Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

553 NOGLE EJENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. 554 Hummerunger, som allerede have gjennemgaaet et Par Hudskifter, men dog endnu ere i Besid- delse af de krogformigt bøiede Kløer. Nederst i Krophulen kunne vi — naar vi først med Forsigtighed have borttaget de oven omtalte Organer — iagttage Bygningen af N e r v e- systemet hos Hummeren (Fig. 5, n). Det bestaar af et foran Mundaabningen beliggende Hj erneganglion (Fig. 7, c), som udsender stærke Nervegrene til Sandseorganerne, navnlig til øinene og Antennerne. Denne Nerveknude er ved tvende, hver paa sin Side af Spiserøret liggende, tykke Nervestrænge, »Kommissurer« (»Svælgringen«), forbundne med det største af alle de bag Spiseroret liggende Nerveknudepar, de saa kaldte Svælgganglier (Fig. 7, i), som forsyner Maven, Indvoldene og Munddelene med Nerver. Derefter følge fem Gangliepar, hvert i sit af Forkroppens fem bageste Segmenter. De ere indbyrdes forbundne ved to Nervestrænge eller Kommissurer og afgive Nervegrene, hvert til sit Segments Lemmer og Gjæller; de to sidste sende desuden Nerver til Kjønsorganerne. I Halepartiet finde vi ligeledes et Nerveganglion for hvert Led, men de ere forenede ved en enkelt Nervestræng i Legemets Midtlinie og ere mindre end Forkropsganglierne. Vi have nu gjort Bekjendtskab med Hoved- trækkene i den anatomiske Bygning- af et Dyr, hvis enkelte Dele vise en stærkt iøjnefaldende Afvigelse fra de Forhold, som vi ere vante til at see lios de høiere Dyr, og- vi have lært, at en meget kompliceret Dyre-Organisme gjennem smaa Modifikationer kan udvikles af en simpel Grundplan. Oversat af Udg. NOGLE EJENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. AF TH. M. FRIES. 1 en tidligere Afhandling have vi med vor almindelige Vaarblomst, Kodriveren, til Udgangs- punkt underkastet Planternes Blomster en nøiere Undersøgelse og derved fundet, at om de end i Henseende til de sammensættende Deles Antal, Form, Størrelse, Farve, indbyrdes Stilling- o. s. v. frembyde en Mængde Forskj elligheder, have de dog alle den samme Opgave, nemlig ved Frembringelse af Frø at sikkre Artens Bestaaen. En nødvendig Betingelse for, at Frøene skulle kunne dannes, have vi seet at være den, at Støv- kornene paa en eller anden Maade overføres paa Støvveiens Ar, og vi skulle nu her betragte de forskjellige Maader, paa hvilke dette kan iværk- sættes. Der gives unægtelig en stor Del Arter, hos hvilke Støvknappene indtag-ø en saadan Stilling, at Støvet af sig selv kan falde ried paa eller komme i Berøring med Arret, og hvor al frem- med Hjælp skulde synes overflødig; i Virkelig- heden er dette ogsaa Tilfældet hos mange Plan- ter, f. Ex. Forglemmigei, men der findes dog andre, hvor Støvet, naar det kommer hen paa Arret i samme Blomst, ikke bevirker Frugtknu- dens Forvandling til fuldt udviklet Frugt med spiredygtige Frø, men endog virker som en ædende og ødelæggende Gift paa selve Arret. I saadanne Tilfælde er ydre Hjælp jo nødvendig til Støvets Overførelse, da det mang-ler ethvert Middel til selv at flytte sig hen til det Sted,