Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

607 SYNS-SKUFFELSER. G08 mængde, som kommer ind i øiet. Foruden denne Bestemmelse har Regnbuehinden tillige den Op- gave at holde de fra Siderne kommende Lysstraaler borte fra det Billede, der er dannet i Oiet. Bag Regnbuehinden ligger Krystal! indsen (å), som deler Oiet i to Rum, af hvilke det forreste (</) er fyldt med en krystalklar Vædske, den saa kaldte Vandvædske, medens det bageste (e) indeholder et gjennemsigtigt, géléagtigt Stof, Glasleg-emet. Lindsen, Vandvædsken og Glas- legemet udgjore i Forening Oiets saa kaldte lysbrydende Dele og svare til Liudse-Apparätet i et almindeligt fotografisk Camera. Lysstraaler fra de uden for Diet værende Gjenstande trænge ind gjenneni Pupillen og brydes i de nævnte gjenneinsigtige Dele saaledes, at der paa den bag- ved disse liggende NetJiinde (c) fremkommer et omvendt Billede af Gjenstanden, som da op- Fig. 1. Gjennemsnit af et Menneskeøie. a, Senehinden; b, Aare- hinden; c og d, Nethinden; e, Glaslegemet; f, Hornhinden; g, Vandvædsken; li, Krystallindsen ; i, Regnbuehinden; l, smaa Kjertier; m og n, Muskler, der tjene til Øiets Bevægelser; o, everste Øielaag. fattes af den paa den nævnte Hinde udbredte Synsnerve. Men for at vi skulle blive os Op- fattelsen af Billedet bevidste, er det nødvendigt, at dette Indtryk forplantes gjenneni Synsnerverne til Hjernen, saa at det dog fil Slutning bliver en Akt af den Seendes egen sjælelige Virksom- hed , som betinger hele Synsfornenimelsen. I ethvert Syn indgaar der altsaa for saa vidt Noget, som til en vis Grad er afhængigt af den Seendes Eiendominelighed og Opfattelsesmaade, og dette bevirker saaledes, at en Synsfornemmelse ikke udelukkende beror paa det Billede, der i Virke- ligheden dannes paa Nethinden, men tillige er noget afhængig af den Opfattendes egen Tilstand. Alt, hvad der gaar for sig i Naturen, be- høver Tid. Lyset indvirker ikke øieblikkeligt paa Nethinden, lige som der ogsaa hengaar en vis Tid, om denne end er ufatteligt kort, til at dette Indtryk kan forplantes til Hjernen. Der- ved kan det indtræffe, at et Lysindtryk holder sig i Oiet efter at det i Virkeligheden har op- hørt at være der, eller at den uden for Øiet værende Gjenstand har skiftet Plads, forinden Synsfornemmelsen er opstaaet. Enhver kjender det Syn, der viser sig, naar man hurtigt svinger en Glød i Luften; Fænomenet viser sig da som en sammenhængende Lysring, uagtet det i Vir- keligheden kun er et eneste lysende Punkt, som uophørligt skifter Plads i Rummet. Som Folge af Lysindtrykkenes Vedblive» holder Lysforneni- melsen fra et foregaaende Punkt sig endnu, naar Gløden, har naaet til det næste, og saa frem- deles. Dette Forhold, som man maaskee kunde fristes til at ansee for en Ulempe, kommer os tvært imod til væsenlig Hjælp ved vor Opfat- telse. Dersom nemlig- en Synsfornemmelse strax forsvandt af Oiet, naar man dreiede dette lidt til Siden, saa vilde vort Syn paa Gjenstande i Om- verdenen blive uden Sammenhæng. Vi ere, med andre Ord, nu i Stand til at oversee et større Felt, end vi vilde være, dersom det antydede Forhold ikke fandt Sted. Tiden for et Lysind- tryks Bestaaen i Diet er bleven beregnet noget forskjelligt, men det er sandsynligt, at Varig- heden for en Del afhænger af individuelle For- skjelligheder i Dinene. Angivelserne variere mellem ’/s og l/n Sekund, men sædvanligvis antager man dog, at Tiden gjennemsitligt beløber sig til ’/8 Sekund. Adskillige Apparater og Legetøisager ere indrettede med det Formaal at vise det nævnte Forhold. Den saakaldte »Zoetrop« eller »Tryllecylinder« bestaar af en omkring- en lodret Axe let dreielig- Papcylinder, der er aaben for- oven og langs Siderne forsynet med smalle, lod- rette Spalter, der cre anbragte i lige stor Af- stand fra hverandre. Gjennem disse Spalter kan man betragte en Papirsstrimmel, som løber rundt om Cylinderens indre Omkreds, og- paa hvilken der er fremstillet en Række Figurer, som vise de efter hverandre følgende Stillinger, som en Gjenstand indtager under Udførelsen af en vis Bevægelse. Lad os f. Ex. antage, at der er afbildet en Person, i Færd med at kaste en Boldt op i Luften; det halve af Figuren viser da de efter hverandre følgende Stillinger af Boldten fra det Øieblik, da Haanden slipper den, indtil den har naaet det høieste Punkt af sin Bane; den anden Halvdel af Billederne viser ganske de samme Figurer, men i omvendt Orden. Sætter man nu Cylinderen i hurtig1 Omdreining, synes Figurerne at være levende, og man faar Billedet af et Menneske, der er i Færd med afvexlende at kaste en Boldt i Veiret og atter gribe den.