Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

 r 555 NOGLE EJENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. 556 j w livor det skal virke gavnligt. Desuden er det jo tænkeligt, at der gives Planter, hvor en slig Hjælp vel ikke er strængt nødvendig, men dog- heller ikke at foragte, idet Støvtransporten der- ved kan skee med større Sikkerhed, og- Frødan- nelse derved blive desto rigeligere. Hertil kom- mer, at man, i det mindste i nogle Tilfælde, har ment med Sikkerhed at have godtgjort, at naar Støvkornene overføres paa en anden Blomsts Ar, blive de deraf avlede Fro bedre og frembringe kraftigere Planter, end de, der ere frembragte ved Blomstens eget Støvs Indvirkning paa sil eget Ar. Man har endog- opstillet det som en almindelig Naturlov, at Resultatet af en gjennem flere Generationer fortsat Række af Selv- bestøvninger bliver Fremkomsten uf saa svage og kraftesløse Frø, at de deraf frembragte Plan- ter ikke kunne bidrage til Artens Opretholdelse og Bestaaen. Om der end muligen heri ligger nogen Overdrivelse, kan det dog ansees for af- gjort, at fremmed Hjælp ved Støvets Flytning baade kan være nyttig og- nødvendig-, i det mindste hos en Del af de Planter, hvor Støvets Trans- port til Arret indenfor samme Blomst ikke frem- byder synderlige Vanskeligheder. Det er aldeles indlysende, at fremmed eller ydre Hjælp er paabudt af Nødvendigheden hos de med énkjønnede Blomster forsynede Planter, f. Ex. hos Pil, Birk, Naaletræer, Hamp o. fl. Da Støvdragere og Stevvei hos saadanne Planter sidde i forskjellige Blomster enten paa samme Plante eller paa en anden, maa der selvfølgelig- være et eller andet Transportmiddel for Støvet. Det Samme maa være Tilfældet, naar der i hver Blomst vel findes- baade Støvdragere og Stevvei, men den ene eller, den anden af disse Befrugt- ningsdele er saa lidet udviklet, at den maa be- tragtes som ubrugelig; blandt de mange Exem- pler, der Asparges. Der trods sin senere Tid er bleven tilbørlig paaagtet, og som ligeledes gjør Støvets Overførelse til en anden Blomst til en absolut Nødvendighed. See vi f. Ex. paa en af vore storblomstrede Storkenæbs- eller Katost-Arter, flere Kodrivere (dog ikke den fladkravede), den i Haverne almindeligt dyrkede Polemonium (Jakobsstige), Bærkarsen (Trapaeolum') o. m. a., ville vi finde, at Støvknapperne ud- tomme deres Støv snart efter Blomstens Udspring- ning, men at Stovveien da endnu ikke er fuldt udvoxen, saa at Arret ei er i Stand til at mod- tage noget Støv. Først kortere eller længere Tid efter, oftest naar Støvknapperne forlængst have udtomt sig eller endog ere visnede, aabne Blomstens Arflige sig-, til hvilke der altsaa maa fores Støv fra en anden Blomst, saafremt Frø- sætningen skal finde Sted. . Dette Forhold, iøvrigt dende, kan være mere har man eller mindre i Øine Proterandri. der fal- kaldet Fig. 1. Forskjellige Udviklingstrin af Støvdragere og Støvveie hos Malva silvestris. Or- sig Ar det kunde anføres herpaa, ville vi nævne findes tillige et andet Forhold, som almindelige Forekomst dog forst i den L Et aldeles modsat Forhold finder Sted hos vor almindelige Hestekastanie, Veibred, Rottehale, Rævehale o. a., hvor netop Støvveiene ere udvik- lede førend Støvdragerne, hvilket man har kal- det Pr o to gy ni, og som ogsaa nødvendiggør Støvets Overførelse fra den ene Blomst til den anden. I de Tilfælde, hvori Blomstens Bygning og dens Deles indbyrdes Stilling- inden i den er en saadan, at Støvet ikke af sig- selv kan komme over paa Arret, er ydre Hjælp ved Transporten lige- ledes nødvendig, selv om dø paagjældende ganer ere samtidigt udviklede. Tænker man f. Ex. blot en opret staaende Blomst, hvis sidder betydeligt høiere end Støvknapperne, er indlysende, at Støvet, da det af sig selv ikke kan stige i Veiret, paa en eller anden Maade maa flyttes hen paa sit Bestemmelsessted. Det Samme vil være Tilfældet med en hængende Blomst, hvori Støvdragerne ere meget længere end Grif- len. Man vil ved nøiere Undersøgelse finde, at Blomsterne netop i denne Henseende kunne frem- byde de eiendomnieligste Forhold, som ikke kunne undgaa at vække den største Opmærksom- hed, og' paa hvilke vi i det Efterfølgende skulle anføre nogle talende Exempler. Sammenfatte vi nu det allerede Anførte, linde vi let, at fremmed Hjælp under Blomstrin- gen ikke sjeldent er aldeles nødvendig-, - (lertiden, naar Forholdet er et andet, dog mindste formaalstjenlig. Vi skulle nu see, der da er disse Blomsters Hjælpere. For det første kunne vi da mærke os den, med Hensyn til hvilken vi ikke behøve at anvende mange Ord. I vor tidligere Afhandling- om Kodriveren have vi nemlig anført flere Ex- - un- i det hvem Vin- 4