Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

39 OM JORDKLODENS INDRE. 40 overordenlig høi Varmegrad; men vi kunne gaa endnu længere tilbage, og vi ville da finde Jorden i dampformig Skikkelse indenfor Solens Atmosfære. Vi vide, at Solens Varmegrad er umaadelig høi, ja saa høi, at Metaller, som Jern, Magnesium, Kalcium og flere andre, findes i dampformig Tilstand i dens Atmosfære. Den uhyre Varmemængde, som fra Solen udstraaler i Verdensrummet, er næsten uberegnelig, og da Udstraalingen har fundet Sted i et ufatteligt langt Tidsrum, maa der oprindeligt have været de Nebuloser, vi endnu den Dag idag bemærke paa forskjellige Steder af Firmamentet. Da denne roterende Sol-Nebulose, som Følge af Varmeudstraalinger til Verdensrummet begyndte at afkjøles, maatte den samtidigt trække sig sammen, hvorved dampformige Kredse ved for- skjellige Leiligheder skilte sig fra Hovedmassen. Disse Ringe bleve allerede paa Grund af Tyngde- kraften og Centrifugalkraften Sfærer eller Kloder, som efterhaanden afkjøledes mere og dannede de forskjellige Planeter, som nu kredse omkring Fig 7. Solsystemet som cn dampformig Nebulosc i Verdensrummet. en endnu langt større Varmemængde tilstede end nu. Heraf tor man slutte, at alle Stoffer op- rindeligt have befundet sig i en dampformig Tilstand, og at Solen som Følge deraf maa have havt en langt betydeligere Størrelse end for nærværende Tid, ja været saa meget større, at den omfattede hele Planetsystemet og altsaa ogsaa hele Jorden (Fig. 7). Planeterne maatte da selvfølgelig have havt samme Varmegrad som Solen og været i en dampformig- Tilstand, saa at hele Solsystemet existerede som en umaadelig »Nebulose« eller Taagemasse, maaskee ligesom Solen. Da de vare betydeligt mindre end denne, maatte de naturligvis afkjoles langt hurtigere og antoge følgelig1 først en flydende, senere en fast Form, saaledes som de nu have. Dette er i korte Træk Theorien om Planeternes Oprindelse fra Solen, og uagtet den kun er en Theori, er der Meget, som taler for dens Rigtighed, thi den forklarer blandt Andet fuldstændigt Jordens Form og Grunden til dens indre Varme. Den har desuden i de senere Aar fundet en yder- ligere Stadfæstelse gjennem Spektral-Analysen, der har skaffet os Sikkerhed for, at de samme