Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
519 MULDVARPEN OG NOGLE ANDRE UNDERJORDISKE PATTEDYR. 520 dette om tredie Taa, der er bevæbnet med en meget stor, dybt spaltet Klo og øjensynligt er bestemt til at tjene som et fortrinligt Gravered- skab. Guldniuldvarpenes Tandsæt afviger meget væsenlig't fra de andre Muldvarpes, men i Hen- seende til Levemaaden hersker der større Over- ensstemmelse mellem disse og hine. Eu Art, Chrysochloris inanrata^ hvis Haarbeklædning har et mellem Grønt og Kobberrødt vexlende Metal- skjær, er almindelig- i Kaplandet. Naar vi forlade Insektæderne og gaa over til Gnavernes Orden (Glires), saa træffe vi ogsaa indenfor denne flere Dyr, som føre et un- derjordisk Liv. Da disse Gnavere ikke ere kjød- ædende Dyr, behøve de ikke at kunne bevæge Art ere Oinene, lige som hos den oven omtalte sydeuropæiske Muldvarp, overordenligt smaa og bedækkede af eu tynd Hinde. Paa samme Maade som Muldvarpene grave de lange, slyngede Gange tæt under Jordens Overflade, dog ikke for at bemægtige sig Orme og Larver, men for at æde Planterødder. De afbide disse med deres store Fortænder og fortære de spiselige Dele deraf, hvorimod de tiloversblevne, trævlede Dele anven- des til Dannelsen og Beklædningen af deres Bolig, som for større Sikkerheds Skyld anlægges temmelig dybt under Jorden. I Modsætning til adskillige andre Gnavere ligge Blindmusene ikke i Dvale om Vinteren og samle heller ikke noget Forraad til den koldere sig under Jorden med saa stor Hurtighed som Muldvarpen, og derfor ere deres Forlemmer hel- ler ikke udviklede paa den forunderlige Maade som hos denne sidste. Deres Kropform er dog mere eller mindre cylindrisk, og Øinene samt de ydre ører ere smaa eller rudimentære. Lem- merne ere korte, men kraftigt byggede, og For- lemmerne ere udrustede med stærke Graveklør. De som gravende Dyr stærkest udprægede For- mer inden for denne Gruppe ere de saa kaldte Blind mus (Slægten Bpalaæ). hvoraf en Art (8)). typhlus), der er afbildet i Fig. 5, forekom- mer almindeligt i de østlige Dele af Europa og de tilgrændsende Egne af Asien. Hos denne Aarstid. Naar Vinteren indtræder, søge de de- res Fode dybere i Jorden, men naar de ikke der træffe Rødder, danne de sig Gange under Sneen. Til samme Familie som Blindmusene hore adskillige andre Slægter, som, hvad Levemaaden angaar, stemme temmelig overens med hine, om de end ikke alle ere henviste til at leve udeluk- kende under Jorden. Den i Syd-Afrika forekom- mende Sandgraver (Bathyeryns viaritrinus), som af de Indfodte (Boerne) kaldes »Zand-moll« (Sand-Muldvarp), bebor Sandsletterne i Nærhe- den af Kysterne og anlægger der hele Systemer af slyngede Gallerier under Jorden. Disse Gange, som alle udgaa fra et fælles Midtpunkt, kunne