Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
OM JORDKLODENS INDRE.
40
overordenlig høi Varmegrad; men vi kunne gaa
endnu længere tilbage, og vi ville da finde
Jorden i dampformig Skikkelse indenfor Solens
Atmosfære. Vi vide, at Solens Varmegrad er
umaadelig høi, ja saa høi, at Metaller, som
Jern, Magnesium, Kalcium og flere andre, findes
i dampformig Tilstand i dens Atmosfære. Den
uhyre Varmemængde, som fra Solen udstraaler
i Verdensrummet, er næsten uberegnelig, og da
Udstraalingen har fundet Sted i et ufatteligt
langt Tidsrum, maa der oprindeligt have været
de Nebuloser, vi endnu den Dag idag bemærke
paa forskjellige Steder af Firmamentet. Da
denne roterende Sol-Nebulose, som Følge af
Varmeudstraalinger til Verdensrummet begyndte
at afkjøles, maatte den samtidigt trække sig
sammen, hvorved dampformige Kredse ved for-
skjellige Leiligheder skilte sig fra Hovedmassen.
Disse Ringe bleve allerede paa Grund af Tyngde-
kraften og Centrifugalkraften Sfærer eller Kloder,
som efterhaanden afkjøledes mere og dannede
de forskjellige Planeter, som nu kredse omkring
Fig 7. Solsystemet som cn dampformig Nebulosc i Verdensrummet.
en endnu langt større Varmemængde tilstede end
nu. Heraf tor man slutte, at alle Stoffer op-
rindeligt have befundet sig i en dampformig
Tilstand, og at Solen som Følge deraf maa have
havt en langt betydeligere Størrelse end for
nærværende Tid, ja været saa meget større, at
den omfattede hele Planetsystemet og altsaa
ogsaa hele Jorden (Fig. 7). Planeterne maatte
da selvfølgelig have havt samme Varmegrad
som Solen og været i en dampformig- Tilstand,
saa at hele Solsystemet existerede som en umaadelig
»Nebulose« eller Taagemasse, maaskee ligesom
Solen. Da de vare betydeligt mindre end denne,
maatte de naturligvis afkjoles langt hurtigere
og antoge følgelig1 først en flydende, senere en
fast Form, saaledes som de nu have. Dette er
i korte Træk Theorien om Planeternes Oprindelse
fra Solen, og uagtet den kun er en Theori, er
der Meget, som taler for dens Rigtighed, thi
den forklarer blandt Andet fuldstændigt Jordens
Form og Grunden til dens indre Varme. Den
har desuden i de senere Aar fundet en yder-
ligere Stadfæstelse gjennem Spektral-Analysen,
der har skaffet os Sikkerhed for, at de samme