Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

639 OM PLANTERNES SPIRING. 640 stiller denne i et Vindue, vil man, naar Spirin- gen indtræder, finde, at alle de'spæde Planter uden Undtagelse vende sig i samme Retning, i det de samtlige pege skraat lien i mod Vinduet, ultsaa imod Lyskilden. Vender man derpaa Urte- potten om, saa at Planterne nu pege ind imod Værelset, seer man allerede den næste Dag, hvorledes de allesammen liave bøiet sig saaledes, at de vende samme Vei som Dagen forud. At det imidlertid ikke alene er Lyset, som bestem- mer den unge Stængels opadvendte Retning, be- vises let derved, at denne ikke bliver anderledes, fordi man lader Planterne spire i et ganske mørkt Værelse. Det er endnu vanskeligere af finde, hvad det er for en Kraft, som bestemmer den unge Kim ro ds Retning. Det ligger nær at. sige, at ligesom Stængelen drages hen imod Lyset, skyer Roden dette og søger saa hurtigt og fuldstæn- digt som muligt at unddrage sig dets Indfly- delse. Urigtigheden af en slig Paastand er dog snart godtgjort, thi om det end for adskillige Planterødders Vedkommende, f. lix. Cichoriens, Senneppens og Kaalens, er paavist, at de bøie sig bort fra Lyset, har man dog lige saa sikkert kunnet paavise det modsatte Forhold hos andre, saasom Mais, Græskar o. a. Rimeligere er det, at Fug- tigheden spiller en større Rolle i denne Hen- seende, og flere Forsøg have viist, at Rødderne kunne skifte Retning og endog gaa lige op af Jorden, naar denne er tør, og ind i den oven over værende, fugtige Luft. Anbringe vi imidlertid en spirende Plante i et aldeles mørkt Rum, og lade vi den der ind- tage en lodret Stilling eller endog vende helt op og ned paa den, varer det ikke længe, førend den bøier den nylig udviklede Kimrod nedad, medens- Stængelspidsen soger den modsatte Vei. Det er indlysende, at hverken Lys eller Fugtig- hed her ere de bestemmende Faktorer; Botani- kerne ere nu i Almindelighed enige om at til- skrive Tyngdekraften disse Bøininger. Allerede i Begyndelsen af dette Århundrede blev dette paavist af Engelskmanden Knight ved Hjælp af det eiendommelige Apparat, man siden den Tid har kaldt »det knightske Hjul.« Han gik lier- ved ud ira den Forudsætning, at, hvis Tyngde- kraften er bestemmende for den Retning’, Kimroden laar, og hvis man- paa en eller anden Maade kunde ophæve denne Krafts Indvirkning paa Koden og erstatte den med en anden, burde Ro- den stille sig i den Retning, som bestemtes af sidstnævnte. Han konstruerede derfor et lodret staaende Hjul og fastgjorde i dens Omkreds en Del spirende Bønner, vendte i forskj ellige Ret- ninger. Ved Vandkraft satte han nu Hjulet i hurtig Bevægelse onj dets Axe, med 150 eller flere Omdreininger i Minuttet. Hvad blev nu Følgen deraf? Da Tyngdekraften under Hjulets Omdrei- ninger bestandigt kom til at virke paa Frøene fra forskjellige og ideligt skiftende Sider, var denne Kraft saa at sige tilintetgjort, men i Stedet derfor var Centrifugalkraften bleven fremherskende. Resul- tatet blev, at Rødderne under deres fortsatte Væxt i Løbet af et Par Dage alle pegede med Spidsen udad, bort fra Hjulets Midtpunkt, ind imod hvilket alle Kimstængierne derimod vare komne til at pege. Efter at de havde naaet Midten, fortsatte de Væxten et lidet Stykke paa den anden Side, men bøiede sig snart om og vedbleve saaledes at voxe i Bugter, snart paa den ene og snart paa den anden Side af Omdrejnings- punktet. Stillede man nu atter Hjulet horizon- talt og lod det dreie rundt paany, voxede Rød- derne vel nedad imod Jorden, men i en niere eller mindre skraat ud ad pegende Retning-, alt efter den Hastighed, hvormed Omdreiningen fore- gik. Ved disse og lignende Forsøg har man ment at kunne godtgjøre, at det er Tyngden, som bevirker, at Roden voxer nedad, og- det er følgelig den, hvem den lille Kimplante har at takke tor det Vand og de deri opløste Nærings- stoffer, som den gjennem Roden henter op fra Jorden. Hvor godt nu end Alf, er indrettet for den unge Plante, kunne vi dog ikke nægte, at den kun er en lille, spæd Stakkel mød ringe Evne til at modstaa de forskj ellige Tilskikkelser, som kunne mode den i Verden. Det er ogsaa sik- kert nok, at en meget betydelig Mængde-af alle de l<rø, som aarligt spire, aldrig- opnaar nogen større Alder eller Udviklingsgrad, men det er lige saa vist, at dette Antal af for tidligt dode Smaaplanter vilde være betydeligt større, hvis der ikke i Naturen var truffet en Mængde for- træffelige Sikkerhedsforanstaltninger for dem. Om de mangfoldige forskjellige Indretninger af denne Art er der for nylig bleven skrevet en hel Bog (af Haberlandty, her maa vi indskrænke os til at paavise nogle af de mest i øine faldende. Allerede naar den unge, spirende Plante fra et i Jordens Skjod hvilende Frø skal skyde op i Luften, finder den en i Forhold til dens Kræfter ikke ubetydelig Vanskelighed at bekæmpe. Som vi i det Foregaaende have viist, ender den lille Stængel med en Knop, af hvilken Plan- tens overjordiske Dele skulle udvikles, ødelæg- ges denne saa kaldte Kimknop, er ogsaa Plantens Liv dermed afbrudt. Sligt synes imidlertid let at maatte kunne indtræffe, eftersom den nævnte Knop samt det Stængelstykke, som bærer den, ere de af Kimplantens Dele, der ere de blødeste