Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
567 NOGLE EJENDOMMELIGHEDER VED PLANTERNES BLOMSTRING. 568 større Vanskeligheder stille sig i Veien for det udkrybende Insekt, der lokkedes derind af den duftende Honning. Skoens Kanter ere nemlig omkring Mundingen nedbøiede og1 danne derved en Hindring- for de langs Indervæg’gene krybende Smaadyr, som man ogsaa let kan see gjore det ene forgjæves Forsøg efter det andet paa at slippe ud. Paa Bunden af Skoen findes imid- lertid en rigelig lionning-afsondrende Haarbeklæd- ning, og slikkende paa denne vandrer Insektet mere og mere fremad, indtil det seei’ Dagslyset falde ind gjennem tvende, smalle Aabninger, en paa hver Side længere oppe i Blomsten (Billedet 2, u). Fra Blomstens Midte udgaar der nemlig en flad Skive (sk), som dækker en stor t)el af Læbens Aabning; ved Udbugtninger i Randen af denne dannes de oven omtalte Revner imellem den nys betegnede Skive og selve Kanden, hvad et Blik paa hosfoiede Figur viser. Under Ski- ven sidder Arret (m), og bagved dette sees paa hver Side en Støvknap (st). Under sine An- strængelser for at trænge sig frem gjennem de nyopdagede Udgange maa Insektet med sin Skulder komme til at stede til en Støvknap, som derved afsætter en Del af sit klæbrige Stov paa Dyret. Vel ude af den ene Blomst begiver dette sig til en anden, og da den samme Manøvre der gjentager sig, afstryges under Vandringen til Udgangsaabning-erne det medbragte Støv paa det foran Støvdragerne siddende Ar (m), hvor- efter en ny Indpudring finder Sted. Det er klart, at de besøgende Insekters Størrelse maa være afpasset til Blomstens Bygning; det er derfor ikke ualmindeligt at træffe flere mindre Biarter og Fluer, som vel have kunnet slippe ind, liggende dode nede i Læbens Indre, da de have været for store til at kunne slippe ud. Man vilde kunne anføre uendeligt meget mere om dette høist tiltrækkende og mangesidige Emne; næsten enhver Blomst har noget Nyt at lære os i denne Henseende, og det synes, som om Naturen har været uudtømmelig1 i Opfindel- sesevne paa dette Omraade. Dog turde det An- førte være tilstrækkeligt til at henlede Opmærk- somheden paa et vistnok af de Fleste hidtil upaaagtet Vexelforhold mellem Planten og Dyret, og vi have her for os et Par af de i hverandre saa sindrigt gribende Hjul, af Naturens store, meu kun saa ufuldstændigt kjendte Maskineri. (Frit oversat af —n.)