Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

635 OM PLANTERNES SPIRING. 636 senere. Men, vil man sikkerlig ■ spørge, Jord behøves da vel ogsaa? Landmanden vilde rimeligvis ofte fole sig fristet til at ønske, at dette var Tilfældet, thi i saa Fald slap han for megen Bekymring over ugunstigt Veirlig- i Høstens Tid med deraf følgende Spiring- af Sæden i Axene. For Resten have vi ogsaa i Sædens Maltning et utvetydigt Bevis for, at .lord ikke behøves ved Spiringen, thi Andet end en saadan er denne Proces i Virkeligheden ikke. Kunde man paa en eller anden Maade holde et Fro svævende i fugtig- Luft, — og- man behøver jo kun at hænge det op heri med en Traad, — vilde Spiringen under saadanne Forhold ikke være nogen Umulighed, men tvært imod med stor Sikkerhed indtræde. Hermed er dog ikke sagt, at Frøenes Ned- lægning i Jorden i passende Dybde ikke er til nogen Nytte, thi netop ved sin Egenskab at til- bageholde Vandet og lade Luften passere igjen- nem sig fremmer Jorden Spiringen, hvorhos det naturligvis er nødvendigt for den unge Plante, naar den træder ud af Spiringsperioden og- begynder at optago Næringsstoffer fra Omgivelserne, at linde saadanne, som kunne optages af de fine Rodeler. Som Stoller, der forøge især ældre Fros Spirekraft, har man fundet Klor, Brom og Jod virksomme, naar de ere til Stede i smaa Mængder; Karsefrø, som ellers behove 24 å 30 Timer, kunne ved saadanne Midler bringes til at spire efter sex Timers Forløb. Paa den anden Side findes der adskillige Stoller, som aldeles forhindre eller i det mindste kjendeligt forhale Spiringen. Saaledes behøves der f. Ex. kun en eneste Draabe Karbolsyre i 50 Kubikcentimeter Vand for aldeles at forhin- dre Frøenes Udvikling-, og samme Virkning har én Vægtdel Arseniksyrling, opløst i 10,000 Dele Vand. Næsten ligesaa skadelige ere Arseniksyre, Eddikesyre, Anilin o. a. Den yderst giftige Blaa- syre forhaler Kimens Udvikling, mon naar den lille Plante fuldstændigt har udaandet Giften, fortsætter den Væxten, som om Intet var paa Færde. Efter at vi nu have seet, hvilke ydre Kræf- ter og- Omstændigheder det er, som i Forening beting-e Spiringen, vil det være ct passende Die- blik nærmere at undersøge, livorlænge Froeue behøve at være udsatte derfor, inden de ved Skallens Sprængning1 have viist sig at være vakte af deres Dvale. At denne Tid for de forskjel- lige Planter og under forskjellige ydre Forhold er meget variabel, er let at iagttage. Karse og Salat kunne komme op af Jorden allerede Dagen efter Udsaaningen, medens Ærter og Korn- sorterne behove nogle Døgn, Tjørn, Hægebær, Blomme, Benved o. a. et helt Aar, ja sædvan- ligvis endog to Aar, inden der beg-ynder at vise sig- Tegn til Liv hos dem. Man mener at have fundet, at stivelselioldige Frø spire raskere end de olieholdige (f. Ex. Eg i Lobot af 8 —10 Dage, Naaletræerne derimod i to å tre Uger), men dette kan dog ikke gjælde som nogen almindelig Regel. For øvrigt behøve Frøene af en og samme Art hyppigt forskjellig Tid, saa at man f. Ex. liar fundet, at nogle af et Antal samtidigt ud- saaede Liliefrø spirede strax, andre forst For- aaret derpaa, og atter andre kom først op endnu et Aar senere. I Almindelighed pleie gamle Frø at spire langsommere end unge, men fremfor Alt har en passende, for enhver Art bestemt Varmegrad den største Betydning- for Kimplan- ternes hurtige Fremkomst. Dette er ogsaa Aar- sagen til, at Fro, som ere saaede i Drivbænke, spire hurtigere, end om de havde udviklet sig i kold Jord; ikke sjeldent forkortes Tiden derved til Halvdelen, ja endog Fjerdedelen. Som Bevis for, at en Temperatur, der er lavere eller høiere end don for en given Art gunstigste, nødvendigt medfører, at Spiringen tager længere Tid, behøve vi blot at anføre nogle af de med livid Sennep anstillede Forsøg. Ved 0° indtraadte Spiringen efter 17 Dogn, ved + 3° efter 9, ved 4-9° efter 3^2, ved + 12 ä 13 ’ efter U/3 Døgn, men allerede ved + 17° behøvedes der 3 Døgn 0. s. v. For de i de varmere Lando hjemme hørende Planters Vedkommende er den gunstigste Spiringstemperatur, langt høiere end i nys an- førte Exempel, hvor den viste sig at være 12 å 13". At Frøet under Spiringen undergaar visse Forandringer, er ikke vanskeligt at iagttage, i hvor vel det langtfra er let at forklare. At Frøskallen ved Vandets Indtrængen og do indre Deles deraf folgcnde Opsvulmning' maa sprænges, er Noget, som stemmer saa fuldkommen over- ens med en Mængde af det, vi dagligt have Lei- lighed til at see, at man neppe behøver nogen særlig Forklaring- derpaa. Det er derimod van- skeligere at fatte de Forandringer, som de i Frøene værende Stoffer undergaa, thi herved bliver der rimeligvis sat et meget indviklet Ma- skineri af kemiske og fysiske Kræfter i Gang', og da Frøene i Henseende til de Stoffer, de indeholde, kunne være saa forskjellige, er det rimeligt, at denne Oindaiinelsesproces ogsaa er meget forskjellig hos de forskjellige Væxter. Det vilde fore os alt for vidt, om vi her indlode os paa 011 Redegjorelse for de mere eller mindre sandsynlige Forklaringer og Theorier, som man har opstillet alene for ét af Stoffernes, nemlig