Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

549 HUMMERENS ANATOMI. 550 uden at der findes noget yderligere Vedhæng- dertil. Vi finde saaledes en tydelig Overensstemmelse med den Grundplan, efter hvilken Segmenterne ere byggede, trods den betydelige Forskjel mellem de Funktioner, der ere overdragne til det nævnte Segments Vedhæng, og dem, i hvis Tjeneste Halesegmenterne staa. Ogsaa det andet og' treclie Segments Bugpartier ere beliggende oven for og foran Mundaabning-cn (paa tredie Segment be- nævnes det Epistomium), og deres Vedhæng ere de »indre« og »ydre Antenner«. De indre Antenners (Fig. 4, D) treleddede Skaft er Fod- skaftet; luder- og Yderfoden ere her omdannede til to mangeleddede Svøber, der fungere som Føle- og Lugteorganer, medens Antenneskaftets første Led er Sædet for Horesandsen, idet det indeholder en simpelt bygget Høreblære (Fig. 4, D, i). De ydre Antenners (Fig. 4, E) Skaft er tveleddet og bærer paa sin Yderside et bredt, med Børster og Torne forsynet Skjæl (ex), der svarer til Yderfoden, samt desuden — som umiddelbar Fortsættelse af Skaftet — en jnangeleddet, lang Svøbe, der svarer til Inderfoden. Det fjerde Segments Bugparti danner Gane- pladen (Palatum), og dets Vedhæng optræde som Tygge-Apparater, Kindbakkerne (Mandi- bulæ). Fodskaftet er her, tildels som Følge af, at det har optaget en betydelig Mængde Kalk- salte, omdannet til benhaarde og- med tandede Tyggeknuder forsynede Kindbakker (Fig. 4, F) og Yderfoden er ikke udviklet, hvorimod Inderfoden (e n) er omdannet til en treleddet Palpe. Femte og sjette (de to bageste) Forkrops-Segmenter, have deres Sternal-Partier udviklede i Form af Kalklister, som danne Fastheftningspunkterne for deres Vedhæng, de saa kaldte Kjæber (Jfdaxillæ). De have en blødere Konsistens end Mandiblerne og- svare til Fodskaftet. Basalleddet er delt i flere Fliere, og udenfor disse findes en enkelt Plade, der svarer til Inderfoden. Hos det første Par Maxiiler (femte Segments Vedhæng) er Yder- foden ikke udviklet, men hos det andet Par Maxiller findes den derimod i Form af en stor, bugtet og ligeledes ind imod Mundhulen udviklet Plade (Fig. 4, G, H). De tre følgende Segmenter, syvende, ottende og’ niende, have lignende Sternalpartier som de nærmest foregaaende, og deres Vedhæng danne første, andet og tredie Par Kjæbefødder. Disse bestaa hver for sig af et toleddet Fod- skaft, en to- eller femleddet Inderfod, Kjæbe- fodens Stamme, fremdeles af en af et Basal- led og en mangeleddet Svøbe bestaaende Yder- fod og endelig en Dannelse, som ikke fandtes udviklet hos de tidligere omtalte Vedhæng, nemlig Bifod (Epipodit). Denne har Form af en tynd, mere eller mindre buet Plade og tjener til at regulere Vandtilstrømningen til Gjællehulen (Fig-. 4, I, J, K). De følgende fem Segmenters Vedhæng danne Gangfødderne (Fig. 4, L, M), de saa kaldte Pedes i dette Ords snevrere Betyd- ning-. Det er disse Lemmer, der have givet Anledning til, at man har kaldet den Krebsdyr- Orden, til hvilken Hummeren hører, »Decapoda«. eller de Tiføddede. Ogsaa hos de nævnte Lemmer kunne vi paavise de oven for omtalte typiske Dele. De to første Led, coxa og basis, danne Fodskaftet, de fem derefter folgencle danne Inderfoden; Yderfoden er derimod ikke udviklet; hos de fire forreste af dem findes der Bifødder, som danne Grjællerne (podobranchice), men hos det sidste Par mangle disse. Paa den forreste af Gangfødderne er det næstsidste Led stærkt udviklet og danner i Forening- med det sidste Led den store Klo. Det sidste Segment er bevæge- ligt mod de foregaaende, som alle ere fast sammenvoxede med hverandre. Fig. 5. Gjennemsnit af en Hummer. a, Antenne; r, Rostrum; o, øie; s, Mave; in, Tarm; h, Hjerte: Z, Lever; nn, Nerveknuder (Ganglier); gi, Gjæller; ei, store Nerveknuder; ar, Ryg-Pulsaare; an, Tarmaabning. Om Bygningen af Halens Segmenter have vi allerede oven for talt. Vedhængene paa de forreste og bageste Segmenter afvige imidlertid fra den fremstillede Type. Paa første og andet Halesegment (Fig. 3, B og C) ere nemlig Inder- fød'derne i Spidsen spiralformigt indrullede og gjøre Tjeneste som Kopulations- eller Parrings- organer. .Yderfoden mangler paa det første Par, men findes paa det andet som et lille traad- formigt Organ. Hos Hunnen har det første Hale- segment dog kun et rudimentært, traadformigt Vedhæng. Det sidste Segments Vedhæng ere hos begge Kjøn brede eller bladformige og danne en Halefin ri e eller S vømm e vifte (Fig. 2, ex, t). Naar vi derefter gaa over til at undersøge de indre Organer, saa finde vi, efter at have fjernet Rygskjoldet, oventil, bag ved Nakkefuren, deu saa kaldte Hjertesæk eller Pericardial- 35*