Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

589 KORALLER OG KORALDYR. 590 Vandets Temperatur er nær ved Frysepunktet, og hvor Koraldyrenes bløde Legemer have maattet udholde et umaadeligt Tryk af de oven over lig- gende Vandmasser. Andre enligt levende Koraller lindes paa lavt Vand i de tropiske Have, navnlig i det stille Ocean, og flere af disse opnaa en betydelig Størrelse, saaledes Paddehat-Korallerne (Eungia), der blive lien imod en halv Alen i Gjennemsnit. I Gottlands Kalkklipper træffer man talrige, til- dels meget store Koralbægere, som tilhøre Arter, der ere uddøde for Millioner af Aar siden. I større Antal end disse enligt levende Koraller optræde dog Koral-Kolonierne eller sam- mensatte Koraller, som dannes ved Sammenvoxning af Tusinder, tæt ved hinanden sidende, som oftest temmelig smaa Koralbægere, der alle indvendigt ere forsynede med lodrette Kalkplader, som ud- straalé stjerneformigt fra Bægerets Midtpunkt. Saadanne sammensatte Koraller udgjøre Hoved- massen af de Arter, som i de tropiske Have Fig. 4 En Paddehat-Koral^J’Mra'/m Danæ) fra Fidji-Øerne. V« af den naturlige Størrelse, a, b, Septal-Randene i naturlig Storrelse. bygge de af de Søfarende frygtede 'Koralrev, der trodse Oceanets vældige Bølgeslag og ikke an- fægtes af den vildeste Brænding. Alle de omtalte Koraller, saavel de fra de store Havdybder som de, der leve paa lavt Vand, de enkelte og de sammensatte, de store og de smaa, ere byg-gecle efter en fælles Grundplan, og dennes Beskaffenhed medfører, at Dyrene i levende Live, naar de udfolde sig, frembyde en paafaldende Lig- hed med Blomster. I ældre Tider betragtede man dem derfor ogsaa som hørende til Planteriget, og først i 1751 viste Peyssonnel, at de vare Dyr. Naar man i et Akvarium holder nogle levende Exemplarer af den lille enkelte Koral, som lin- des i Kattegattets østlige Del, og man fra Tid til anden betragter dem med Opmærksomhed, vil man snart komme til Erkjendelse af, at den bløde, blomsterlignende Polyp og den haarde, hvide Koral, som omsluttes af den, staa i det nærme- ste Forhold til hinanden. Man kan forøvrigt ikke undgaa at lægge Mærke til den betydelige Liglied, der findes mellem denne Polyp og de smukke Søanemoner, men dog med den Forskjel, at hos de sidst nævnte Dyr findes der ikke noget skeletagtigt Indre. Det Første, man iagttager, naar man stu- derer en levende Stenkoral, er, at den har en mere eller mindre udpræget Bægerform, at dens øverste Del bedækkes af en kjødet Skive, som omgives af en eller flere Rækker Tentakler og i Midten har en Aabning. Denne Aabning i den tentakelbærende Skive er i Regelen af en aflang Form og er Dyrets Mund. Selve Skiven er en flad, udspændt Hud, som paa Oversiden sædvan- ligvis er prydet med farvede koncentriske Ringe og med Figurer, som strække sig fra Munden hen til Randen, hvor Tentaklerne findes. Disse sidste ere stillede i en enkelt eller flere Krandse og ere af varierende Størrelse. AHe ere de mere eller mindre cylindriske, hule og afrundede i Enderne, og paa faa Undtagelser nær optræde de altid i et bestemt Antal. Hos det meget unge Dyr findes der G, hos noget ældre Individer 12, senere 24, 48, 96 eller flere. Deres Antal, er altid deleligt med G eller er, ined andre Ord, et Multiplum af dette Tal. Tentaklerne ere altid enkelte, og hvor store de end ere, have de ikke Fryndser i Randen, lige som de heller ikke ere grenede eller forsynede med mindre Tentakler. x Naar Dyret er udstrakt, danner det et Slags Ror, som hænger et Stykke ned. fra den indre haarde Koral. Dette Rør hænger foroven sammen med Skivens Rand uden for Tentakelkrandsen og er forneden fæstet til den bægerformige Koral, uden om hvilken det fortsætter sig. Alt, hvad man med Tydelighed kan see paa Ydersiden af den tentakelbærende Skive og af Røret, er den ydre Hud eller Ko- raldyrets »Ektoderm«. Af og til aabner Koraldyret, sin Mund og1 viser et uregelmæssigt Svælg, ved hvis Bund man kan skjelne et hvidt Legeme, der er liaardt at føle paa og beklædt af et tyndt Lag af blø- dere Væv. Et Forsøg1 med Dissektionskniven viser, at Munden har en afrundet Kant eller Læbe, som kan udvides og trækkes sammen, samt at der for neden findes et kort Rør, en Slags Spise- ror, der har foldede Sidevægge og udmunder i en større Hulhed, den store Krophule, hvis Bund bedækker den haarde Koral. Fra Krophulens Vægge udstraaler der lodrette Stjerne- eller Hud- folder, som gaa hen til det omtalte Rør og saa- ledes afdele Hulen i tilsvarende Segmenter, som op ad til begrændses af den tentakelbærende Diskus eller Skive. Tentaklerne, som ere hule,