Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
551 HUMMERENS ANATOMI. 552 sinus (Fig. 5, h), inden for li vilken det uregel- mæssigt sexkantede, muskuløse Hjerte er belig- gende. Gjennem Pulsaarerne udsender Hjertet det arterielle, farvelose Blod til alle Dele af Legemet. Det venøse Blod samles ved Hjælp af et vel udviklet Haarkarnet i store saa kaldte »Blod- sinus« ved Gjællernes Basis (Branchialsinus), gaar derfra ud i Grjællernc for at iltes og der- efter gjennem »Gjællevenerne« til Hjerte- sækken, hvorfra Blodet trænger ind i Hjertet gjennem dets sex med Klapper forsynede Aah- ninger, for derfra paauy at føres ud til alle Dele af Legemet. Gjællerne, som dannes af modificerede Lemme-Vedhæng, ere pyramideformige og bestaa af en stiv Liste i Midten, hvorfra der udgaar en Mængde tværstillede, fine Lameller af en temmelig løs Textur. Foran Hjertesækken træffe Side af det bageste Haleled (Fig. 5, an). Paa begge Sider af Maven og under Hjertesækken bemærke vi den lysbrune; i to symmetriske Halvdele adskilte Lever, som med to vide Udføringskanaler udmunder i det bageste Afsnit af Maven. Unden forreste Del af Maven findes de saa kaldte »grønne Kjertier«, som udmunde ud ad til paa en vorteformig Forhøining ved den underste Side af de ydre Antenner. Man er endnu ikke ganske paa det Rene med deres Funktion, men der synes dog at være Meget, der taler for, at de maa betragtes som Organer, der ere analoge med Nyrerne hos andre Dyr, og' man har derfor ogsaa kaldet den blæreformige Udvidelse, der lindes paa deres Udføring-sgang, Urinblære. Fig. 6. Hummerunger elter de første Hudskifter. vi den store, fortil bredere Mavesæk (Fig\ 5, s), som gjennem et næsten lodret nedstigende, tyk- vægget og muskuløst Spiseror staar i Forbindelse med Mundhulen. Maven er delt i to Afdelinger, den forreste, Cardial delen, og den bageste, Py 1 oru s delen, som begge indvendigt ere for- synede med stærke, benhaarde Lister og Knuder, som tjene til yderligere at sønderdele den af Mandiblerne og Maxilierne forud bearbeidede Føde. Dette smukke, indvendige Tygge-Apparat er naturligvis rigt udrustet med Muskler og Nerver, som sætte det i Virksomhed. Fra den bageste Ende af Mavens Pylorusdel strækker sig den næsten lige saa vide Tarm, efter at den ved sin Udtrædelse af Maven har dannet en sækformig Udvidelse, Blindtarmen, gjennem den bagved liggende Del af Forkroppen og Halepartiet og udmunder paa den underste Kjø nsorganerne hos Hummeren have deres Leie foran og under Hjertesækken; saa vel de mandlige (Sædkjertlerne, testes) som de kvinde- lige (Æggestokkene, Ovarierne) have en sækagtig Form og ere delte i tre Flige. Æggelederne ere korte og ikke bugtede, og de udmunde med en blindsækagtig Udvidelse paa Basalleddet af det andet Par Gangfødder. Naar Æggene træde ud af Æggelederne, fæstes de — ved Hjælp af et klæbrigt Stof, som paa Æggets Vandring gjennem Æggelederen har afsat sig- paa Yder- siden af Æggehinden — til Halefødderne, hvor de blive siddende, indtil Ungen udklækkes. End- ogsaa etter at Ungerne ere bievne frie, holde de sig med deres forreste Gangfødders krog- formigt bøiede Kløer fast paa samme Sted i nogen Tid og finde der en god Beskyttelse mod deres talrige Fjender. Fig. 6 fremstiller to