Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
523
MULDVARPEN OG NOGLE ANDRE UNDERJORDISKE PATTEDYR.
524
tjene som Opbevaringssteder for de indsamlede
Fødemidler. Blandt disse synes Golferne især
at foretrække Batater, og de plyndre med Begjær-
lighed do med Halm tildækkede Dynger, i hvilke
Landmændene pleie at opbevare disse Rodfrug-
ter. For ikke at tildrage sig Opmærksomhed
undgaa de kloge Dyr at opkaste deres Sandhøie
i Nærheden af saadanne Rodfrugt-Dynger, og
saa snart de ad deres underjordiske Gange have
naaet hen ti) dem, slæbe de med stor Skynd-
somlied Byttet ned i deres Forrå adskamre. Paa
Maismarkerne gjøre de ligeledes betydelig Skade,
og de forsmaa heller ikke Olden og Nødder, men
fylde ogsaa disse Frugter i deres Kjæbeposer og
bære dem til deres Boliger. Ifølge de Iagtta-
gelser, som man har anstillet med fangne Indi-
vider, synes det, at de under deres Gravnings-
arbeider gaa til Værks paa samme Maade som
Muldvarpene; de begynde med at bore Snuden
ned i Jorden og kradse derefter denne bort ved
Hjælp af deres stærke, med kraftige Graveklor
bevæbnede Forfødder, idet de ogsaa nu og da
benytte Baglemmerne for at sparke Jorden bagud.
Naar de under Gravningen stede paa tykkere
Rodeler, afbide de strax disse med deres store,
skarpe Fortænder. Saa snart en tilstrækkelig'
Mængde Jord er bleven kradset los, vender Dy-
ret sig om, sætter begge Forfødderne foran Snu-
den og »forvandler sig-saaledes selv til en Slags
Skubkarre«, idet den skyder hele Massen foran
sig lien til den sidst samlede Jordbunke og der-
efter kaster det Hele op over Jordoverfladen.
Disse Dyr have et trægt og enfoldigt Udseende,
men de ere yderst arrige og' bidske, og Han-
nerne fore blodige Feider med hverandre.
I Syd-Amerika ere de underjordiske Gna-
vere repræsenterede af de saa kaldte Grave-
mus, Slægten Ctenow/s, der horer til Familien
Spalacopodidæ. Den mest bekjendte Art af Slæg-
ten er Tukotuko’en (C. MageUanicus), og- det
er fornemmelig' den berømte Darwin, hvem Kund-
skaben om dette mærkelige Dyr skyldes. Det
forekommer i Patagonien og bebor især de ud-
strakte, tørre og sandede Sletter i dette ugjæst-
milde Land. Naar man reiser i disse Egne,
liører man undertiden en ganske eiendommelig
Lyd lige i Nærheden, uden at det i Begyndelsen
er muligt at bestemme Stedet, hvorfra Lyden
kommer. Den hores som en kort Grynten, som
med bestemte Mellemrum gjentages fire Gange,
og som nærmest kan gjengives ved Stavelserne
tu-ko-tu-ko. Ved nærmere Eftersyn opdager man,
at Lyden kommer fra en lille rotteagtig Gnaver,
hvis underjordiske Opholdssted maaskee netop er
lige under den Plet, hvor Hesten sætter sin Hov.
For at opsoge sin Føde, som hovedsagelig be-
staar af Rødder, anlægger dette Dyr nemlig1 et
vidtløftigt System af Gange tæt under Jordens
Overflade. Tukotukoen opkaster Jordhoie, der
dog ikke ere saa store som vore Muldvarpeskud,
og' det angives, ut den samler Forraad af Fode
lige som de omtalte Geomyidæ.
De i det Foregaaende nævnte Dyrearter ere
de vigtigste af de Pattedyr, som i bogstavelig
Forstand fore et underjordisk Liv. Der findes
dog ogsaa adskillige andre Pattedyr, som til-
bringe en stor Del af deres Liv i Huler under
Jordens Overflade, men som regelmæssigt for-
lade disse for at søge deres Føde oppe paa Jor-
den. Hvor meget disse Dyrs Liv end frenibyder
at Interesse, vilde en Skildring af dem og' deres
Levemaade dog føre os bort fra den Opgave,
vi ved denne Leilighed have sat os.
(Oversat af Udg.)