Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
519
MULDVARPEN OG NOGLE ANDRE UNDERJORDISKE PATTEDYR.
520
dette om tredie Taa, der er bevæbnet med en
meget stor, dybt spaltet Klo og øjensynligt er
bestemt til at tjene som et fortrinligt Gravered-
skab. Guldniuldvarpenes Tandsæt afviger meget
væsenlig't fra de andre Muldvarpes, men i Hen-
seende til Levemaaden hersker der større Over-
ensstemmelse mellem disse og hine. Eu Art,
Chrysochloris inanrata^ hvis Haarbeklædning har
et mellem Grønt og Kobberrødt vexlende Metal-
skjær, er almindelig- i Kaplandet.
Naar vi forlade Insektæderne og gaa over
til Gnavernes Orden (Glires), saa træffe vi
ogsaa indenfor denne flere Dyr, som føre et un-
derjordisk Liv. Da disse Gnavere ikke ere kjød-
ædende Dyr, behøve de ikke at kunne bevæge
Art ere Oinene, lige som hos den oven omtalte
sydeuropæiske Muldvarp, overordenligt smaa og
bedækkede af eu tynd Hinde. Paa samme Maade
som Muldvarpene grave de lange, slyngede Gange
tæt under Jordens Overflade, dog ikke for at
bemægtige sig Orme og Larver, men for at æde
Planterødder. De afbide disse med deres store
Fortænder og fortære de spiselige Dele deraf,
hvorimod de tiloversblevne, trævlede Dele anven-
des til Dannelsen og Beklædningen af deres
Bolig, som for større Sikkerheds Skyld anlægges
temmelig dybt under Jorden.
I Modsætning til adskillige andre Gnavere
ligge Blindmusene ikke i Dvale om Vinteren og
samle heller ikke noget Forraad til den koldere
sig under Jorden med saa stor Hurtighed som
Muldvarpen, og derfor ere deres Forlemmer hel-
ler ikke udviklede paa den forunderlige Maade
som hos denne sidste. Deres Kropform er dog
mere eller mindre cylindrisk, og Øinene samt
de ydre ører ere smaa eller rudimentære. Lem-
merne ere korte, men kraftigt byggede, og For-
lemmerne ere udrustede med stærke Graveklør.
De som gravende Dyr stærkest udprægede For-
mer inden for denne Gruppe ere de saa kaldte
Blind mus (Slægten Bpalaæ). hvoraf en Art
(8)). typhlus), der er afbildet i Fig. 5, forekom-
mer almindeligt i de østlige Dele af Europa og
de tilgrændsende Egne af Asien. Hos denne
Aarstid. Naar Vinteren indtræder, søge de de-
res Fode dybere i Jorden, men naar de ikke der
træffe Rødder, danne de sig Gange under Sneen.
Til samme Familie som Blindmusene hore
adskillige andre Slægter, som, hvad Levemaaden
angaar, stemme temmelig overens med hine, om
de end ikke alle ere henviste til at leve udeluk-
kende under Jorden. Den i Syd-Afrika forekom-
mende Sandgraver (Bathyeryns viaritrinus), som
af de Indfodte (Boerne) kaldes »Zand-moll«
(Sand-Muldvarp), bebor Sandsletterne i Nærhe-
den af Kysterne og anlægger der hele Systemer
af slyngede Gallerier under Jorden. Disse Gange,
som alle udgaa fra et fælles Midtpunkt, kunne