Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

5G1 NOGLE EJENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. 5G2 til smalle Kronblade, indenfor hvilke vi see ti Støvdragere. Helt nede i Blomstens Bund ved Indersiden af disses nederste Dele bemærke vi en gul, kjodfuld Svulst eller Kirtel, hvorfra Honningen afsondres. Midt i Blomsten sidder Stovveien, bestaaende af en langstrakt Frugtknude, hvorfra der udgaar tvende Ar. Betragte vi en saadan Blomst strax efter dens Udfoldning, kunne vi kun see fem Støvdra- gere rage op over Kronbladene. Først lidt efter lidt træde de fem øvrige frem over disse, og forst naar de aUe have udtomt deres Stov, og Knapperne delvis ere bortfaldne, kommer Griflen med de to omkring hinanden snoede Ar til Syne. Endeligt skilles disse ad, og forst da, naar der altsaa intet mere Støv findes i Blomsten, kunne Arrene modtage saadant. Heraf er det aabøn- bart, at et Insekt, som under sit Besøg i Nellike- blomsten dreier og- vender sig for at slikke Hon- ningen fra den i Bunden anbragte Kirtel, maa faa Undersiden af sin Krop indpudret med Stø- lagttage vi saaledes en af vore større Kat- ost-Arter (Fig. 1), finde vi i en nys udsprungen Blomsts Midte et Knippe Støvdragere med endnu tillukkede Knapper. Derpaa aabne disse sig, men endnu viser der sig' intet Tegn til Grifler. Nu indfinde Insekterne sig, lokkede af Blomstens Honning, og naar Støvet helt eller for største Delen er udtomt, bøio Støvdragerne sig tilbage, saa at de midt iblandt dem skjulte, sammenlagte Grifler blive synlige. Først nogen Tid derefter, naar Støvdragerne hænge visne ned, have Arrene udviklet, sig fuldstændigt, og man kan da let iagttage, at de indtage aldeles den samme Plads som Støvknapperne forhen. Det er meget ofte, at denne Støvknappernes og Arrenes paa hinanden følgende Indtagelse af samme Plads i Blomsten er ledsaget af tyde- lige Bevægelser, enten fra én af Parternes Side olier fra begges. Lad os exempelvis undersøge den Plante, som er bekjendt under Navnet Le- verurt, Parnassia palustris. Strax efter Blom- Fig. 3. Tvende gjennemskaarne Boghvedeblomster; m, Arrene; kn, Støvknapperne; li, Honningkirtler. vet, og at det, naar det gjentager den samme Manøvre i en anden, men ældre Blomst af samme Plante, maa bevirke, at noget af Stovet kommer til at sidde fast paa den sidste Blomsts fuld- voxnc Ar. DM, her paapegede Forhold er nu langtfra noget usædvanligt. Betænke vi, at Honningen i hver Blomst afsondres paa et bestemt Sted, samt at en Del Blomsters Form og Stilling- er en saadan, at det tilflyvende Insekt maa indtago en bestemt Plads paa Blomsten for at komme ti] Honningen (hvorpaa vi i det Følgende skulle faa Exempler), er dot ganske naturligt, at en be- stemt Legemsdel af det besøgende Insekt bliver særligt bepudret med Støv. Ligeledes vilde det være særdeles hensigtsmæssigt, om den Stilling, som Støvdragerne fra først af indtage, senere blev indtagen af Arrene, og vi finde virkelig ogsaa, at et sligt Forhold er ganske almindeligt i Blom- ster med uligetidig Udvikling af Støvdragere og Støvveie, altsaa i de proterandriske og protero- gyne Blomster. stens Udspringning finde vi alle fem Støvdragere temmelig korte, endnu lukkede og trykkede tæt op til Frugtknuden, men snart forlænges en af dem, idet den tillige bøies, saa at Knappen kom- mer til at indtage Blomstens Midtpunkt, lige over de endnu lukkede Arflige. Her afhentes Stovet af de besøgende Insekter, hvorefter Støvdragerne bole sig udad imod Kronbladene. Saaledes fort- sættes det nu med en Støvdrager hver Dag, ialt altsaa i fem Døgn; først paa den sjette Dag bliver Støvveien fuldt udviklet, Arret udfolder sine Flige, der nu indtage den Plads, som Støvdra- gerne forhen havde. Afvexlende med disse staar der forøvrigt en Krands af fem haandformigt fli- gede Legemer, som afsondre Honning i deres nedre Del. — Lignende Bevægelser af Blomstens Dele kunne ogsaa iagttages hos Hestekastanien, Storkenæb o. m. a. Det samme Resultat, nemlig- en sikkrere Overførelse af Støvet fra en Blomst til en an- den, kan ogsaa opnaas ad anden Vei. Hos mange Planter, f. Ex. hos Kodriveren, er Støv- 36