Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

593 KORALLER OG KORALDYR. 594 Dele samtidigt lidt efter lidt forsvinde. Det er Kulsyren, der udskiller sig fra den kulsure Kalk og stiger op gjennem Vædsken, medens Kalken opløses som Klorkalcium. Naar til sidst Kulsyre- udviklingen er ophørt, er der Intet mere tilbage af det haarde Skelet, og vi have nu kun de to Hudlag og det mellem dem liggende lose Væv, som tidligere gjennemtrængte alle de faste Kalk- dele og nu viser sig at være en Fortsættelse af det mellem. Ektodermen og Endodermen overalt forekommende Væv. Skjærer man en tynd Skive paa tværs af en nylig fra Vandet optagen Koral og sliber Skiven indtil den bliver ganske fin og gjennem- sigtig, kan man let ved Hjælp af Mikroskopet faa Oplysning- om det nævnte Vævs Beskaffenhed. Først bemærker man, at Vævet forekommer i Septa, som derved deles i tvende Blade, og at der i Vævet er opstaaet Krystaller af kulsur Kalk, som ofte have Form af lange Naale og ligge tæt op til hverandre. Saadanne Grupper af Krystaller (»Skleriter«) træffer man o veralt i Korallen, og det er den indbyrdes Leiring af disse Krystaller, som betinger Korallens indre og ydre Skulptur. Korallen er nemlig ikke dannet som et livløst Mineral eller sammensat af til- fældigt ordnede haarde -Kalkkorn, men den er opstaaet ved en aldeles regelbundet Dannelse og bestemt Ordning af Krystaller af Arragonit, en Slags kulsur Kalk. Man kan tydeligt see, at det bløde, organiske Væv har, været virksomt ved Dannelsen af disse Krystaller. I Virkelig- heden afsætter Korallens kulsure Kalk sig efter de samme Naturlove, som bevirke, at den fos- forsure Kalk i vore Knokler udskilles af den Vædske, som dannes af de Næringsstoffer, vi indtage. Den er derfor et Produkt af bestemte Livsvirksomheder og ikke simpelt hen en Udkry- stallisering af Stoffer, som indeholdes i Hav- vandet. Efterhaanden som Koraldyret voxer, af- sættes der mere og niere Arragonit, hvorved de haarde og bløde Dele holde Skridt med hinanden i Væxt. Den enkelte Koral, Kattegattets Caryo- phyllia, som vi nys have omtalt, bliver ikke mere end halvt saa stor som et Fingerbol, medens andre enkelte Koraller (saaledes de oven for nævnte Paddehat-Koraller) opnaa langt betydeli- gere Dimensioner, der dog langt fra kunne maale sig- med de sammensatte Korallers Størrelse. Paa omstaaende Fig. 6 ere begge Grupper repræsente- rede; til Venstre sees saaledes Ædel korallen eller den rode Koral (Corallium rubrum) som Nr. 1; den mørke, grenede Koral (Nr. 2) er Dendro- phyllia nigrescens fra det røde Hav og- Seychel- lerne. Den hvide, grenede Koral (Nr. 4) i Bag- grunden er den fra det stille Ocean bekjendte Madrepora formosa^ der ligesom den nederst til Høire afbildede Koral, en Porites-Årl (Nr. 6), hører til de revdannende Former. Den store, halvkugleformige Masse nederst i Midten (Nr. 5) er Favia pallidu fra Fidji Oerne, og1 lige over denne sees nogle smaa, enkelte Koraller, Caryophyllia- Arter (Nr. 3). Den grenede Koral, Dendrophyllia nigrescens (Nr. 4), lever paa temmeligt dybt Vand. Fra dens mørkegrønne, næsten sorte, bløde Masse titter der hist og her stjerneformige Polyper frem med hvide Tentakelkrandse, som ved en gul Ring afgræudses fra Hovedfladen af den iovrigt grønne Diskus, i hvis Midte den morkt farvede Mund har sin Plads. Saa længe Polyp- Kolonien er i Live, dækkes hele dens Ydre af en mork, blød Ektoderm. Hver af Polypstjer- nerne, eller — som de og’saa kaldes — »Ko- ral li terne« (i Modsætning til den hele Koloni, der benævnes Corallum«) har sin Tentakelkrands, som ned ad til staar i Forbindelse med Inter- septalrummene, og samtlige Polyp-Individer ere byggede fuldstændigt ens, men de ere skilte fra hverandre ved betydelige Mellemrum. Kolo- niens Stamme og Grene ere temmelig tynde; de indeholde en anseelig Masse kulsur Kalk og- voxe ved saa kaldet Knopskydning. ‘ Denne grenede Koral er meget skjør, saa at dens Grene let afbrækkes, naar den tages op; men paa de Dybder, hvor den lever, naaer Bølge- slaget den ikke, og de enkelte Dyr kunne i ufor- styrret Ro ved Hjælp af deres Tentakler bemæg- tige sig de smaa Organismer, der svømme eller fores lien imod dem. De Koraller, som danne Rev og leve nær ved Vandets Overflade uden at odelægges af Oceanets voldsomme Brænding, eller i Lagunerne inden for Revene, livor Vandet dog ogsaa kan komme i Opror, have en Bygning, som afviger stærkt fra den, som vi træffe lios den sidst om- talte Koral. De maa nemlig- forene Styrke med Lethed og- Evne til at voxe hurtigt, thi en Braadsø vil let kunne borttage et haardt eller kompakt Stykke. Styrken og Letheden opnaaes paa en Maade, som Nutidens Bygmestre søge at efterligne, naar de opføre Bygninger, som ere udsatte for lignende Forhold. Oprindeligt voxer det enkelte Koralbæger eller Koralrør op ad og har den samme Bygning', som hos de enlige Ko- raller, men efter nogen Tids Forjøb opstaar der et nyt Væv inde i Dyret. Der danner sig nem- lig et tyndt Gulv eller en Skillevæg tværs over Interseptalrummene, saaledes at hele Rummet under dette Gulv afstænges og de bløde Dele, som fandtes der, do bort, medens den øvrige Del af Dyret, som findes oven for Tværskillevæggen, 38