Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

591 KORALLER OG KORALDYR. 592 staa i Forbindelse med de under dem liggende Segmenter, og- disse aabne sig i Krophulen, saa at Vandet, der indtages g-jennem Munden, ind- presses’ i Segmenterne og beskyller den Hinde, af hvilken de beklædes. Alt det Væv, som inden for Mundaabningen beklæder Spiseroret, Krophulen og Tentaklernes Inderside, tilhorer den indre Hud eller Koraldyrets »Endoderm«. Dyrets bløde Dele bestaa saaledes af Ektoderm og Endoderm samt et mellemliggende Væv, som forbinder disse og staar i noie Sammenhæng med de haarde Dele, som udgjøre den faste Koral. Naar Korallen tages op al Vandet, trækkes Tentaklerne ind, og efter et Par Minutters For- løb bemærker man uden paa Korallen kun en fernisagtig Bedækning, bestaaende af den ydre og indre Hud samt det mellemliggende Væv; dette har nemlig ved Dyrets Sammentrækning de buede, og deres Sider ere forsynede med smaa Udvæxter. Imellem disse Septa findes Fordyb- ninger, som ligeledes strække sig helt ned til Bægerets Bund; man kalder disse Mellemrum »In ter s ep talrum«. Det midterste Parti i Ko- rallens Bæger, den saa kaldte Columella, er sammensat af en Mængde Kalkstykker, der see ud som snoede Baand, og mellem Columella og Septa findes nogle bugtede Forhøininger, der ligne Septa og kaldes Pali. Septa ere sammen- voxede med Legemet ved dettes Væg-ge, som ere tykke og- af fast Bygning og danne hvad man kalder Theca. Uden for Theca lindes fremsprin- gende Længderibber, der svare til de inden for værende Septa og kaldes Costæ. Septa, Columella og Indersiden af Theca — altsaa hele Indersiden af Korallen — beklædes af den indre Hud, Endodermen; de ydre Dele dæk- Fig. 5. Caryophyllia cyathus fra Middelhavet. Naturlig Størrelse. mistet største Delen af det Vand, som før holdt Dyret udspændt, og falder nu sammen som en formløs Masse. Børster man disse løse Væv af Korallen, kan man let undersøge hele dennes Bygning. Korallen dannes af en bægerformig Kalk- masse med fuldstændigt lukket Bund. Den om- slutter Krophulen og tjener, til Støtte og Underlag- for den tentakelbærende Diskus. Den ydre Side omgives, som vi ovenfor have nævnt, af Dyrets Ektoderm. Seer man ned i Bægeret, bemærker man paa Bunden af dette et centralt Parti, fra hvilket der i alle Retninger udstraaler faste, lod- rette Plader af kulsur Kalk som Radier i en Cirkel; disse Plader, der kaldes Septa, ere tynde og strække sig gjennem største Delen af Bæge- rets Høide. Op ad til imod Bægerets Rand ere kes derimod af Ektodermen. De eneste Rum i Koraldyret, hvor Pladsen ikke er helt optaget, ere saaledes Interseptalrummene og Rummet oven over Columella. I hvert Interseptalrum findes en Hudfold, paa hvilken de Organer ere ophængte, i hvilke Forplantningsstofferne udvik- les. Disse Hudfolder dannes af Endodermen og kaldes »Mesenterer«. De tjene tillige til at holde Spiseroret i dets Leie og afdele ligesom Septa Krophulen i krandsstillede Kamre. Hvorledes kan nu det bløde Koraldyr være forenet med den haarde .Kalkmasse i det stjerne- dannede Kalkbæger, og hvorledes dannes dette massive og tunge Skelet? Lad os tage en levende Koral og lægge den i stærkt fortyndet Salt- syre. Vi ville da bemærke, at der opstiger større og mindre Luftblærer, og at Korallens haarde