Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

557 NOGLE EJENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. 558 empier paa Planter, livis Stov rystes ud af Vinden og siden ofte spredes vidt omkring. Man behøver ikke at besidde stor Iagttagelses- evne for at finde, at Støvet hos de Planter, hvor det skal kunne løsnes af Vinden, maa være tørt, d. v. s. ikke overtrukket af nogen klæbrig Væd- ske, men danne det fineste Pulver, hvis enkelte Korn let maa kunne løsrives fra hverandre. Modsætningen hertil see vi i det klæbrige Stev; de Planter, som have et saadant, kunne derfor ikke benytte Vinden som Overfører af Støvet til Arret. Vi skulle nu nærmere betragte de saa kaldte »anemofile« Planter, d. v. s. dem, som benytte Vindens Hjælp til Støvtransporten, altsaa Vind- bestøvningsplanterne. Birken, Haslen, Græsserne, Veibred, Hampen o. a. ere Exempler herpaa. Man vil med største Lethed kunne iagttage, at Alt hos disse Planter er indrettet paa, at Støvet skal kunne rystes ud af Støvknapperne. Enten ere Hanblomsterne fæstede paa fine, bøjelige Stilke, hvorved de komme til at svaie for det svageste Vindpust; eller de stikke deres Støvdragere langt ud af Blomsterdækket, saa at Vinden let kan naa dem; eller endelig springe Støvknapperne elastisk op med en saadan Voldsomhed, at Støvet slynges ud i Luften og føres bort af Vinden. Her finder en storartet Ødslen med Blomsterstøv Sted, men dette er ogsaa nødven- digt, thi med et saa upaalideligt Bud som Vin- den kan man gjøre sikker Regning paa, at kun en forholdsvis ringe Del af Støvkornene naaer sit Bestemmelsessted, og det saa meget mere, som Støv- og Frugtblomster ofte, f. Ex. hos Pile og Popler, ikke befinde sig paa samme, men paa forskjellige Træer. I Overensstemmelse hermed staar ogsaa Støvveiens Beskaffenhed hos Planter af denne Slags, idet nemlig Arrene rage frit frem af Blomsten og have en langstrakt, fjer- eller penselagtig Form, og netop synes særlig at være byggede til, bedre end andre Blomsters Ar, at kunne opfange det i Luften omkringsvæ- vønde Støv. Det er forøvrigt værdt at lægge Mærke til, at Planter af denne Slags ikke have Blomster med straalende og i Dine faldende Far- ver eller stærk Lugt, ligesom der heller ikke frembringes nogen Honning i dem, eller i alt Fald kun meget lidt; Aarsagen hertil skulle vi be- røre i det Følgende. Et ringe Antal Planter har i Stedet for Vinden taget Vandet i Tjeneste til Støvtranspor- ten, og man har paa Grund heraf kaldt dem de »hydrofile«. Det bedst bekjendte Exempel her- Pua afgiver den i Mellem- og Syd-Europa hjem- mehørende Vallisneria spiralis, som dyrkes saare almindeligt i vore Akvarier. Dens Hunblomster sidde paa meget lange, tynde, mere eller mindre tydeligt proptrækkerformigt sammenrullede Stilke, saa at de fra Bunden af Søerne kunne stræk- kes op til Vandfladen, medens Hanblomsterne, som sidde paa yderst korte Stilke, blive nede ved Grunden af Planten, indtil Tiden til Støvets Udtømmelse er kommen, hvorpaa de løsnes, flyde op til Overfladen og drive om paa denne, ind- til i det mindste en Del af dem tilfældigt kommer i Berøring med Arrene og bestøver dem. Antallet af de Planter, som behøve Dyre- nes Mellemkomst til Bestøvningens Udførelse, de saa kaldte »zoofile« Planter, er langt over- veiende baade over Vind- og Vandbestøvernes. De Dyrearter, der saaledes gjøre Blomsterne væ- senlige Tjenester, kunne være af meget forskjel- lig Slags, nemlig Fugle, Snegle og Insekter. Dog spille de tvende førstnævnte Dyregrupper en langt mere underordnet Rolle end de sidste; kun et Par Plantearter, kan man sige, betjener sig af Snegle, og kun i varme Lande kunne Fugle være af nogen Betydning i denne Henseende. Store, ofte med de mest straalende Farver pralende Blomster med rigelig Honningafsondring besøges der stundom af Kolibrier, som, idet de ligesom vore store Natsværmere flagre foran Blomsten, med deres lange Tunge hente Honningen derudaf og samtidigt føre Støvet fra Blomst til Blomst. I vore nordlige Lande ere derimod alle de til Bestøvning ved Dyrenes Hjælp henviste Blom- ster »entomofile«, d. v. s., de besøges af In- sekter, som, idet de suge Honning, flytte Stø- vet paa den hensigtsmæssigste Maade. Men, — »den ene Villighed er den anden værd« ; vel kunne Vind og Vand udføre Arbeidet for Intet, men det gaar ikke saaledes med Insekterne, der, saaledes som alle andre levende Væsener, ere nødte til at tænke paa Livets Ophold. Heldig- vis er det nu saaledes indrettet, at Insekterne uden at vide deraf og uden den ringeste Besvær komme til at transportere Støvet med sig om- kring paa Blomsterne, idet de i disse søge efter deres Næring. At Insekter gjerne besøge Blomster, er jo ve] bekjendt. Vi vide AHe hvorledes der vrim- ler af Bier iblandt Lindeblomsterne ; vi have sik- kerlig ogsaa seet Insekter af de forskjeHigste Slags drage fra Blomst til Blomst i Haven eller paa Engen, indpudrede af det Blomsterstøv, hvor- med de have været i Berøring. Naturligvis maa der være nogle Lokkemidler,, som formaa Insek- terne til disse Visitter, og naar vi huske paa disse Smaadyrs Lyst til søde Sager, ville vi let kunne indsee, at den i Blomsten afsondrede Hon- ning eller Nektar herved maa være af 'væsenlig Betydning. Men hertil kommer, at mange In-