Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

565 NOGLE EIENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. 566 Berøre vi nu med en lin Naal, et stivt Haar eller et fint Græsstraa den lille Spids, sp, blive vi Vidne til et uventet Syn. Med en lille Explo- sion springer der nemlig' én eller rettere sagt to saniinenflydende Draaber deraf, som med ufeil- barlig Sikkerhed ramme Spidserne af de oven- for liggende Stovmasser. I Løbet af et Par Se- kunder stivne Draaberne til et fast, klæbrigt Kit, der fæste Støvmasserne til den berorende Gjenstand, som, idet den trækkes tilbage, forer Støvet ud af Blomsten. Den lille Spids, som herved boies ned ad, gjenoptager snart sin op- rindelige Stilling, ja strækker sig' tilsidst næ- sten lige opad. besøgt af noget Insekt, og da gjentages den samme Scene, som vi nylig have beskrevet, hvor- paa Dyret begiver sig derfra med en endnu større Hovedprydelse, — eller ogsua ere Støv- masserne allerede blevne afhentede ved tidligere Insektbesøg, og den nu ankomne Gjæst stoder da med Støvmasserne fra den forrige Blomst paa Arret hos denne, naar det under sin Søgen efter Honning er nauet til Furens øverste Ende, og da Arfladen er meget klæbrig, bliver en Del af Støvet hængende ved denne, hvorefter Insek- tet, som nu har udført sit Hverv, flyver sin Vei, lettet for en Del af sin Byrde. Den her beskrevne Plante lider imidlertid Fig. 5. Cypripedium Calceolus. i, Blomst seet for fra og oven fra; 2, Længdesnit af Læben og Griffelstøtten; 3, sidstnævnte sect nedenfra. (Bogstaverne forklarede i Texten). Vi tænke os nu et Insekt komme flyvende til Blomsten. Den hængende Læbe (1) yder en fortrinlig Siddeplads, og idet Dyret slikker Hon- ningen op, skrider det langsomt op ad den uden at ane noget Ondt. Ankommen til Honningfu- rens øverste Ende løfter det Hovedet, men kom- mer derved til at berøre Spidsen af den lille Flig underneden Støvmasserne; strax paafølger en Explosion, og naar Insektet .vel er kommen sig af sin Forskrækkelse, flyver det sin Vei pry- det paa eu ganske egen Muade, nemlig uf de til Hovedet fastklinede Støvmasser (Fig-. 4, f). Kommer Insektet nu til en ny Bionist, kan et af to indtræffe; enten er denne ikke forhen bleven af en Feil, nemlig at dens Blomster ere temme- lig smaa, saa at deres Undersøgelse kræver no- gen Øvelse og Noiagtigiied. Vi ville derfor slutte vor Frem stilling med en Beskrivelse af den i vore Nabolande Sverrig og Norge bekjendte smukke Plante, som af Almuen der kaldes »Jom- fru Maries Tøffel«, Cypripedium Calceolus., en Plante af Gjøgeurternes brogede Familie, og-hvis Navn hentyder paa den mærkelige, sæklignende Fonn, som Blomsterdækkets ene, nedadvendte Blad, Læben, har. (See Fig. 5, k). Betragte vi en saadan Blomst forfra, opdage vi let, at der findes en i »Skoens« (den hule Læbes) Indre forende temmelig vid Aabning (i); men langt 36*