst forekommende Skjælformer hore, afvige