Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

473 EN KODRIVER. 474 Fig, 1, Enpaalangs opskaaren l’rimulablomst. a, Stilk; b, Bæ- ger : c, Krone; d. Støvdrager; e, Støvvei — (Bogstavet er anbragt lige ud for Arret.) faar man et saa kaldet »Længdesnit« af Blom- sten, eller med andre Ord, vi have delt den i tvende lige storo Dele, af hvilke vi i Fig. 1 see den ene. Blomstens Stilk, som først paatrænger sig vor Opmærksomhed er intet Andet end en Gren. Ligesom Bladene og alle andre af Plantens Dele er den beklædt med en Overhud og desuden udstyret med Haar, der ere langstrakte, fra Over- huden udgaaende Celler, ofte af særlig- mærkelig Form og- Skjønhed. Et meget lint Tværsnit af Stilken viser os, naar det anbringes under Mi- kroskopet, at det er op- bygget af cn Mængde Celler, luftfyldte Blærer, som ere indbyrdes for- enede, dog saaledes, at smaa Mellemrum imellem dem tillade Luftens Cir- kulation. Tillige see vi paa flere Steder i Celle- vævet Mundingerne af nogle line, paa tværs over- skaarne Rør eller »Kar«, som enten indeholde Luft eller fore nærende Safter til Blomsten un- der den for hele Planten saa vigtige Blomstrings- tid. Bladstilkens Bygning er temmelig overens- stemmende hermed. De omtalte Kar ere sæd- vanligvis paa deres indvendige Side beklædte med fine, tæt skruevundne Traade; dette soes bedst paa et fint Længdesnit af Stilken og kan ogsaa med stor Lethed iagttages i Bladene af den paa samme Tid som Kodriveren blomstrende Hyacinth. Bryder man nemlig Bladet af en saa- dan Plante itu, kan man see fine, spindelvævs- agtige Traade forbinde begge Stumperne, hvis man da ikke har baaret sig altfor uforsigtigt ad. De hos Kodriveren forekommende Blomsterstilke ere ikke absolut nødvendige for Blomstens Liv, og derfor finde vi ogsaa mange Planter, som slet ikke have saadanne. Det yderste, grønne Hylster, som man har kaldet Bægeret, bestaar af fem, urteagtige (c: bløde, saftige) i en Kreds stillede Dele, som næsten ere fuldstændigt sammenvoxede med deres Kanter, saa at de danne et i Randen femfliget, bægerformigt Hylster (Fig. 2). Hos Forglem- migeien er Forholdet ligesom hos Kodriveren, og det samme gjenfindes hos Ærter og o. m. a.; derimod ere hos Smørblomsterne, Valmuen, Sen- nep, Aakande o. a. de enkelte »Bægerblade« al- deles adskilte fra hverandre. De fleste Planter ligne Kodriveren deri, at Bægeret er grønt, men der gives dog Undtagelser; et særdeles i øine faldende Exempel lierpaa afgiver den i vore Væ- f relser saa almindeligt dyrkede Fuchsia (»Kristi Bloddraabe«, Fig. 3). Man har ogsaa Grund til at antage, at Bægeret hos vore Tulipaner, Hya- cinther, Lilier, Narcisser og mange andre Lilie- væxter saa vel som hos Gjøgeurterne og Sværd- liljerne (//vs) in. fl. i Form og Farve er blevet saa ligt med den indenfor siddende Krone, at det bliver vanskeligt at skjelne dem fra hinan- den; i dette Tilfælde pleier man derfor lieller ikke at tale om Bæger og Krone, men benytter Udtrykket Blomsterdække for dem begge i Forening. Skjære vi forsigtigt Bægeret op, kunne vi iagttage, at Blomsterstilkens Overhud hænger sammen dermed, saa at det bogstaveligt talt kan blive flaaet. Dette giver os Anledning til Bægfret af at lægge et Stykke af Overhuden i en Kodrivcr- en Draabe Vand paa en Glasplade og derpaa, som man pleier ved mikroskopiske Un- dersøgelser, at bedække det med en meget tyndere Glasplade (Dækglas); vi ville betragte det ved stærkere Forstyrrelse gjennem Mikroskopet, idet do sædvanlige Loupeforstørrelser ikke ere tilstræk- kelige til dette Brug. Bære vi os lige saadan ad med Bægerets Overhud, fulde vi, at de begge ere forsynede med de saakaldte Spalteaabninger, d. v. s. fine Porer, gjennem hvilke Luften kan trængo ind i Planten, samt at saa vel Blomster- stilkens som Bægerets Overhud er bygget lige som Bladets. Vi ville derpaa betragte den farvede Del af Blomsten, Kronen. Lige som Bægeret or og- saa denne hos Kodriveren dannet af fem Blade, hvoraf hvert er lidt indbugtet i Spidsen; de ne- derste Dele af dem ere sammenvoxede til et Ror. Hos mange Planter, f. Ex. Hørren, Linden, Klin- ten og utallige andre ere disse saa kaldte Kron- blade derimod indbyrdes frie, og atter hos mange andre, f. Ex. Bønnen, Ærten og’ Violen have de en indbyrdes forskjellig og uregelmæs- sig Form, hvilket ikke er Tilfældet hos Kodri- veren. Hos adskillige Planter falder Kronen af kort efter Udfoldningen, hvilket ogsaa kan hænde med Bægeret; Valmuen er et godt Exempel paa en Plante, hos hvilken begge Dele have en for- holdsvis kort Varighed. Hos den i vore Haver nu saa almindelige, fra det vestlige Nordamerika stammende, gulblomstrede Urt, som Botanikerne benævne EschschoLtzia Californien og som i Eng- land er kjendt under Navn af »Lyseslukker- planten«, har Bægeret Form som en lige og spids Hue, der maa kastes helt af, naar Blom- sten skal aahne sig, eftersom endog Spidserne af dens Blade ere fast sammenvoxede. Hos Ko-