Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

471 EN KODRIVER. 472 EN KODRIVER. AF ROB. BROWN og TH. FRIES. Ubekymrede om Alt, hvad Love, Aviser el- beskyttende Forening-er maatte sige derom, vi nu rede til at begynde en Vivisektion, til sonderskjære endnu levende Væsener. Paa ler ere at Bordet ligge de behørige Redskaber, i Græsset uden for vore Vinduer befinde vore Offre sig, friske og' frodige. Et Par grove Naale, en Bar- berkniv, en Pincet, nogle smaa Stykker Glas samt til mulig Afbenyttelse et Mikroskop ere de førstnævnte, Gjenstanden for vore Vivisektions- Undersøgelser ere ganske simpelt nogle Kodri- vere eller Primulaer, og det Maal, vi ønske at opnaa, er gjennem egen Undersøgelse at lære Blomstens Sammensætning- og Bygning at kjende. Vi have dertil netop valgt Kodriveren, ikke for i denne Blomst at finde noget særligt Mærke- ligt, men alene af den Grund, at den om For- varet er saa let at skaffe og saa almindelig. Alt,- hvad Digterne have skrevet, lade vi ude af Undersøgelsen, og det er endda ikke saa Lidt. Naturforskeren maa nemlig ved sine Studier un- dersøge sine Gjenstande ganske nøgternt for de- res egen Skyld og for at blive de Fænomener vaer, der i Virkeligheden 'forefindes, ikke dem, som en mere eller mindre levende Indbildnings- kraft kan paadigte Gjenstandene. Han opdager, uden noget poetisk Sving, Skjønheder hos dem alle og fornemmer mange mærkelige Ting, hvorom Skjalden i sine følelsesfulde Drømme al- drig har havt nogen Anelse. De fleste Mennesker værdige ikke ubetydelig- Ting som en Kodriver nogen lig Opmærksomhed; og skulle nu en Herre komme og fortælle, at den er en ledon Fanerogam«, hørende til Gruppen flora, med fem Støvdragere, ’énrummet, digt Frøgjemme med en fri, midtstillet tvivle vi meget paa, at den i Forveien herskende Ligegyldighed skulde rokkes derved. Noget be- dre Resultat vilde man opnaa ved den Oplys- ning, at den paa vore Enge almindelige Kodri- ver af Linn o blev kaldet Primula veris (»Vaa- rens Førstefødte«), og at den hører til den na- en saa synder- lioilærd »dikoty- Corolli- oversæ- Ægstol, turlige Familie Primulaceæ, til hvilken bl. a. vor lille Skovstjerne (Trientalis Europæa) horer, og at dens nærmeste Slægtning af de mere almin- deligt bekjendte af denne Families 2—300 Ar- ter er den kinesiske Primula (Pr. Cltinensis), som vi dyrke saa almindeligt i vore Vinduer, samt vor bekjendte Haveplante Aurikelen (Pr. auricula) fra Alperne. Det være langt fra os at foragte det Sprog, som Videnskabsmanden bruger; men for den Op- gave, vi her have sat os, er det dog temmelig overflødigt. Vi ville nu nærmere undersøge vor Blomst og der ved søge at lære netop saa me- get eller saa lidet af de videnskabelige Kunst- udtryk, som er nødvendigt for vort (Herned, — og vi ville finde, at det er paafaldende lidt, som behøves der til. Tage vi nu først et almindeligt Overblik over Blomsten og dens enkelte Dele, finde vi den siddende i Enden af en kortere eller læn- gere Stilk, omgiven af et grønt, ydre Hylster, i hvilket den er fæstet ligesom en gul Tragt, der hyppigt betegnes som »Blomsten«, i hvor vel den snarere kan ansees for en af Blomstens mindre vigtige Dele, som hos mange Planter til- med ganske mangler. I denne Tragt kan man see en treclie Slags Blomsterdele, idet Spidserne af dem ofte titte frem af Tragtens Rør. Hvis vi endelig see opmærksomt ned i dette, kunne vi see den øverste Ende af det fjerde Organ i Form af en lille rund Klump midt i Blomsten — og dette Organ er maaskee det vigtigste af dem alle. Dette er omtrent Alt, hvad vi ved en Be- tragtning af Blomstens Ydre kunne opdage i den. Vi maa nu begynde at dissekere og sønderlemme den; ved enhver Dissektion, selv af en Blomst, maa vi gaa til Værks paa den rigtige Maade, og denne har man ikke fundet, naar man piller den i Stykker med Fingrene. Den rette Maade er, om end noget omstændeligere, den, at vi skjære Blomsten igjennem paa langs med vor skarpe Kniv eller sprætte dens enkelte Hylstre op med vore spidse Naale. Paa denne Maade