Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

523 MULDVARPEN OG NOGLE ANDRE UNDERJORDISKE PATTEDYR. 524 tjene som Opbevaringssteder for de indsamlede Fødemidler. Blandt disse synes Golferne især at foretrække Batater, og de plyndre med Begjær- lighed do med Halm tildækkede Dynger, i hvilke Landmændene pleie at opbevare disse Rodfrug- ter. For ikke at tildrage sig Opmærksomhed undgaa de kloge Dyr at opkaste deres Sandhøie i Nærheden af saadanne Rodfrugt-Dynger, og saa snart de ad deres underjordiske Gange have naaet hen ti) dem, slæbe de med stor Skynd- somlied Byttet ned i deres Forrå adskamre. Paa Maismarkerne gjøre de ligeledes betydelig Skade, og de forsmaa heller ikke Olden og Nødder, men fylde ogsaa disse Frugter i deres Kjæbeposer og bære dem til deres Boliger. Ifølge de Iagtta- gelser, som man har anstillet med fangne Indi- vider, synes det, at de under deres Gravnings- arbeider gaa til Værks paa samme Maade som Muldvarpene; de begynde med at bore Snuden ned i Jorden og kradse derefter denne bort ved Hjælp af deres stærke, med kraftige Graveklor bevæbnede Forfødder, idet de ogsaa nu og da benytte Baglemmerne for at sparke Jorden bagud. Naar de under Gravningen stede paa tykkere Rodeler, afbide de strax disse med deres store, skarpe Fortænder. Saa snart en tilstrækkelig' Mængde Jord er bleven kradset los, vender Dy- ret sig om, sætter begge Forfødderne foran Snu- den og »forvandler sig-saaledes selv til en Slags Skubkarre«, idet den skyder hele Massen foran sig lien til den sidst samlede Jordbunke og der- efter kaster det Hele op over Jordoverfladen. Disse Dyr have et trægt og enfoldigt Udseende, men de ere yderst arrige og' bidske, og Han- nerne fore blodige Feider med hverandre. I Syd-Amerika ere de underjordiske Gna- vere repræsenterede af de saa kaldte Grave- mus, Slægten Ctenow/s, der horer til Familien Spalacopodidæ. Den mest bekjendte Art af Slæg- ten er Tukotuko’en (C. MageUanicus), og- det er fornemmelig' den berømte Darwin, hvem Kund- skaben om dette mærkelige Dyr skyldes. Det forekommer i Patagonien og bebor især de ud- strakte, tørre og sandede Sletter i dette ugjæst- milde Land. Naar man reiser i disse Egne, liører man undertiden en ganske eiendommelig Lyd lige i Nærheden, uden at det i Begyndelsen er muligt at bestemme Stedet, hvorfra Lyden kommer. Den hores som en kort Grynten, som med bestemte Mellemrum gjentages fire Gange, og som nærmest kan gjengives ved Stavelserne tu-ko-tu-ko. Ved nærmere Eftersyn opdager man, at Lyden kommer fra en lille rotteagtig Gnaver, hvis underjordiske Opholdssted maaskee netop er lige under den Plet, hvor Hesten sætter sin Hov. For at opsoge sin Føde, som hovedsagelig be- staar af Rødder, anlægger dette Dyr nemlig1 et vidtløftigt System af Gange tæt under Jordens Overflade. Tukotukoen opkaster Jordhoie, der dog ikke ere saa store som vore Muldvarpeskud, og' det angives, ut den samler Forraad af Fode lige som de omtalte Geomyidæ. De i det Foregaaende nævnte Dyrearter ere de vigtigste af de Pattedyr, som i bogstavelig Forstand fore et underjordisk Liv. Der findes dog ogsaa adskillige andre Pattedyr, som til- bringe en stor Del af deres Liv i Huler under Jordens Overflade, men som regelmæssigt for- lade disse for at søge deres Føde oppe paa Jor- den. Hvor meget disse Dyrs Liv end frenibyder at Interesse, vilde en Skildring af dem og' deres Levemaade dog føre os bort fra den Opgave, vi ved denne Leilighed have sat os. (Oversat af Udg.)