Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

559 NOGLE EIENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. 560 sekter behøve Støvkorn til Føde for deres Lar- ver; og vi kunne derfor sige, at Honningen og Støvet udgjøre de Lokkemidler, uden hvis Til- stedeværelse i Blomsterne de fleste Insekter sik- kerlig ville flyve disse ligegyldige forbi. Det er imidlertid langt fra altid, at Blom- sterne ere saa lette at finde, som hos Pilene, hvor de jo om Foraaret sidde tusindvis paa de endnu bladløse Grene; hyppigt ere de skjulte bag' Bladene. Dog finde Insekterne Vei til de mest afsides gjemte Blomster, og hvad leder dem da derhen? Man har af mange Omstændigheder draget den Slutning-, at Insekterne besidde en overordenlig fin Lugtesands, og det er da sand- synligt, at de betjene sig af denne Evne for der- ved at linde Kilden til den duftende Honning og tilfredsstille deres Mavers Fordringer. I mindre Grad, oftest maaskee aldeles ikke, lade de sig lede af den øvrige Vellugt ved Blomsten, er f. Ex. Tilfældet med vore Pilearter, og der- for iagttager man ogsaa paa dem en broget Sam- ling Insekter, der fraadse af de der opdækkede Retter, men som dog ikke kunne undgaa at faa deres i Almindelighed laadne Kroppe overpudrede med Støv, der her som hos de entomofile Plan- ter i Almindelighed er meget klæbrigt og derfor let hænger fast ved Dyrene. Belastet med dette Støv flyve i det mindste nogle af disse hen til et Træ, som bærer lutter Hunblomster; ogsaa her bydes der dem Honning, og derved kommer •en Del af de medbragte Støvkorn let til at fæste sig paa Støvveienes klæbrige Ar. Dog er det meget almindeligt, at Forhol- dene i Blomsterne ikke ere saa simple, som vi have fundet dem her hos Pilene. Tænke vi os en lang og smal, rørformig- Blomst, som f. Ex. af en Kaprifolium, hvor Honningen ligger dybt nede i Blomstens Bund, er det let at indsee, at Fig. 2. 1, Blomst af Studenternellike, Dianthus deltoides, seet ovenfra; 3, ung Støvvei, omgiven af a, Honningkjertler; b, Støvdragere, c, Kronblade; 4, Fuldt udviklet Støvvei, omgiven af Støvdragere, hvoraf de fleste ere uden Knapper. (Alle lidt forstørrede). hvorimod dennes ofte saa smukke Farver rime- ligvis spille en fremragende Rolle ved Veiled- ningen af Insekterne. Allerede den Omstændig- hed, at en stor Mængde, om end langt fra alle entomofile Blomster have lyse og kjendelige Far- ver, hvilke derimod oftest mangle hos de anemo- file, taler stærkt for denne Antagelse; mangfol- dige Gange har man iagttaget, at f. Ex. Som- merfugle have flagret foran en Rude, inden for hvilken der stod Blomster, eller foran de malede paa et Tapet o. 1., hvilket vel maa bevise, at deres Syn ogsaa leder dem under deres Færden fra den ene Blomst til den anden. Naar et Insekt nu saaledes er kommet til en Blomst, bliver det dets første Opgave at til- egne sig den Føde, som denne kan have at byde den. I mange Tilfælde gaar dette meget let, idet baade Honning1 og Støv ligge tilgængeligt for Enhver, der blot vil komme og tage. Dette denne Kilde ikke er tilgængelig for andre end saadanne Insekter, hvis Snabel er tilstrækkelig lang til at kunne naa ned til Blomstens Bund; alle andre Gjæster ere ubudne og kunne gaa de- res Vei med uforrettet Sag. Vi kunne i adskil- lige Tilfælde finde, at der hersker en vis Over- ensstemmelse imellem de besøgende Insekters Form og Blomstens Bygning, idet man har troet at bemærke, at Støvdragernes og Støvveienes (Griflernes) Længde, Stilling o. s. v. er en saa- dan, at kun Insekter af en vis bestemt Form kunne fuldføre Støvoverførslen. Disse og andre Eiendommeligheder ved Blomsterbygningen op- fattes lettest, naar vi her gjøre Rede for For- holdet i enkelte, ikke altfor svært tilgængelige Plantearters Blomster. Lad os da først betragte en af vore sæd- vanlige Studenter-Nelliker lidt nærmere. Inden for et rørformigt Bæger sidde fem, ned ad