Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

563 NOGLE EIENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. 564 knappernes og Arrets Stilling ikke den samme i alle Blomster, men paa den Plads, som i nogle indtages af Støvknapperne, befinder Arret sig ‘hos andre Planter. Saadanne Forhold træffe vi f. Ex. hos Boghveden, hvilket fremgaar af Fig. 3, og Nytten af en slig Foranstaltning er altfor tydelig, til at vi behøve udførligere at dvæle derved. Hos Kattehale (Lythrum Salicarid) linde vi tilmed tre Slags Blomster, afvigende fra hverandre i den indbyrdes Længde af Støvdra- gere og Grifler. Vi skulle blot tilføie, at direkte Forsøg havo lært os, at man faar de kraftigste og ^talrigste Fro, naar Støvet føres over paa et Ar, som befinder sig’ i tilsvarende Høide i den anden Blomst; jo større Forskjel der er mellem de samvirkende Organers Længde, desto uheldi- gere bliver Resultatet af Bestøvningen. nomenerne i Naturen, kunde det muligen fore- komme en og anden af Læserne saa simpelt, at det ikke vil vække synderlig Opmærksomhed. Det kan heller ikke nægtes, at Blomstens Ind- retning hos en stor Mængde Planter er betyde- ligt mere indviklet, stundom endog i den Grad, at vi ikke tro os i Stand til, undtagen i den frie Natur med rigeligt Materiale af levende Blom- ster, at kunne gjore det tilfulde begribeligt. In- den vi slutte, ville vi imidlertid i største Kort- hed gjore Rede for Forholdet hos et Par af de saakaldte Orchideer eller Gjogeurter, der samtlige udmærke sig ved særlige, interessante Ejendom- meligheder i Blomsterbygningen. Mange Steder her i Landet kunne vi finde Listera ovata, den saa kaldte »ægbladede Flig- læbe« , en friskgrøn, saftig Urt, hvis Stængel fig. 4. 1, Blomst af Listera ovata; 2, Sammes Griffelstotte; 3, Støvmasser, fastklæbede ved en Naalespids; 4, Grammctoptera lævis en Bille med Stovinasser paa Hovedet. (Bogstavforklaringen see Texten). Det er, som vi have seet, et sædvanligt Forhold, at Insekterne under deres Bestræbelser for at indsamle Honningen komme til at stryge sig imod do aabnede Støvknapper og’ derved blive overpudrede med Støvkorn. Imidlertid kan denne Overpudren ogsaa skee paa andro Maader, hvor- iblandt den mest mærkværdige vel er den, som skyldes Bevægelser af selve Blomstens Organer. Pladsen tillader os ingen Vidtløftighed, hvorfor vi blot opfordre Enhver til solv at anstille For- søg og Iagttagelser med Blomster af Berberis og Kornblomst. Forsøger man med en Naal at efterligne de Bevægelser, et Insekt udfører med sin Snabel for at naa Honningen — og dot fin- der man efter nogle Forsøg let ud af, — vil man snart see lige saa tydelige som maaskee uventede Bevægelser blive udforte inden i Blomsten. Ihvorvel det. hidtil Anførte ikke er uden en vis Interesse, idet det givor os et Indblik i Fæ- kun bærer to Blade og foroven ender i et langt Ax af smaa, uanseelige, grønne Blomster. Dis- ses Bygning vil hurtigt förstaas ved Betragtning af Fig. 4. Vi see her sex Blomsterdækblade (k), af hvilke især det nederste, den saa kaldte »Læbe« (1), tildrager sig Opmærksomheden, dels ved sin Form, dels ved den med Honning fyldte Rille langs Midten (h). Hvor Blomstens Blade stode sammen findes et lille Legeme (st, sp, in), hvis noget indviklede Bygning vi lettere forstaa ved Betragtning af Billedet 1. Det er den saa kaldte Griffelstøtte, dannet af den med Griflen sammenvoxede Støvdrager. For os er det her tilstrækkeligt at gjore opmærksom paa a) den under Griffelstottens øverste hvælvede Del sid- dende, eneste Støvdrager (st), b) Støvknappens i Klumper sammenhængende Støvkorn, Støvmas- serne (f), under hvilke en lille Spids (sp) sees, samt c) det herunder værende Ar (m).