Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

577 LIDT OM BLODET. 578 Luftarter og særligt den giftige Luftart, som kaldes Kulilte (ikke at forvexle med Kulsyren), og som er den dræbende Bestanddel af Kulos. Til denne Luftart har Hæmoglobinet stærkere Affinitet end til Ilt; denne sidste Luftart kan derfor uddrives af Oxyhæmoglobinet ved Kulilten, og Kulosens giftige Virkninger bero uden Tvivl derpaa, at Kulilten lægger Beslag paa de røde Blodlegemer, saa at de forhindres fra at optage Iltluft. Følgen heraf maa naturligvis i s^adar ie Tilfælde, hvor en større Del af Blodlegeme,i>e ere bievne gjorte uvirksomme, blive Døden, og Kulos dræber saaledes ved Iltmangel, ved Kvæl- ning. Idet Luftens Adgang til Lungerne imid- lertid ved den almindelige Kvælning er forhin- dret, finder der derimod ved Kulforgiftning rige- lig Tilgang af Iltluft Sted, men denne Ilt har ingen Værdi, da de røde Blodlegemer ikke kunne tilegne sig samme, fordi de ere optagne af andet Arbeide. Pladsen tillader os ikke at indlade os paa en udførligere Undersøgelse af de røde Blod- legemer, og vi ville i Stedet derfor offre nogle Ord paa selve Blodvædsken eller Plasmaet. Ligesom de Ilt førende Blodlegemer maa findes opstemmede i en Vædske for at kunne føres omkring til alle Dele i Legemet, saaledes maa ogsaa de Næringsstoffer, som bearbeides ved Fordøielsen, optages i en Vædske for at kunne spredes omkring i Legemet. Men ikke nok her- med; ogsaa de ubrugelige Affaldsstoffer, som dannes ved Stofskiftet, maa føres bort fra Vævene, og ogsaa hertil fordres der en strømmende Væd- ske. Denne strømmende Vædske er netop Plas- maet olier Blodvædsken. Ved sin Rigdom paa Vand, omtrent 90 Procent (9/io), og ved sit lud- hold af Mineralbestanddele (uorganiske Stoffer eller Salte) er Plasmaet et fortrinligt Opløsnings- middel for de ubrugelige Affaldsprodukter. Selv indeholder det i rigelig Mængde (7—9 Procent) det vigtigste af vore Næringsstoffer, Æggehviden; denne Æggehvide gjor Plasmaet til en jævn eller noget tykflydende Vædske, i hvilken fint fordelt Fedt kan holdes opslemmet, og endelig er Plas- maet, ved sit Indhold af Vand og Salte ogsaa et Opløsningsmiddel for den tredie Gruppe af Næringsstoffer, Sukkerarterne. Blodplasmaet kunne vel kun faa af vore Læ- sere have seet, og dette af den Grund, at denne let foranderlige Vædske, som vi snart ville erfare, let ødelægges, næsten umiddelbart efter at Blodet har forladt Aarerne. Naar vi nemlig ved en Aareladning- eller naar et Dyr slagtes, opsamle Blodet i et Kar, saa see vi hvorledes det snart stivner eller »levres« (koagulerer). Faar Karret Lov til at staa hen i Ro, og1 løsne vi forsigtigt den faste Masse, den saa kaldte Blodkage, fra Karrets Vægge, saa trækker den sig lidt efter lidt sammen, idet den derved udpresser en gul Vædske, saa at den røde Kage til sidst lige- som svømmer i den svagt farvede Vædske. Denne udpressede Vædske er ikke Plasma; den kaldes Blodvandet eller, som det hedder paa Kunstsproget, Blodserum og er den samme Væd- ske, som vi saa ofte see udsive af en saaret Finger eller lignende, efter at den egenlige Blød- ning er holdt op. Blodet stivner eller koagulerer ikke lige hurtigt hos alle Dyr. Langsommere end noget andet Blod sfvner Hesteblod, og dettes Koagu- lation kan ydermere forsinkes ved Afkøling. Man kan saaledes ved stærk Afkøling forhindre Heste- blod fra at koagulere i 24 Timer eller længere Tid, og man seer derved hvorledes Blodet deler sig i tvende Lag, et øverste ravgult og klart, samt et underste, der er mørkerødt. Det øverste Lag bestaar af Plasma, det underste af røde Blodlegemer, og dette simple Forsøg1 viser saa- ledes paa en slaaende Maade, at det røde Blod er en gul Vædske med de deri opslemmede eller fint fordelte faste, røde Legemer. Men dette simple Forsøg kan ogsaa overtyde os om en anden vigtig Ting-. Naar vi opsamle Plasmaet og det underste Lag- af røde Blodlegemer h^ert for sig, samt derefter opvarme begge til Menne- skelegemets Varmegrad (omtrent 37° C.), saa stivner Plasmaet til en fast Masse (koagulerer), medens Laget af røde Blodlegemer enten aldeles ikke koagulerer eller i det mindste kun høist ufuldstændigt gjør dette. Der er saaledes ved dette simple Forsøg ført Bevis for, at det ved Blodets Koagulation er Plasmaet og ikke de røde Blodlegemer, som forandres. I samme Oieblik Blodet stivner, forandres altsaa Plasmaet; fra at være flydende bliver det paa én Gang fast, og det er derfor vi kunne sige, at ganske vist kun faa af Læserne have seet det virkelige Blod- plasma. Hvorpaa beror det da, at Blodet kan koa- gulere, og hvad skeer der ved selve Koagulationen? Disse Spørgsniaal have i umindelige Tider ivrigt sysselsat Læger, Fysiologer og Kemikere; An- tagelser og Slutninger af forskjellig Slags have afløst hverandre, utallige Forsøg ere blevne ud- forte, meget Arbeide er blevet nedlagt paa Løs- ningen af disse Spørgsmaal, og endda ere de endnu langtfra besvarede. Det er dog utvivl- somt bevist, at der ved Koagulationen udfældes et Æggel videstof, som paa Grund af sin træv- lede Beskaflenhed kaldes Trævlestof eller Fibrin, et meget elastisk Æggehvidestof, som, idet det udfældes i Blodet, tager de røde Blodlegemer 37