Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

637 OM PLANTERNES SPIRING. 638 Stivelsens, Vedkommende, angaaende dens For- vandling til Sukker og andre let opløselige Stof- fer i det spirende Sædekorn. Enhver, der har gjort endog det ringeste Bfekjendtskab med Malt, kjender denne Omdannelsesproces; ja endog Kra- gerne ere kjendte dermed og plukke paa Markerne de unge Sædspirer op for at gjere sig tilgode med det sode Korn, medens de lade alt det andet ligge. Det er imidlertid let at indsee, at der maa foregaa kemiske Forandringer i Frøenes Sammen- sætning, allerede af den Omstændighed, at der, saaledes som Svenskeren Scheele for mere end Hundrede Aar siden, paaviste, ved Spiringen finder et livligt Aandedræt Sted. Ligesom vi selv, saa- ledes optage ogsaa Frøene Ilt af Luften og- ud- aande Kulsyre, hvoraf følger, at de maa tabe en Del af deres Kulstof (eftersom Kulsyren bestaar af Kulstof og Ilt), som forener sig med den fra Luften komne Ilt. Tage vi imidlertid Noget bort af en Forbindelse, forandres denne jo, og (let er netop det, der skeer i det spirende Frø. Men naar Kul forener sig- med Ilt, foregaar der jo nøiagtigt det Samme, som i vore Ildste- der og Kakkelovne; en Forbrænding linder Sted, selv om denne ikke foregaar med samme Livlig- hed som paa de nævnte Steder og ikke er led- saget af Ildudvikling-. Hvis det nu er sandt, at Kulstof og Ilt forenes i de spirende Fro, at altsaa en Slags Forbrænding finder Sted, maa der jo ogsaa avles Varme derved. Dette er og- saa Tilfældet. Naar Frøene ligge spredte i Jor- den, er det ikke let muligt at male den ringe Varmemængde, som hvert af dem udvikler, men dette kan skee, naar man faar en lille Bunke af dem til at spire. Blot 100 å 200 Ærter ere da i Stand til at frembringe saa megen Varme, at et i dem nedst,ukket Thermometer stiger en halvanden Grad C. Ligge Frøene i meget store Dynger og begynde at spire, kan der indtræde en meget større Varmeforhøielse, hvorfor man ogsaa ved Maltningen maa være forsigtig, at Malten ikke skal lide nogen Skade ved altfor megen selvavlet Varme. Begyndende Spiring er ogsaa en af Aarsagerne til, at daarligt bjerget, fugtig Sæd, let »varmer sig« i Magasinerne, hvorved den ofte ganske fordærves. Hvad bliver nu den første og vigtigste Op- gave for den unge, af Frøet nylig fremkomne Plante? Naturligvis det at skaffe Føde i til- strækkelig Mængde ikke blot for at ernære de allerede dannede Organer, men ogsaa for at faa Stof til nye Deles Dannelse. I den Henseende ere de fleste Planter, hvorom her kan være Tale, ret vel stillede, eftersom deres Afkom fodes til Verden med en temmelig godt forsynet Madpose. Vi have i det Foregaaende omtalt, at mange Planters Frø have en saa kaldet Frøhvide, og at denne udelukkende har til Opgave at tjene som Næring for den lille Plante, der optager denne Føde gjennem sine Kimblade. Ogsaa de, (ler saaledes som Bønner, Ærter, Mandler o. a. mangle Frøhvide, kunne i deres tykke Kimblade bosiddo et temmelig- rigeligt Forraad af Fede, der kommer dem til Nytte under Spiringen; ved dennes Ophør ere Kimbladene lier ogsaa indskrum- pede, affaldne eller paa anden Maade ødelagte. At de i Forveien faste, i Vand opløselige Stoffer ved Spiringen undergaa en saadan Forandring, at de blive let fordøielige, for Mennesker endog ofte velsmagende, have vi allerede haft Lejlighed til at anføre i det Foregaaende. Det er dog ikke alle Frø, som byde den unge Plante, der nylig er sat ud i Verden, en saadan fra Fædrene arvet Formue, men der gives mange, som hverken have nogen Frøhvide eller velforsynede Kimblade, men som nodes til snarest muligt at begynde paa selv at. arbeide for ude fra at forskaffe sig den nødvendige Fode. 1 Stedet for, som de ovennævnte Planter sædvanligvis gjøre, at lade Kimbladene blive i Frøskallen under Jorden eller i dot mindste lade dem be- holde deres blege Farve, strække de disse deres første Blade op over Jordoverfladen, hvorpaa de tiltage i Størrelse og snart antage en grøn Farve. Denne Bladgrønt- eller Klorofyl-Dannelse gjør det muligt for disse Planter at optage Kulsyre fra Luften og ved Sønderdeling af denne at faa det for de nye Deles Dannelse nødvendige Kul- stof. At der findes Mellemformer mellem de nn beskrevne forskjellige Slags Fro. kan ikke for- undre os, naar vi have gjort os bekjendte med Linnés paa alle Punkter bekræftede Ord: »Na- turen gjør ingen Spring i Udviklingen.« Hvad enten den unge Plante ved sin Ind- træden i Verden forefinder tilberedt Føde eller ikke, er det dog nødvendigt, at den tillige faar noget Andet, som ikke er mindre vigtigt for dens Velbefindende, nemlig Vand. Dette maa den hente op fra Jorden gjennem sine Rødder. Vi see ogsaa, at den fra Frøet fremskydende Kimrod søger at trænge ned deri, medens den lille Kimstængel med de paa den siddende Blade derimod søger at hæve sig op derfra. Hvad er det da for Naturkræfter, som bestemme, saa vel den ene som den anden af disse Væxtdeles Retning? Enhver, som har seet hvorledes de smaa, nylig opkomne Kimplanter ligesom række sig efter Lyset, maa indrømme, at dette spiller en vigtig Rolle, i det mindste hvad Stængelen an- gaar. Saar man nogle Frø i en Urtepotte og