Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

605 SYNS-SKUFFELSER. 606 og omgives afPolypernes bløde Dele. Hos disse Arter findes otte fryndsede Tentakler. Den røde Koral eller Ædelkorallen tilhører Familien Gorgonidæ af Alcyonariernes store Af- deling. Til denne sidste høre ogsaa Orgelkoral- lerne, som ligeledes have otte fligede Tentakler, men som paa Grund af forskjellige eiendomme- lige Bygningsforhold dog danne en selvstændig- Familie indenfor Alcyonarierne. (Frit oversat af J. C.) SYNS-SKUFFELSER. AF CONRAD W. COOKE. Man hører ikke sjeldent Yttringer som: »Man maa da tro hvad man seer«, »jeg tror det ikke, før jeg seer det med mine egneøine« o. s. v., Udtalelser der alle tyde paa den Tiltro, som man har til Sanseindtrykkenes Vidnesbyrd. Undertiden horer man dog ogsaa Yttringer, som gaa i modsat Retning, og det er saaledes ikke ualmindeligt at høre En sige: »Jeg veed knapt, om jeg skal tro mine egne Øine«. At den Op- fattelse, som ligger til Grund for den forst nævnte Udtalelse, har sin Berettigelse, er en almindeligt erkjendt Sandhed; men om der dog- ikke i visse Tilfælde kan være Grund til at tvivle lidt om Sandseindtrykkenes Paalidelighed, skulle vi nu undersøge, og vi haabe at kunne paavise, at det, i alt Fald hvad en enkelt Sands angaar. forholder sig1 saaledes. Førend vi gaa nærmere ind paa Spørgsmaa- let, vil det imidlertid være rigtigst at meddele nogle let fattelige Oplysninger om Bygningen af det Organ, gjennem hvilket denne Sands virker, nemlig -Øiet. Vort Oie kan, naar det slet og ret betrag- tes som Synsredskab, simpelt hen opfattes som en Form af det almindelige Fotografi - Apparat, som kaldes »Cainera obscura«, men vel at mærke som en fuldendt Form deraf. Det er i Besid- delse af en Evne, som intet af det menneskelige Snille opfundet Instrument eier, nemlig- Evnen til selv at kunne »justere« sig til Anvendelse paa forskjellig Afstand. Vi vide jo, at f. Ex. en Kikkert maa forlænges eller forkortes, alt efter som man benytter den til Betragtning af nærmere eller fjernere Gjenstande; paa samme Maade maa en Fotograf i hvert enkelt Tilfælde afpasse Lindsens Beliggenhed, for at et klart og tydeligt Billede skal kunne frembringes paa den præparerede Plade i Apparatets Bund. En saa- dan Tillempning' foregaar i Diet uden vor be- vidste Medvirkning; det normale die seer en Gjenstand lige godt, hvad enten den befinder sig- i nogle faa Tommers eller nogle Alens Afstand fra det. Selve Øiekuglen eller »Øieæblet« ligger for største Delen omsluttet af faste Knokler, der danne den saa kaldte Øiehule, medens det paa sin forreste Side er beskyttet af øielaa- ge t. Det yderste Parti af øieæblet dannes af en tyk Hinde, Senehinden eller Sclerolica (Fig. 1, a), som paa Biets Forside faar et andet Ud- seende, bliver gjennemsigtig og benævnes Horn- hinden eller Cornea (f). Igjennem denne seer man en farvet Ring, Regnbuehinden eller Iris (?), hvis Bestemmelse det er at regulere Lysmængden i Oiet. Regnbuehinden omkrandser nemlig Pupillen eller den Aabning, gjennem hvilken Lyset trænger ind i øiets Indre. Idet Regnbuehinden enten udvider sig eller trækker sig sammen, saa at Pupillen altsaa bliver større eller mindre, forøges eller formindskes den Lys-